Ultralight Pedestrian

Henry David Thoreau

Niels Blok

Jul 13, 2015

I dag er det Henry David Thoreau’s fødselsdag… hurra, hurra, hurra.

Er man til det enkle liv i pagt med naturen, så er man stødt på ham her på et tidspunkt i sit liv. Manden levede 1817 til 1862 og er kendt som forfatteren af en række banebrydende (i sin samtid) værker. Mest kendt er nok han bog Walden og hans essay om Vandring. Han var glødende pacifist og hadede statslig indblanding i det personlige liv. Han mente at livets mysterier kunne afdækkes i naturens kredsløb. Han drog derfor ud i skoven, byggede sin egen hytte ved en sø (Walden Pond) og boede der i to år, 2 måneder og 2 dage.

For at fejre hans fødselsdag og vise at hans ord, for sin vis stadig er gælden idag, kommer her en række Thoreau citater, som er lånt på nettet.

Vær realistisk:

“If you have built castles in the air, your work need not be lost; that is where they should be. Now put the foundations under them.”

Vær dig selv:

“…be yourself – not your idea of what you think somebody else’s idea of yourself should be.”

Drøm stort:

“I learned this, at least, by my experiment: that if one advances confidently in the direction of his dreams, and endeavors to live the life which he has imagined, he will meet with a success unexpected in common hours.”

Lyt til musikken:

“If a man does not keep pace with his companions, perhaps it is because he hears a different drummer. Let him step to the music which he hears, however measured or far away.”

Slap af:

“A broad margin of leisure is as beautiful in a man’s life as in a book. Haste makes waste, no less in life than in housekeeping. Keep the time, observe the hours of the universe, not of the cars.”

Hav en passende dosis moral:

“Do not be too moral. You may cheat yourself out of much life so. Aim above morality. Be not simply good, be good for something.”

Træn din hjerne og din krop:

“As a single footstep will not make a path on the earth, so a single thought will not make a pathway in the mind. To make a deep physical path, we walk again and again. To make a deep mental path, we must think over and over the kind of thoughts we wish to dominate our lives.”

Lev nu:

“What lies behind us and what lies ahead of us are tiny matters compared to what lives within us.”

Lev i fælleskabet:

“Could a greater miracle take place than for us to look through each other’s eyes for an instant?”

Vær åbensindet:

“It is never too late to give up your prejudices.”

Less is more:

“A man is rich in proportion to the number of things which he can afford to let alone.”

Ultralight?

Niels Blok

2 comments

May 7, 2015

Mange taler om det, men få gør det.

Enhver friluftsudstyrs producent, med respekt for sig selv, har efterhånden Ultralight produkter, nogle godt nok mere Ultralight end andre, men hvad er fænomenet egentligt? Hvor kommer det fra? Er budskabet overhovedet interessant mere?

Baggrunden for fænomenet og ordet Ultralight starter i 1992, da en mand ved navn Ray Jardine udgiver sin bog ”The Pacific Crest Trail Hiker’s Handbook”. Bogen var i USA, og nu til dels i Europa, startskuddet til en revolution i den amerikanske vandreverden, godt nok en lille en, men trods alt stadig en revolution.

Ray Jardine, selv, var meget inspireret af den amerikanske kvinde kaldet Grandma Gatewood. Hun var en bondekone fra midtvesten og mor til elleve børn. I 1955 vandrede hun Appalachian Trail fra Georgia til Maine. I alt små 3500 km. Med sig, medbragte hun en tarp lavet af et badeforhæng. På fødderne havde hun et sæt normale sko, og over skulderen var slængt en kornsæk. Hun var på det tidspunkt 67 år gammel, og hun gennemførte alle 3500 km på en sæson. Hvad de ”over there” kalder en ”thru hiker”. I dag er hun selvfølgelig en legende i vandreverden i USA. Six Moon Design har endda opkaldt udstyr efter henden. En Gatewood Cape 🙂

Billede fra Mike Clellands bog ‘ Ultralight Backpacking Tips’

Ray Jardines bog skelner mellem det at være traditionel vandrer med kommercielt købt og traditionelt valgt udstyr, samt en tendens til at medbringe alt ens grej. Uden hensyntagen til, hvad man egentligt reelt har brug for. Det var i stærk kontrast til hans egen minimalistiske tilgang til friluftsudstyr, og hans på det tidspunkt meget avancerede teknikker og ideer, om kun at medbringe det absolutte nødvendige, man havde brug for på ens tur. Derudover skriver han i sin bog, også en del om hvordan man kan lave og sy eget udstyr.

Tavle der hylder Grandma Gatewood i Ohio

Ray Jardine hyldede, i bogen, Grandma Gatewood, fordi hun, i hans øjne, personificerede hans egen tilgang til det, at være minimalist. Ray Jardine kaldte sig ikke Ultralighter. Det var først senere, at det ord blev hæftet på hans systematiske og minimalistiske vandrestil. Ray Jardine var også den første, der introducerede konceptet om de ”Tre Store”, som er dit sovesystem (pose og underlag), dit shelter system (telt eller tarp) og din rygsæk. De tre ting, hvor du hurtigst og mest effektivt kan spare udstyrsvægt, for nogle måske endda flere kilo på den samlede vægt.

Ray Jardine hyldede også en række principper, som henover tid og i samarbejde med andre blev til ”principperne” for Ultralight vandring. Disse er et sæt værdier, som var designet til at hjælpe vandreren med overgangen fra den traditionelle tilgang til vandring, og over mod en filosofi om, at mindre kan gøre det samme, Og måske endda forstærke ens oplevelse i udelivet.

Ultralight principperne er vigtige, fordi det er dem, der ligger til grund for selve Ultralight filosofien. De er med til at definere Ultralight begrebet, så det ikke bare er et kommercielt ræs for at købe den letteste rygsæk, den letteste sovepose og det letteste telt, for derefter stadig at hælde alt ens udstyr ned i sin nye minimalist rygsæk, og begive sig af sted uden yderligere omtanke for, hvordan evner og udstyr hænger sammen.

Ray Jardines sidste input til det, der i dag kaldes Ultralight, var konceptet om, at hvis du bevægede dig ud i naturen, så krævede det ikke kun letvægtsudstyr, men også at du havde udviklet nogle teknikker og evner, der gjorde du kunne klare dig og stadig være komfortabel både fysisk og psykisk med din nye minimalistiske tilgang til vandring.

I hans øjne var traditionelt og kommercielt udstyr designet til at tage det ”vilde” ud af naturen. Hvorfor skulle man lære kort og kompas, når GPS’er og andet elektronisk udstyr gjorde det overflødigt, hvorfor skulle man tænke over ens teltplads når teltene og soveposen var designet til at holde i alt slags vejr og vind. Hans tankegang var derfor enkel. Jo mere man reducerede sit udstyr, jo mere var man nød til at have mellem ørerne, når man var i naturen.

Den konklusion er jo ikke specielt revolutionerende i sig selv. Og dog alligevel lidt, specielt set i lyset af vores forbruger samfund, hvor vi alle suser ud, og køber mere grej, end vi reelt har behov for. Læg til dette producenternes insisteren på, at den sidste nye lille latterlige detalje på rygsækken er super vigtig for lige netop, at højne min friluftsoplevelse en smule mere end før dimsen.

I det lys er det rart at stoppe op engang i mellem, og tænke lidt på, at Ultralight måske nok er blevet perverteret og fordrejet over i ofte kun at handle om, at indkøbe det seneste stykke überletvægtsgrej. I stedet stop op og tænk på, at det rigtige budskab er, at det handler om at komme afsted med det du har, og evnerne til at bruge det på en måde, hvorved du stadig føler dig sikker og komfortabel.

Når du er der, så er du i princippet en “Ultralighter”, og vægten på dit grej er blevet uvedkommende.

Kivik og rundt om Brösarps Bakker

Niels Blok

no comments

Mar 5, 2015

Endelig tur igen! Frie ånder har brug for frisk luft, sagde denne herre!

Beklager, men kunne ikke stå for dette billede.

Jeg havde på min Facebook side lavet en fællestur under navnet Ultralight Vintertur. Vi endte med at være tre afsted som var Thomas fra Hillerød, Henrik fra Greve og mig. Henrik og jeg har efterhånden nogle ture sammen, men Thomas var ny i denne sammenhæng og ikke helt “skruet” ind vægtmæssigt, men han var på vej, sagde han selv. I sidste ende betyder det jo ikke meget for udbyttet af turen, altså udover at, han, endda som den yngste og i god fysisk form, på hjemturen i bilen trængte til søvn på bagsædet, mens de to gamle “letvægtere” foran ikke var nær så trætte af de sammenlagt små 60 kilometer. Endnu engang blev det dermed bevist, at der ikke er nogen gode argumenter mod at nedsætte vægt og volumen på rygsækken og dens indhold.

Solopgang over Brösarps Bakker

Vi satte Henriks bil i Kivik, og gik ned mod havnen og nordpå langs kysten mod Haväng og Brösarps Bakker (kort på link), hvor rundruten havde sit udgangspunkt. Klokken var allerede omkring 15.30 så vi havde ikke alt for mange timers lys tilbage. Eftermiddagslyset var fantastisk nede ved vandet. Solen stod lavt, og der var ikke meget varme at hente i den.

Fantastisk lys på stranden mens vi gik nordpå fra Kivik

Op langs kysten går leden langs vandet henovr et par små åer. Vi valgte at gå i kanten af sand og små skov. Efter Häveng drejer leden ind mod Brösarp, og der kommer et stykke på asfaltvej. Humøret var højt i det fine vejr, og snakken gik om alt og intet.

En venlig sjæl havde sat en stol til at nyde aftenen

Efter vi passerede jernbanen drejede ruten op i en lille skov, hvor vi fandt en fin lejrplads ikke langt fra en å. To telte og en tarp kom op, samlet vejede alle tre ting omkring 2,5 kilo (1200, 1000 og 300 gram), pænt ultralight, hvis vi selv skulle sige det. Thomas gjorde et hæderligt forsøg på et bål med vådt brænde, men i sidste ende var vi i poserne omkring kl. 20.30, klar til 10 timers søvn.

Henrik og Thomas på kreten i diset morgenvejr.

Næste morgen var vi afsted omkring kl. 6.30, det var diset. En lille fejl betød vi kom ind i gennem byen Brösarp. Tilbage på ruten spiste vi morgenmad og drak kaffe ved Torparebron. Her var også et opvarmet toilet, meget fine forhold, der blev udnyttet til fulde.

Øverste del af Skånes største vandfald på sammenlagt 24 meter

Videre på ruten kom vi forbi Hallamölla, der er Skånes største vandfald. Ved Alunbruket skiller ruten sig, og man skal huske at dreje nordpå ellers kommer man ned mod Ystad. Vi fortsatte op mod kirken i Hörröd. Kæmpekirke i så lille et samfund, hvor alle haner var frostlukket. Henrik var begyndt at drømme om cola og kanelbulle, og han satsede på at næste lille by ville have en lille lokal ICA.

Mit hjem på anden dagen

Desværre for ham viste det sig at være en samling sommerhuse. Vi tankede op på vand og fortsatte ind i skov igen med kurs mod Äskebjär, hvor vi havde udset os en lejr for foden af udsigtspunktet. Det var hundekoldt da solen gik ned, og efter aftensmaden traskede vi op til udsigtspunktet og kiggede lidt stjerner, inden vi fortrak til soveposerne.

Daggry på Askebjerget

Om morgenen var der is i min drikkeflaske, og jeg konstaterede mine bukser var meget kolde at få på igen. Det giver altid en lille dans og forskellige udbrud inden varmen vender tilbage. Henrik havde været oppe siden meget tidligt, men tror du han havde lavet morgenkaffe? Efter en kort foto session på udsigtspunktet, i en meget kold vind, begav vi os videre gennem den flotte Drakamöllan nationalpark. Derefter kommer man ind i skov og går ned mod Torparebron, hvor vi igen spiste morgenmad og drak kaffe.

På vej tilbage mod Kivik på Backaleden imen en meget kold vind blæser

Jeg havde hørt fra pålidelig kilde, at man fra Brösarp kunne gå langs en gul rute, der hedder Backaleden. Den skulle være mere interessant end den officielle fra Österlenleden. Så sagt, så gjort. Ruten gik meget kuperet gennem små dale, over bakker og kreter, og var ganske smuk. Ved kysten drejede vi sydpå og fulgte denne mod Kivik og en kop kaffe på den lokale café i byen. En ganske afvekslende og interessant tur i Brösarps Bakker, som jeg gerne anbefaler. Fra Kivik og tilbage igen var der vel omkring 60 km, som vi tilbagelagde på 2½ dag.

Lidt om grej.

Katabactic Gear er begyndt at producere rygsække, og jeg var så heldig at have nok en af de første i Europa med på denne tur. Helios 55 i cuben fiber. Rygsækken skal yderligere testes, og hvis den fortsætter de gode takter, kommer den i en webshop nær dig snart. Jeg var meget tilfreds med dens fit og opbyging.

Nye bukser i form af Makke fra Lundehags. Jeg har ikke fundet de “perfekte” bukser endnu og Makke var et nyt skud i bøssen. Lækre bukser, men ikke vinterbukser, og generelt for mange lynlåse. De har dog et virkeligt godt fit med stretch. De kommer med på næste tur også.

Berghaus har givet mig en Smoulder fleece med hætte. Den hidsige røde, du kan spotte på ovenstående billede. Den viste sig at være rigtig god som mellemlag mens jeg vandrede, men var ikke i nærheden af at være varm nok under pauserne, hvor den tykke puffy jakke kom frem.

Vil du med på næste tur?

Kunne du tænke dig at komme med på en tur, så er de helt gratis. Præmissen er fælleskab, hygge og inspiration. Du skal selv stå for alt dit grej og omkostninger. Ligenu er der en tur her den 27 marts til Blekingleden og en igen til maj til H¨glandsleden. Du ser mere og tilmelde dig på Backpackinglight.dks facebook side under begivenheder.

Tilbageblik på 2014

Niels Blok

no comments

Feb 12, 2015

Et nyt år med nye ture står for døren. I den sammenhæng synes jeg det er på sin plads at skrive lidt om hvad nyt udstyr jeg og andre forærede mig i 2014.

Jeg har tidligere lavet en blogpost omkring grej der virker for mig, og jeg henviser stadig til den, da denne blogpost mere handler om det jeg har skiftet.

Sagt på en anden måde, hvilket grej blev vejet og ikke fundet for let, men derimod for tungt 😉

Hyperlite tarp med Katabatic bivy og Montbell Down Hugger #5 sovepose

Soveposer.

Jeg har i mange år sværget til quilten som sovepose, den har virket for mig og mine trofaste GoLite Ultralite quilte har været mig trofaste venner i koldt og vådt. Jeg havde både 1+ og 3 sæsoners modellerne, kombineret har de holdt mig varm selv under -10 grader. GoLite valgte sidste år at gå konkurs, men på det tidspunkt havde jeg skiftet dem ud. Hvad fik mig til til at skifte, og hvad har jeg skiftet til.

Montbell lancerede i 2014 deres Down Hugger 900. Der kom både en sommer model og en tre sæsoners model. Kaldet #5 og #2. Modellerne er konstrueret således de smyger sig til kroppen og minimerer kuldebroer. Derudover er Down Hugger 900 lavet innovativ i fremragende kvalitets materialer, som du skal være lidt varsom med behandlingen af, specielt hvis du sætter lynlåsen fast i stoffet, som jeg erfarede på den hårde måde. Heldigvis ikke noget som et lille stykke gaffa tape ikke kunne fixe. Down Hugger 900 #5 var endda lettere end min Ultralite 1+ quilt, så skiftet var en no brainer. Jeg har benyttet Down Hugger modellerne siden maj sidste år, og er yderst tilfreds med både brug og specifikationer.

Min vintersovepose er stadig min Cumulus Tenqua 700.

Mit underlag er grundlæggende stadig det samme Exped Synmat UL 7. Selvom jeg gennem de seneste par år har prøvet mange flere feks. Thermarest, Klymit, Nemo, mammut og andre.

Fuldt læsset Hyperlite Windrider med Pacerpoles i baggrunden White Mountains

Rygsæk.

En del af det jeg gør er at teste nye modeller, når de kommer på markedet. Jeg har i gennem de sidste år skiftet primært mellem to modeller rygsække afhængigt af behov. Disse er Ultralight Adventure Equipment (ULA) Ohm 2 og Hyperlite Mountian Gear (HMG) Windrider. Igennem den seneste periode er HMG modellen mere og mere blevet min “go to” rygsæk. I 2014 lancerede Six Moon Design (SMG) en ny serie af rygsække, hvor jeg fik mulighed for at prøve deres Fusion 50 model. SMG kombinerer en relativ letvægt med evnen til stadig at bære en tung byrde på en komfortabel måde. Jeg havde Fusion 50 med på flere ture, og min vurdering af den er meget positiv, den lever op til specifikationerne. I sidste ende fik den ikke skubbet HMG væk fra min personlige førsteplads, men det var et tæt løb.

Flere har sagt til mig, at jeg skal prøve både Laufbursche og Gossamer Gears rygsække. Begge har jeg vejet (Gossamer prøvede jeg i USA) og fundet specielt deres hoftebælter og interne rammer for lette. Alt andet lige så foretrækker jeg stadig rygsække med rygstivere og bælter der kan tage lidt vægt. Gossamer Gear har dog redesignet nogle af deres, og det skal jeg se lidt nærmere på i fremtiden.

Jeg skal lige indskyde at jeg for nuværende har en ny “udfordrer” på vej, da Katabatic Gear netop har lanceret en serie af rygsække, så min HMG skal ikke føle sig for sikker.

Tarptent Notch, Caldera Sidewinder og Hyperlite Windrider rygsæk

Telt.

Mit telt har i flere år være Tarptent Moment modellen. Super enkelt og nemt telt som kunne bruges i stort set alle sammenhænge. Vægt omkring et kilo og en lille volumen, samt en størrelse der betød jeg kunne ligge komfortabelt og sidde op på midten. En apsis på begge sider med plads til sko og rygsæk. Alt i alt havde jeg ikke brug for mere…… Lige indtil Tarptent lancerede deres Notch model, som essentielt kan det samme som Moment bare uden brug af stænger, det sættes med dine vandrestave i stedet. Det tog mig nogen tid, men i sidste ende kapitulerede jeg og solgte mit Moment og købte Notch i stedet. Et valg jeg ikke har fortrudt, det har været mit trofaste hjem væk fra hjemmet siden.

Jeg testede i efteråret SMGs Skyscape Trekker, som var en okay positiv oplevelse, det har dog nogle mangler i forhold til Notch, men det afspejles også i både pris og vægt.

Fra tid til anden benytter jeg mig også af en Hyperlite Mountain Gear cuben tarp, gerne parret med en Katabatic Bristlecone bivy.

Køkken.

I lyset af jeg skulle lave “rigtig” mad på nogle ture i 2014, havde jeg lidt problemer med størrelsen på min 750 ml Tibetan gryde, ikke så meget volumen men mere diameteren på den. Jeg valgte derfor at købe en Evernew 900 ml gryde, hvilket også betød jeg var nød til at skifte min Trail Design Caldera til en Sidewinder model for at passe gryden. Noget der krævede lidt overvejelse, mest på grund af at jeg så ville være nød til at have en separat kop med, hvor før i tiden virkede Tibetan gryden også bare som kop. Evernew var dog så flinke at forære mig en lille 400 ml Ti kop med et billede af Mt. Fuji, som dog stadig vejer 67 gram.

Klar til frokost ved Thoreau Falls i White Mountains

Sko.

Ikke et kæmpe skifte, men Inov8 Terroc skoene jeg tidligere har været meget glad for laves ikke mere, og den sidste model fik en smallere snude, hvilket betød lidt sammenpressede tæer for mit vedkommende. I stedet begyndte jeg at gå i mine Inov8 295 sko, nogen jeg ellers kun tidligere har løbet i. De fik mig uden problemer igennem tre ugers vandring på Applachian Trail. Dem vil jeg fortsat bruge.

Henover efteråret testede jeg et par Merrel sko. Nogen jeg stadig går med til hverdag med hunden. De var også med på sidste tur fra Ystad til Kivik.

Strømper.

Wooleators fra Defeet blev pludselig svære at skaffe, så henover sommeren fik jeg mulighed for at prøve Smartwools PhD UL Micro strømper. De er rigtig gode, men holder desværre ikke så godt og slides hurtigt op, hvilket gør dem til en lidt dyr fornøjelse.

Tøj.

Et område hvor der heller ikke er sket de store revolutioner. Jeg leder stadig efter gode vandrebukser. Sidste skud på stammen er Makke bukser fra Lundehags, men jeg har ikke gået så meget i dem endnu. Sidste halvdel af 2014 bød primært på Montanes Terra bukser, som jeg egentlig synes er gode, så 2015 byder nok på mixet brug mellem de to modeller.

En anden ny anskaffelse er min Cumulus Climalite Pullover, den erstatter min Thermawrap fra Montbell, som ikke var varm nok til vinterbrug. Jeg har brugt den henover vinteren og den er dejlig varm, selvom den fylder lige en tand for meget, men det overlever jeg nok.

Berghaus tilbage i Danmark

Niels Blok

1 comment

Jan 18, 2015

Berghaus er ikke noget nyt navn, heller ikke i Danmark, Mærket havde indtil for en årække siden en plads i de danske butikker. Jeg er ikke vidende om, hvorfor det ændrede sig, og Berghaus gled ud i den danske grejmørke, men væk var de pludselig.

I am in tøj heaven

I England lever Berghaus (ja man skulle egentligt tro det var tysk) i bedste velgående og anses på det engelske marked, som et af de mere innovative og udfordrende brands, som samtidigt også klarer de klassiske dyder indenfor friluftslivet. På den anden side, så kan det jo ikke komme bag på en, når man tænker på det engelske vejr, så må de englændere jo vide en ting eller to om at lave tøj der kan klare lidt regn og blæst.

For mig personligt har jeg længe kigget på Berghaus, specielt den serie af produkter der enten tilhører deres Extrem serie eller deres Vapourlight serie. For to år siden købte jeg denne Mount Asgaard Smock , som på daværende tidspunkt var den letteste Goretex Pro jakke på markedet, og vist stadig er, men desværre laver de den ikke mere. Det er min trofaste regnjakke, nå jeg forventer dårligt vejr. Sidste år tilføjede jeg et par Vapour Goretex Active regnbukser og en Smoulder Fleece til min voksende Berghaus samling. Alle tre ting er ting, der er fast inventar på mine ture eller i min dagligdag.

Berghaus gør noget som ikke mange andre producenter gør dem efter. De har deres helt egen særlige innovative Research & Design afdeling, som går under navnet MtnHaus. Denne afdeling har i gennem de seneste år designet nogle helt unikke og innovative produkter. Alene af den grund burde man kigge mere på Berghaus herhjemme.

I Danmark er det Berghaus Nordic, der står for distributionen, de har hovedsæde i Norge, og det har taget dem lidt tid at komme til Danmark, men nu er de her endelig. Jeg var så heldig sidste uge, at være inviteret på besøg til kaffe og fremvisning af de kommende kollektioner. Og lad mig bare slå fast…. Hold da helt kæft, det er kvali og kram. Jeg kunne have slået Peter, der er Brandmanager i Danmark, ned og løbet med alt, han havde hængende i størrelse large.

Samlede billede af de produkter jeg nævner (beklager billed kvaliteten).

Jeg vil tillade mig at fremhæve et nogle enkelte produkter, der talte helt specielt til sådan en “letvægter” som mig.

Ramche Hyper Down Jacket, med 50 gram 850 fill hydro down til en samlet vægt på 179 gram, med såkaldt body mapping der gør den varmere omkring kropskernen. Pris ca. 2495,-

Smoulder Hoody Jacket, som er den nyeste udgave af en fleece jeg allerede ejer. Den er i Polartec Powerdry, som gør den strækker sig med kroppen i et kropsnært fit. Forbavsende meget varme til en samlet vægt på 347 gram. Den har derudover en god hætte.

Vapourlight Hyper Smock, Berghaus selv kalder den “den letteste vandtætte jakken i verden”, jeg aner ikke om det er sandt, men let er den. Den er i deres egen Hydroshell Hyper membran som de siger 15.000 mm vandtæt og ånder med 10.000 g/m2/24 timer. Hold fast, den vejer kun 75 gram og er stadig true to size. I min erfaring så skal jeg i xlarge for sådanne minimalist jakker, men jeg passede faktisk denne i large endda med en Smoulder fleece indenunder. Pris omkring 1295,-

Vapourlight Smock

Vapourlight Hypertherm Hoody. Endnu en verdens letteste syntetiske mellemlag i følge Berghaus (den på linket har ikke hætte, men det har den nye). Isoleringen er i Berghaus egen Hydroloft Elite, der som navnet antyder er mere vandresistent end normal syntetisk fiberfyld. Jakken kan vendes om du ønsker en en smule mere (ca. 10% målt i laboratorier) varme eller åndbarhed. Under alle omstændigheder vejer den kun 221 gram. Jeg kan godt indrømme, at jeg skal have en til mig selv, da jeg tror den vil være en fabelagtigt godt mellemlag til kolde dage eventuelt under en skaljakke, og et godt yderlag til knap så kolde/tørre dage. Pris omkring 1895,-

Hypertherm Hoody

Sidst men ikke mindst skal jeg fremhæve denne, som jeg tror vil være en vinder hos danskerne, da den rammer helt rent ind i danske fugtige efterår/vinter/forår forhold. Både som en friluftslivs jakke, men også som en hverdagsjakke der kan tåle noget skodvejr.

Asgard Hybrid Jacket. Den har såkaldt body mapping teknologi med Hydrodown på kropskernen og Hydroloft syntetisk fiber i resten af jakken. Dette gør at den giver varme, der hvor du har behov, og skulle der komme en gang regn, så er det fiberen der tager det værste vand, og den isolerer stadig bedre. Dunene er såkaldte vandresistente og denne kombination gør, at jeg kunne forstille mig at jakken er særligt velegnet til danske forhold. Samlet vægt 428 gram. Pris omkring 2495,-

Derudover kiggede jeg på Vaourlight Fast Hike bukser og mange andre lækre ting. Jeg ser hvertfald frem til at kunne præsentere og repræsentere Berghaus produkter i fremtiden. Jeg kan kun forestille mig, at de fleste ligesom mig vil synes, at her er tale om kram og kvalitet.

Österlenleden fra Ystad til Kivik

Niels Blok

2 comments

Dec 15, 2014

Det er altid hyggeligt at vandre med andre. De sidste år har jeg derfor en gang i mellem arrangeret såkaldte Ultralight ture. Den første var vel for fire år siden på Øhavsstien fra Faldsled til Svendborg. Præmissen for turene har altid været “hike your own hike”, som har betydet, at man forventes at være selvkørende med alt transport, udstyr og mad. Turene er ment som inspiration fra og møde med andre ligesindende vandrefolk. På denne tur fra Ystad til Kivik var vi fem, som mødtes en mørk torsdag aften i slutningen af november på Ystad station.

Gråt vejr og gråt skæg

Den første aften gik vi ca. fem kilometer ud og stealth campede i et lille stykke skov før Nybrostrand. Næste morgen startede vi samlede lige omkring det blev lyst. Morgen maden blev indtaget på den, nu sæson lukkede campingplads ved Nyboderstrand. Vejret var gråt med gråt på, men det holdt nogenlunde tørt.

Hammars backar på vej mod Kåseberga

Temperaturen var omkring en 8-10 grader med vindstille, så ikke specielt koldt for årstiden. Jeg kunne klare mig med en merino hoodie fra Aclima inderst og min windshirt fra Montbell som yderlag. Dagens vandring bød på flot kystvandring i Hammars backan på vej ned til Kåseberga, hvor det store vikinge stenskib Ales stenar ligger.

Ales stenar

Turen fortsatte mod Hagestads naturreservat, med dets store fygesandsområder. Omkring Sandhammaren gjorde vi et lille holdt, mens vi blev samlet igen. Nogen var gået igennem reservatet og andre havde fulgt stranden.

Den gamle redningsstaion ved Sandhammaren.

Ved Sandhammaren ligger der et fyr og den gamle redningstation. Dagen var ved at gå på hæld som vi fortsatte ned langs stranden på udkig efter en lejr plads, der kunne rumme os alle fem (fire telte og en hammock).

Sandhammaren strand

Vi slog lejr et stykke fra stranden, lige ved siden af en af de gamle koldkrigsbunkere, som den svenske kyst er tilsået med. Næste morgen var jeg tidligt afsted, mens det stadig var mørkt. Jeg ville være på stranden mens lyset kom frem. Forhåbentligt ville denne dag byde på lidt mere klart vejr. Jeg forsøgte at tage nogle billeder mens det lysnede, men det lykkedes først med nedenstående billede. Efterhånden blev jeg indhentet af Erik, Roger og Henrik og vi fortsatte sammen. Poul så vi ikke mere den dag, han var blevet og sovet længe.

Morgensol og blå himmel for en kort stund

Resten af dagen bød på lækker kystvandring blandet mellem strand, små stier og vinterlukkede små hyggelige kystbyer. I Skillinge havde den lille købmand åbent og byens café bød på kager og kaffe. Vi fortsatte langs kysten forbi den udstillet propel på en gammel B-17 bombefly fra anden verdenskrig. Ved siden af stod der et lille skilt, der fortalte historien om flyet, der var blevet rat over Berlin. Besætningen kæmpede med flyet indtil de så den svenske kyst, hvor alle på nær to sprang ud. Nogen druknede andre reddede sig i land. De sidste to af besætningen forsøgte at nødlande flyet. De døde begge under forsøget. Jeg holder meget af sådanne små historiske fortællinger, der lige minder en om det store billede, hvilket betyder at nogle af ens små problemer synes fuldstændige irrelevante.

Skt. Nicolai Pilgrims kapel undervejs

Senere på dagen når vi frem til Simrishamn, som er Sveriges største fiskerihavn. For nogen var det “end off the road”, og de drog hjem. Jeg derimod fortsætter gennem byen og nordpå langs kysten, gennem det lille fiskerleje Baskemölla og videre mod Vik. Henunder aften finder jeg et stille sted ikke langt fra stranden, hvor jeg slår mit telt op, og sover en rolig nat til lyden af bølgeskvulp.

Super kontrast farver mellem himmel og hav

Næste morgen går jeg det sidste stykke ind mod Vik, hvor jeg slår mig ned i et lille skur i havnen. Morgenmad med kaffe bliver spist her inden jeg begiver mig ud på stranden og videre nordpå. Stranden er meget stenfyldt, med nedsat tempo til følge, men jeg har ikke travlt og nyder egentligt bare solen, der desperat forsøger at trænge igennem de grå skyer. Jeg nærmer mig stille og roligt nationalparken Stenshuvud, men inden passerer jeg lige et lille kapel dedikeret til den trætte vandrer, jeg tager et lille hvil og kig indenfor.

Fra toppen af Stenhuvud på 96 meter ved Kivik

Oppe på Stenhuvud, som har været et vigtigt punkt for navigation for sejlende før i tiden, nyder jeg udsigten inden jeg går ned mod byen Kivik og endestationen for mig. Inden Kivik passerer jeg et hav af æbleplantager, hvilket vidner om områdets primære “industri”. Inden i Kivik når jeg en kop kaffe og en sandwich, mens jeg venter på bussen, der tager mig tilbage til Simrishamn og derfra med toget mod København. Et anbefalelsesværdig stykke kystvandring er slut.

Nemo Nocturne 30 Long Down Sleeping Bag

Niels Blok

47 comments

Dec 4, 2014

Jeg har de sidste tre ture, jeg har været på, testet en innovativ ny sovepose fra amerikanske Nemo Equipment, som er et relativt nyt mærke på det danske marked. Tidligere har jeg testet deres Zor liggeunderlag. Du kan læse den test her. Nemo er kendt for deres til tider anderledes og innovative design, denne sovepose har også nogle relativt unikke design egenskaber.

Model foto af soveposen glemte at tage et af mig selv

Nocturne soveposen er deres forsøg på at lave en sovepose med ekstra plads. Nemo siger selv, at den er revolutionær, så langt vil jeg måske ikke gå, men den er i hvertfald et bud på et anderledes design, hvis du søger masser af plads og komfort nede i din sovepose. Nocturne markedsføres specifikt til sidesovere. Hey det er jo mig, så burde den jo være perfekt til mig, ikke? Det vender jeg lige tilbage til senere. Først lidt data på den.

Data

Temperatur zone er 30 F (deraf navnet), hvilket oversat betyder -1 grad celsius (limit mand).
Dun er 700 Fill Power med DownTek teknologi (fugt resistante dun).
Mængde dun er 450 gram.
Vægt (vejet på min vægt) 993 gram.
Komprimeret størrelse 5,4 liter.
Længde på person (jeg er 187 cm) er op til 198 cm.
Skulder omkreds er 168 cm.
Hofte omkreds er 152 cm.
Knæ omkreds er 178 cm.
Soveposen er derfor hvad Nemo kalder “spoon” shape.
Lynlås kun på venstre side, stopper ca. 20 cm fra bunden.

Den unikke facon er meget tydelig

Design

Soveposens design er unikt (så vidt jeg ved). Jeg har aldrig stødt på en sovepose, der er bredere i knæene end i skulderen. Min umiddelbare tanke, inden jeg sov i i den, var det da unægteligt ville skabe nogle unødvendige kuldebroer med alt den plads inden i. Pladsen har dog nogle klare fordele. Du føler dig ikke lukket nede i en sarkofag, så hvis det er noget du hader, så vil du elske Nocturne. Du kan faktisk sidde i skrædderstilling nede i soveposen inden i dit telt. Du kan vende dig nede i soveposen, uden den følger med rundt. Alt sammen fordele, men….. Ja der er et men, som du kan læse mere om under posens performance længere nede.

Designmæssigt er der andre egenskaber der lige skal fremhæves. I Nocturne er der i hætten lavet en indsyet lomme, hvor du kan stikke din jakke ind. Dette skaber en fin hovedpude, som bliver liggende under dit hoved, så du ikke skal jagte din hovedpude i hele teltet fordi, du uforvarende får den skubbet væk i løbet af natten. Super detalje!

Lille lomme til ens ekstra puffy jakke, så den kan bruges som hovepude.

I andre tre sæsoners soveposer har producenten tit lavet en såkaldt nakke krave, så varmen kan holdes ned i soveposen. Nemo har i Nocturne lavet et lille tæppe, som er syet fast ved hovedåbningen. Dermed kan du på kolde nætter trække tæppet ned omkring din hals og hoved for at holde på varmen. Omvendt kan du på varme nætter lade tæppet ligge oven på soveposen, og dermed skabe lidt udluftning. Det virker okay, men jeg skal indrømme, at jeg finder det lidt overflødigt. En krave, jeg havde kunne stramme eller løsne, som du typisk finder i tre sæsoners poser, havde virket lige så godt for mig.

Helt på ydersiden oppe mod hovedet er der indsyet en lille lomme med lynlås til eventuelle småting eller værdisager, du gerne vil kunne finde i løbet af natten, Jeg bruger ikke sådanne “ekstra” lommer, i stedet stikker jeg bare de ting ned i min sko eller anden stuffpose.

Soveposens footbox er syet med et vandtæt åndbart nylon, der beskytter enden mod fugt fra teltvægge eller anden overførsel af fugt. Fyldet i Nocturne er 450 gram 700 fill power fugt resistente dun, her er jeg lidt på vippen. På den ene side er det fint til formålet, på den anden side synes jeg måske, at kvaliteten på dunene godt kunne have været lidt højere. Det er efterhånden “normen” med minimum 800 fill power i high end soveposer. Havde Nemo valgt dette kunne de have barberet måske 100 gram af den samlede vægt og vundet nogle grader på minimum temperaturen. Slutteligt vil jeg nævne, at den indvendige nylon foring føles meget blød og behagelig næsten som silke, selv mod den bare hud.

Det lille tæppe foran hovedåbningen i stedet for nakke krave.

Performance

Jeg har sovet ti nætter i den under temperatur fra meget fugtige 8-9 grader til en stjerneklar nat, hvor temperaturen faldt til omkring 2-3 grader. Dette er inden for soveposens rating. Personligt er jeg en frossenpind. Jeg sørger derfor altid for at være mæt, være fyldt med nogle kulhydrater, have tisset af og benytte et underlag der passer til forholdene.

Alt den plads i Nocturne kræver ekstra energi til at varme den op, så hvis du er en “frossenpind”, som mig, så skal du lægge nogen grader til temperatur ratingen. Jeg måtte tage hue og dun jakke på for at holde varmen på en 4-5 grader celsius kold nat. Så meget frossenpind plejer jeg ikke at være i lignende soveposer. Andre, der sover mere varmt end mig, vil sikkert ikke opleve det som et problem. Når det er sagt, så er pladsen dejlig i andre henseender. Fedt at kunne sidde i skrædderstilling og læse på mørke aftener, eller sidde og lave en kop varmt et eller andet uden det bliver akavet fordi dine ben skal være strakte. Stort plus på den konto.

Lomme med lynlås til småtingene ud vil holde styr på

Jeg sloges lidt med nakke tæppet for at få det til at lukke af. Personligt ville jeg foretrække en krave i soveposen. Ydermere oplevede jeg ikke hætten, som helt fyldstgørende, den virker fint, men sammenholdt med tæppet kunne jeg ikke få lukket helt ned, så varmen ikke sivede ud. Derimod var lommen til “puden” en vinder, hver sovepose skulle have sådan en lomme. Kopier – kopier for fanden!

Opsummering

Det er en lækker sovepose, som jeg tror mange vil finde rigtig god. Den lever helt op til hvad en moderne sovepose skal kunne, og har endda mange gode ekstra plusser i dens design. Thumbs up til Nemo for at prøve og tage chancen ved at lave noget anderledes end det sædvanlige.

Til letvægtsvandring og mit brug skal jeg indrømme, at jeg ville kigge efter lettere modeller med bedre kvalitet dun i dem. Vægt og varme forholdet i den kunne være bedre. På den anden side kan det jo være at du netop er på udkig efter en sovepose, der har de særegenskaber som Nemo Nocturne tilbyder.

Vind min test model

Efter aftale med STM Sport, som er Nemos danske importør, har du hermed chancen for at vinde den sovepose jeg har haft til test. Det er en Nemo Nocturne 30 model long. For at deltage skal du såmænd bare kommentere på dette blogindlæg ved at skrive lidt om, hvad du skal bruge soveposen til og hvilke andet Nemo udstyr, du synes er interessant. Søndag den 14 december kl. 21 vil random.org udpege en vinder blandt indlægene. Skulle du være den heldige, så har du tre dage til at kontakte mig ellers udpeges en ny vinder. Du har ikke nogen rettigheder i forhold til hverken mig eller STM Sport i forbindelse med reklamation eller andet på soveposen, når du har modtaget den. Du har mit gentlemands ord på, at den var hel da den blev sendt.

Merrel Grassbow Sport GTX Trail sko

Niels Blok

no comments

Nov 30, 2014

Dem, der kender mig og følger denne blog, ved at jeg i gennem flere år trofast har gået med Inov-8 sko. Først i deres Terroc 330 model indtil de ændrede på den, og gjorde den smallere i snuden. Dernæst har jeg gået i deres Roclite 295 model, men den ændrede de også på, og ingen af ændringerne er til min smag.

Hallandsleden med Merrel Grassbow trailsko

Efter jeg kom hjem fra 3 uger på Applachian Trail i august var mine Inov-8 295’ere næsten slidt ned, og jagten gik derfor ind på nogle nye trailsko til at overtage deres rolle. Jeg bruger en størrelse 47, og med mindre sko er meget smalle (typisk fransk eller italiensk), passer mine fødder ofte direkte ned i dem uden problemer. Ihvertfald til dagligdags brug. God til dagligdags brug er bare ikke altid nok, når jeg kan finde på at straffe mine fødder ved at gå op til 40 km på dem, hver dag i flere dage på en vandretur. I sådanne tilfælde kræves lidt ekstra af både kroppen og skoen. I min søgen læser eller lytter man gerne til hvad andre gør. Heldige mig! For en af de personer, jeg kender, er Lars Bukkehave, som er en af danmarks førende Adventure Racers og lærer på Gerlev Idrætshøjskole. Han pegede mig i retning af Merrel, og nævnte for mig, at jeg lige skulle skrive en mail til PR manageren hos Bonvita (Merrel importør). De savnede sikkert en person, der gerne ville teste nogle af Merrels nye trailsko på længere letvægtsvandreture.

Lige fra kassen og på foden

Lars vilje be done og efter kort email korrespondance med Nanna hos Bonvita landede der en pakke hjemme hos mig med et par Merrel Grassbow Sport GTX Trailsko i en fed orange farve. Jeg valgte dem selv ud fra tanker omkring sæson og de kommende ture, jeg havde planlagt. Her virkede Grassbow modellen, som et oplagt valg til Hallandsledens 100 kilometer og Österlenledens 80 kilometer her til november. De blev straks prøvet på, og umiddelbart derefter taget i brug på deres første, af mange flere ture med hunden ned til Esrumsø. Jeg går normalt ikke i sko med membran, da jeg ofte synes de varmer for meget om fusserne. Jeg anerkender dog, at membraner er brugbare, hvis det er koldt og vådt. Mit problem er bare ofte at, der hvor jeg går kan være så vådt at våde fødder er givet ligegyldigt hvad fodtøj jeg har på. I sådanne tilfælde foretrækker jeg egentligt hurtigtørrende sko, hvor vandet hurtigt løber ud igen. Dette er sjældent tilfældet på membran sko. Nu har Grassbow modellen en goretex membran og den skal selvfølgelig tetstes når nu den alligevel er der.

Vandtætte!

Design

Skoen er, i følge Merrel, lavet i et ultra åndbart stof der udlufter godt, og en GRIP sål der har så meget friktionsmodstand, at den lader dig glide henover bjerge. Sålen er lavet med 3,5 mm forhøjninger i et M-Select mønster, hvad det så end betyder, men man må gå ud fra, at Merrel har tænkt over, hvorledes mønster er lavet i forhold til at kunne stå fast på forskellige underlag. Merrel angiver ikke, om noget underlag er bedre end et andet for Grassbow modellen.

Min fod og hæl holdes godt på plads i dem, hvilket var en positiv overraskelse, da de umiddelbart føles stivere i yderstoffet end, hvad jeg er vant til fra mine andre vandresko. Jeg troede dermed ikke de ville slutte så tæt på foden. Grassbow modellen har derudover flere “high tech” design egenskaber, de fleste, tror jeg, er mere gimmicks end reel værdi for brugeren, der bare ønsker et par gode lette sko til at vandre i. Jeg vil dog lige slå et slag for forstærkningerne omkring hælen og snuden, de fungerer rigtig godt, der er ingen tvivl om de giver skoen en bedre holdbarhed på den lange bane.

Membranen i skoen er stadig vandtæt efter ca. 200 km, dette skyldes nok i høj grad, at den indendige foring ikke gnider mod min fod nogen steder i skoen. Min fod passer godt i skoen og jeg oplever ingen vabler eller anden irritation under brug. En anden god design egenskab er pløsen, denne er en smule oppustet, så den lukker bedre af uden dog at irritere vristen. Dette skule eftersigende giver bedre vandtæthed og holde ral og skidt ude af skoen.

Størrelse 47 med mudder på efter samlet ca. 200 kilometer

Performance

Jeg har gået sammenlagt 100 kilometer blandet terræn på Hallandsleden, samt 80 kilometer blandet terræn herunder stenet strand på Österlenleden. Derudover har de været brugt i undervisnings situationer i skov i Danmark og gået 30+ ture med hunden i mit lokalområde omkring Esrumsø. De trænger til en lille ydre vask, men derudover ser de stadig meget pæne ud, og skoen er ikke nævneværdigt slidt, hverken på sål eller ydre. De er også stadig vandtætte, så membranen i foringen er heller ikke slidt i stykker endnu.

Sålen er god, du står godt fast på de fleste underlag af våde blade og mudret jord. Selv på våde sten og for så vidt tørre sten er friktionen stadig god. Mit problem desværre, med den ellers udmærkede sål, er bare at jeg har tidligere oplevet bedre. Mine fødder og jeg er dermed vant til at stole på at min fod kan få “fat” i et underlag, og her må jeg indrømme, at der kommer Grassbow til kort nogengange og min fod gled, hvor jeg ellers ville have forventet at stå fast. Sålen giver dog god affjedring og den føles fleksibel. Jeg følte stadig, jeg havde god kontakt med underlaget i gennem sålen, og dermed god balance når jeg bevægede mig.

Jeg binder sjældent mine sko stramt, men selv med stramme snørebånd var volumen i skoen god. Mine fødder er lidt brede, men jeg havde stadig plads til at vrikke med tæerne. Hælen sluttede tæt og min fod gled ikke rundt i skoen. Grassbow fremstår som en godt designet og stabil let sko.

Den orange farve passer godt til efterår farverne, den kan fås i andre farver

Opsummering

Jeg kan virkelig godt lide skoen til tre sæsoners brug (efterår, vinter og forår) . Den passer mig godt i formen. Det mindre opstød omkring sålens friktion er til at leve med, jeg fornemmer, at jeg med tid vil vænne mig til skoens anderledeshed i forhold til tidligere skomodeller, jeg har brugt. Den ultimative thumbs up må være, at jeg beholder skoen og påtænker at fortsat bruge den henover vinter og forår.

Den får hermed min anbefaling og fire snørebånd ud af fem mulige! Hvis du spørger mig til foråret ,når der er endnu flere kilometer på dem, så er det måske endda fem ud af fem.

Hallandsleden, 100 km fra Kungsbacka til Varberg

Niels Blok

1 comment

Nov 13, 2014

Jeg har tidligere gået med Roger Brown på Hallandsleden, se dette link. Jeg havde derfor udset mig et nyt stykke af Hallandsleden, for at kunne fortsætte min mission om at vandre de stykker af nordsøstien, der indenfor nem rækkevidde. Denne vandring ville være min første siden hjemkomsten fra mine tre uger på Applachian Trail i New England. En blogpost, som gerne snart skulle være online.

Fra Kungsbacka i nord til Varberg midt i Halland er der lidt mere end 100 kilometer. De to nordlige kort jeg skulle bruge kan downloades her.

Kort 1.
Kort 2.

Jeg havde begge kort på min telefon, samt tilkøbt de nødvendige 1:50000 kort på Viewranger app. Det fungerer perfekt til kortere ture, hvor strøm til telefonen ikke er et stort problem. Ruten var velmarkeret med nye markeringer, så navigation var slet ikke noget problem undervejs.

Jeg tog hjemmefra sent fredag aften, og ankom til Kungsbacka omkring kl. 22. Jeg gik de ca. 5-6 km, der er fra stationen, hvor unge mennesker var fest klare, ud til den lille by Hjälm, hvor jeg stødte til Hallandsleden og et shelter ved søen, som jeg overnattede i den nat.

Morgen den 1. dag med Fusion 50 rygsæk fra Six Moons Design

Vejret de to første dage var generelt grå med grå på. Masser af lavtliggende dis grundet den relativt store varme for november måned.

Mystiske sten sat på stort åbent område. Disen er meget tydelig.

Solen kom en smule frem i løbet af de to første dage. På et længere stykke af ruten, havde en venlig sjæl opstillet en række forskellige figurer, som biddrog til, at man gik og tænkte gad vide, hvad den næste er.

Sol og havenisse ved markeret sten.

En af de ting jeg godt kan lide ved at vandre i Sverige er de mange søer, der passeres i løbet af en typisk vandre dag.

Tidlig morgen på dag 2, med udsigt over Hornsjön.

Det er nogengange underlige ting folk i Sverige og Danmark, for den sags skyld efterlader i på deres jord.

Gammel brand og redningsbil efterladt på mark.

Undervejs på turen eksperimenterede jeg lidt med noget video, og det kom der følgende ud af.

Den sidste dag regnede det kraftigt fra morgenstunden, og hele vejen ind til Varberg. Jeg snød dog lidt og tog bussen de sidste 16 km. Ruten her var alligevel lidt kedelig, og jeg havde allerede gået over 100 km på tre dage.

30 nætter på Nemo Zor 20R Liggeunderlag

Niels Blok

40 comments

Sep 7, 2014

Nemo Zor på vægten

Jeg modtog før sommeren et Nemo Zor 20R selvoppusteligt liggeunderlag fra den danske importør. I en tidligere blogpost beskrev jeg mit første indtryk med dette, i Danmark, relativt ukendte brand. Jeg anbefaler du læser dette. Nu har jeg brugt underlaget henover sommeren på 2 kortere ture og en tre uger lang tur i USA, sammenlagt har jeg sovet omkring 30 nætter på det. Det er på dette grundlag jeg anmelder underlaget.

Nemo siger på deres hjemmeside, at missionen med Zor underlaget var at skabe det letteste underlag, der ikke kompromitterer din soveposition eller tre sæsoners anvendelse. Jeg har ikke noget at udsætte på komforten ved Zor. Det er det mest komfortable 2,5 cm underlag jeg har sovet på, men det er selvfølgelig ikke lige så “blødt” som et tykkere underlag, men det er logisk. Det koldeste jeg har sovet på det var ned til ca, tre grader celsius, så hvis ret skal være ret, så er det ikke testet under deciderede kulde forhold. Jeg ville nu ikke have problemer med at benytte underlaget til omkring 0 grader. Jeg tillader mig dog at sætte spørgsmåltegn ved Nemo’s egen minus 9 grader rating, men som sagt jeg har ikke testet det. Underlaget vejer 406 gram og fylder som en en liters Nalgene flaske, hvilket må siges at være meget acceptabelt for et underlag af denne type, i denne tykkelse og længde.

Nemo Zor passer lige ind i mit Notch telt

Nemo skal have stort plus for det innovative i at lave både horisontale og vertikale udboringer i skummet. Det nedsætter vægten og volumen uden at ofre liggekomfort. Jeg har heller ikke noget at udsætte på kvaliteten af produktet. Efter omkring 30 nætter ligner det stadig noget, der vil holde i lang tid fremover. Skal man sammenligne Nemo Zor med et andet og lignende produkt, er det nærliggende at se på Thermarest’s Prolite i samme størrelse. Her vinder Zor på parametere som pris (set til 829kr), vægt, komfort og isoleringsevne. Prolite er derimod fremstillet i en tykkere vævning end Zor, så man må kunne forvente en større slidstyrke i Prolite modellen, dette bør ikke være noget problem, hvis du ellers passer på dit Zor og andet grej. Et andet plus i Zor’s afdeling er silicone striberne på bagsiden, de virker og underlagt holder sig fast på min ellers meget glatte nylon teltbund. Ventilen har også i test perioden virket upåklageligt, og ingen “mystiske” og “uforklarlige” lufttab henover natten.

Bottom line er, hvis du ellers står og mangler denne type underlag, så kan jeg varmt anbefale Nemo Zor 20R. Ville jeg købe det for mine egne penge? Ja, og det har jeg gjort, men i den korte version, som passer bedre til mit behov. Du har, derfor muligheden for at komme til at overtage det som jeg har testet. Alt du skal gøre er at smide en kommentar på dette indlæg inden søndag d. 14/9, så trækker jeg lod mellem kommentarene. Skulle du være den heldige, så er det dit “som beset”, altså du har ingen rettigheder i forhold til mig eller importøren STM Sport. Du har mit ord på det virkede, da jeg pakkede det ned.