Velkommen til The Great Outdoors Challenge 2018, sagde min mailboks for nylig. Fedt, så er den i vinkel tænkte jeg, og begyndte så småt at planlægge oppe i hovedet.
Ny tænker du sikkert, hvad dælen er The Great Outdoors Challenge, det lyder da en smule poppet eller hvad…
Kort fortalt, så er The Great Outdoors Challenge eller TGO, som den også kaldes, en unik og meget skotsk vandre tradition, der har eksisterede siden 1980. Selve opgaven er at vandre fra den skotske vestkyst til den skotske øst kyst. I 2018 kan du tjekke ind i vest fra den 11. maj, og tjekke ud igen på vest kysten fra den 22. maj til den 25. maj.
Billede lånt fra Chris Townsends crossing i 2008, han har givet mig råd om en god rute
Der er omkring 300 pladser, som fordeles ved lodtrækning, mange, der vandrer den, er gengangere fra tidligere år. Du skal i oktober året inden søge om deltagelse, og for at kunne deltage skal du dokumentere erfaring med at navigere med kort og kompas i uvejsomt vejr og terræn.
Er du heldig at blive optaget, her tror jeg omkring 4-500 søger hvert år, skal du igang med at planlægge din rute, som du skal have godkendt af “Challenge Kontrols” stab inden januar. Der er en del krav til din rute. Du skal f.eks. skitsere ruten i navne og koordinater. Oplyse længden på etapen, stigning og hvor du planlægger at slå lejr. Kommer du over 500 meter på din planlagte dagsetape, skal du også skitsere en såkaldt FWA “Foul Weather Alternative”, som fører dig uden om i lavlandet. Challenge Kontrol skal holdes underettet mindst fire gange under din “crossing”, så de kan følge med og iværksætte redning, hvis det bliver nødvendigt.
Udpluk fra mit route sheet indtil nu
De gør meget ud af at fortælle dig at Skotland kan være utroligt uforudsigeligt både i vejr og landskab, der er f.eks. ikke mange vedligeholdte og markerede stier, som vi kender fra andre lande, men på samme tid lægger de op til, at din rute skal være en udfordring gerne med primitiv navigering i vildmarken.
Jeg er igang med at lave min rute, som bliver fra Mallaig i vest til Dunottar Castle i øst. Det vil være en blandet rute, der er relativ primitiv og kræver både fysik og navigering i højderne over såkaldte Corbetts (små bjerge) og Munros (større bjerge). Jeg har spurgt Chris Townsend om råd til en god og spændende rute, som viser Skotland fra sin bedste side. Derudover har jeg studeret bogen Scottish Hill Tracks, og inddraget et par af de mest interessante højdepunkter. Blandt andet The Fara og Larig Ghru passet gennem Cairngorm Mountains. Selve ruten er lavet på Viewranger. Jeg vil også medbringe papir kort over hele ruten og et kompas 🙂
Min TGO rute indtil (du kan klikke på billedet og se den på Viewranger)
Jeg skal komme med flere indlæg efterhånden som tiden nærmer sig.
The yellow and red marking of the GRP trail seen from Pic Negre on day 1
The GRP (Grande Randonee Pays) is a hiking trail that circumnavigates the small state of Andorra in the Pyrenees. It is also called the LDP or long distance path. The markings along the way is red and yellow stripes. It is 120 kilometers long and has a total of 8290 meters of gained altitude. The trail is divided into seven stages from 12 to 20 km where each stage stops at one of the 29 Refugis or huts spread out over the mountains. Most are unguarded but all is of a high quality. You can also wild camp along the way if you so wish. We stayed in huts two nights and wild camped in the mountains on the other nights. To help you plan your hike there you can look at these websites.
My hiking buddy Henrik and I flew into Barcelona and rented a car to take us to Andorra, which is approximately a three hour drive. Along the way we picked up som gas for his stove at a Decathlon store near the airport and some alcohol for my stove, curiously enough bought at a gas station. Andorra is basically one long valley on the border between France and Spain. The main town is called Andorra La Vella. We arrived in the late afternoon in small southern town of Saint Julia de Loria close to where we had planned to start our hike the next day. We had booked a hotel room to stay in the first night. In the morning we had breakfast and ordered a taxi to take us to our start location. The official route starts in Aixovall, but the first part is along the main valley and didn’t look so interesting, so we changed that and started in Juberri instead.
Day one – Juberri to wild camp close to Refugi Perafita – Total ascent 1300 meters.
We exited the taxi in the small town of Juberri (1300 meters) and headed up through the very steep terrain towards the Pic Negre mountain passing the Refugi Roca de Pimes (2160 meters) along the way. The trail then moves along a dirt trail all the way to the Pic Negre or Black Mountain (2644 meters).
Sierra Designs new flex pack and Gossamer Gear carbon poles on top of Pic Negre
We passed a large group of hikers on a day trip coming the other way. They looked like locals on a Sunday hike. On the top we were joined by a young Spanish guy, who was also hiking the GRP. We exchanged greetings and communicated in poor Spanish/English and handsigns while showing eachother maps. He then took off and we followed him at a distance. Just before we made camp beyond the Refugio de Claror at a small lake. We waved to him and he waved back. We never saw him again on the route. From the top of the Pic Negre, we looked into the beautuful Claror valley.
Looking into the Claror valley from Pic Negre
The descent was very nice and scenic. We passed a hut, and a few kilometers beyond we decided to wild camp right next to a small lake where we could see a couple of horses graze in the hills. The evening went by fast and it started getting colder, as we were still at around 2100 meters altitude so we hit the sleeping bags early.
Wild camp besides small lake on the first night
Day two – Wild camp to Refugi Pla des les Pedres – Total ascent 1000 meters.
We began the day with hiking past the Refugi Perafita, where we ate breakfast. After the Refugi the trail began a steep ascent up over the pass of Collada de la Maina before descending again and hitting the GR 11 trail that would take us up towards the newly opened and refurbished Refugi de I’llia, which is a huge manned Refugi at the banks of the lake with the same name.
Passing Refugi Perafita with Pic Negre all the way in the background
From the lake side you can see up towards the Pic dels Pessons at 2864 meters. The climb up is very tough but rewards you with a great scenic view down and accross the Estany Pessons lakes and also across into France and in the west you can spy the Pic de Comapedrosa, where we will reach on day five.
Small typical Pyrenean mountain hut used by the herders bearing the GR 7 and 11 markings
You can also see one of the big tourist attractions of Andorra namely the ski damaged terrain of Grau Roig. The descent down is very steep and we meet a couple of hikers coming up. For me descent is worse on the knees than going uphill. We pass by the many lakes in the valley. I have spotted a building marked restaurant on the map at the last lake, and we begin to talk about a beer and dinner there before setting up camp. Unfortunately, it is closed for the autumn, and will only open again when the ski season begins, so much for a cold beer.
Overlooking the route down the Estany (lakes) Pessons from the Pic Pessons
Instead we decide on hiking on to the next water source near the Refugi Pla des les Pedres. The hiking in the ski area is marred by the many slopes and lifts but the trail is easy to walk on. We have trouble finding a flat spot to sleep on, and there is a cold wind blowing, so we agree on sleeping in the small Refugi. It has a small terrace overlooking the Bordes d’Envalira area and the road into France, during the evening a low cloud cover come in and settles in the valley and on the peaks. Very near is also a ski lift, that for some strange reason makes siren noises during the night. Very annoying, we should have wild camped instead.
Clouds rolling in on the peaks and the Bordes D’Envalira seen from the porch of Refugi
Day three – Refugi Pla des les Pedres to wild camp just before Refugi De les coms de Jan – Total ascent 1400 meters.
The next morning, we make our way down to the buildup area of Bordes d’Envalira. We had been told that there would be the possibility of some small-scale shopping, but again everything is closed down. We do find a gas station and nearby café, where we enjoy a cup of coffee, and I buy a six pack of Snickers to supplement my dwindling supply of energy bars. I give two to Henrik. We continue up the road and find the markings of the GRP trail again. It climbs very steeply up towards the coire of Clots de Massat. Here we lose the trail and spend a little time looking for it, before we just head upwards hoping to spot it again. The map tells me, that we must gain and follow the ridgeline, before we descend into the grassy cairn of Port Dret at 2589 meters.
Looking into the valley from the slopes of Siscaro
As we reach the ridge, we spot the markings again before we head down in the large grassy cairn before crossing the slopes of Siscaro and descending the Valley D’Incles at 1800 meters. It is very hot in the valley, and we meet many day hikers and families going up the trail as we come down. We also meet our first Marmots, who are very common to the area. We also saw Eagles and Sarrios on the hike.
Marmot keeping a keen eye on us while we pass
After lunch at the parking area at the head of the Valley D’Incles, we again head up. The goal of today is to wild camp near the Refugi de Coms de Jan which lies in the next valley called Ransol. Between the two valleys lies the pass of Serra de Cabana Sorda at 2650 meters. I remember the advice of an old climbing instructor that once told me, that you can never go to slowly up a mountain. The hiking is very tough but the terrain opens and we get some very beautiful views of the surrounding areas.
On the way up the Cabana Sorda with look back on the Bordes D’Envalira and skiing area
Especially the last stage before gaining the pass is a hard grind on the body, but again I actually prefer the climb instead of the steep descent on the other side. We drop down the Coma de Ransol and come across a little lake with a nice flat area to camp on. There is a cold wind coming down the mountain, so I pitch my tarp closed on the wind side and sleep nice and warm after an exhausting day of going up and down.
Wild camp in the mountains with clouds rolling in. It gets cold so bring a toasty down jacket
Day four – wild camp to Refugi L’Angonella – Total ascent 1300 meters.
I start the day by looking at the map and planning out a rough sketch of today’s stage. It has become the rule that the GRP trail is either going up or down, it never goes in s straight line. Today there are two climbs and one long descent. Henrik is already moaning, so I neglect to tell him of the days last climb of about 800 meters, instead saying something vague about finding a camp spot in the valley before attempting the climb.
Coma de Ransol boulder field and scenic Refugi Coms de Jan
Anyway, we start the day by crossing the slopes Coma de Ransol before beginning the ascent to the Collada dels Meners at 2719 meters.
Blue skies greeted us on the way up to the Collada dels Meners
The area has been historically mined for iron. Just before the pass we find an old stone shelter probably used by shepherds or smugglers.
Smugglers hut just before the pass
After the pass, we hike down the long beautiful Sorteny Valley all the way to the small buildup area of El Serrat, at the bottom of the Valley. Along the way we pass the manned Refugi Borda de Sorteny, where they offer Wifi and beer, so we take a well-deserved break there before continuing on.
View down the Sorteny valley from the pass of Collada dels Meners
In El Serrat we cross the main road and follow the river south till the town of Llorts a nice easy hike on a wide path. In the town of Llorts, we find a small hotel bar that offers coffee and sandwiches which refuels us for the long early evening and grueling ascent from 1400 meters to the Refugi de L’Angonella at 2235 meters.
View of evening sun setting from the Refugi L’Angonella
Arriving at the Refugi we decide to sleep indoors in the small Refugi, and enjoy the setting sun from the small porch outside overlooking the Grand Valira Nord. During the night Henrik finds out that his sleeping pad has sprung a leak, which we must try to fix the next day.
Enjoying the views down the Valira Grande from where we came on day four
Day five – Refugi L’Angonella to wild camp at the foot of Pic Comapedrosa – Total ascent 900 meters.
During the night, I had awoken twice. Once when Henrik re inflated his sleeping pad, and once when I heard a horse whinny, so I was not surprised to see a small herd of horses, when I stuck my head out the Refugi the next morning. They were quietly grazing and drinking water from the nearby stream.
More or less wild horses grazing at 2300 meters altitude
All the Refugis we passed has had a water source close by, but bring a filter just in case you have to hydrate from questionable sources. The Refugi is on the side of the mountain, so we were still about 400 meters from the top and as we were preparing to leave.
Our ground shadows when ascending to the ridge
Two hikers arrived having done a morning ascent from Lllorts. We had already seen them the evening before, at the hotel with the bar. We all said bon dia and began the trek up towards the ridge, that would take us all over into the next valley. They were quicker than us in gaining the ridge even though they already had done the 800 meters to the Refugi from the bottom of the Valley in Llorts, but what is that worth, when you don’t know if the route is left or right on the ridge and you can’t find a marker. So, when we slowly and steadily gained the ridge they were still searching for a trail marker. I knew, from the map, that the trail went left on the ridge, and pointed them in that direction whilst waving my map. It amazes me that people will hike in mountainous terrain without a map, it is something I would never do and for this hike I had both a paper map and a topographic map downloaded on the Viewranger App on my phone. Better safe than sorry. I would still make a navigation error later this day and on the following day, but at least I could get back on track without needing someone to point me in the right direction.
The highest mountain of Andorra The Pic Coma Pedrosa seen from the east ridge
We traversed the ridge and crossed over the Pic del Clot del Cavall before heading down and passing the Refugi de les Fonts where we took a short break looking down on the small town of Arinsal 800 meters below. After the Refugi that trail head into trees on the slopes of Coll Carnisser.
Arinsal valley from the Refugi Fonts and views into Spain in the distance
Here at one point and without me noticing the trail divides into two with the northern one disappearing into nothing but trees and rocks. Unfortunately, one branch pierced my Befree filter and water bottle as I scraped past, leaving me without a way to filter water for the rest of the hike. Henrik had his Sawyer filter with him, so we managed but still irritating even more so because it was ultimately caused by my own navigation error. After this accident, I realized that we were off track and that the trail had to be further below us. This left us with two choices, either backtrack along the route we had just come from and rejoin the trail where it divided or begin an off-trail descent on the slope. We opted for the last choice, which was not without some danger as we might come to an overhang where we would have to go back again. I didn’t take long for me to spot the trail below us and we were back on track without further problems that day.
It was a warm day, and on the way down we met two furry friends taking a dip in the fountain
We continued down and entered the huge bowl with the Refugi Pla de L’Estany below the Pic de Coma Pedrosa. We passed the Refugi and again gained the trail leading us even further down to the main trail that would take us up again towards the Refugi de Coma Pedrosa, which is the impressively situated and manned hut closest to the highest mountain in Andorra, namely the Pic de Coma Pedrosa. The trail up winds its way between trees and streams until it gains the coire with the Refugi.
Refugi Coma Pedrosa
Here we stopped for a short meal and break. We also used the nearby lake to locate the hole in Henrik’s sleeping pad so he could fix that for the coming night. Late afternoon we hiked to the bottom of the Portetta de Sanfonts ridge and made camp.
My camp below the ridge line with the sun setting behind it
The weather had been sunny all day which would make for a very cold night without any cloud cover here at almost 2400 meters altitude. With the sun setting early behind the ridge we hit the sleeping bags early, and we had talked about getting up early and trying to hike up the ridge in the light from the full moon.
Day six – wild camp to Saint Julia de Loria and rented car – Total ascent 700 meters.
The night was very cold and Henrik borrowed my down jacket, as I had brought a warmer sleeping system than him. At 5.30 I called to him, that if he was awake, we might as well get going as we would get warm from the hike instead of lying here being cold. We started to pack and was away a little to six. We gained the ridge in the moonlight without any problems and could see the next peak in the distance. Here we missed the trail markers and began to go up the Pic de Port Negre. Immediately I thought something was wrong so I pulled out the map to check the route, but my damn eyes are not that good anymore in the dark and even by torch I had trouble making out the small symbols on the map. I had off course not brought my reading glasses for this hike but I will in the future. To err on the side of caution we went down again and backtracked to where we had lost the last marker, and from there we went on searching for a new one, which we found going down into the coire and not up the mountain.
Sun rising in the east seen from breakfast spot on the last day
Being back on track we continued along the slopes of Serra Del Corrals before dropping down to Coll the la Botella. The trail continues along a rather boring ski terrain but the walking is pleasant and the view to the south are beautiful. The route continues to descend into the Coll de Montaner before the long hike down into Sispony begins. Here everything was closed. We therefore had to continue further down finding a gas station and a supermarket, where they were kind enough to call us a taxi to take us back to our rented car in the town of Saint Julia de Loria.
Passing from one valley into the next. The GRP never goes straight.
We restocked on sodas and snacks for the drive back to Barcelona. Instead of staying the night in Andorra and getting up early for the drive to Barcelona airport, we had decided on going straightaway to Barcelona and staying at a hotel close to the airport giving us a little more time before flying home. The good thing about last minute hotel bookings is that you can find really good hotels at a cheap price, so we stayed at a four star hotel overlooking the sea a little south of the airport. The next morning we flew home after a great hike.
Me in typical hiking outfit
General remarks
I think, the Pyrenees mountains around Andorra are ideal for hiking. We experienced lots of remote and unspoilt terrain. The Refugis are simple but offer a perfect alternative to wild camping. All though I usually prefer wild camping, the two nights we spent in unmanned Refugis were nice. The GRP is well marked most of the way with red and yellow stripes. In some parts, the marking is the red and white of the GR routes instead, but if you bring a map (and reading glasses) you are good to go. The trail quality is usually good too. There were some very steep downhills that required care, so bring hiking poles. The route is up and down all the time, it very rarely goes straight, so lightweight gear is necessary. The weather in September was usually good, with the first part being slightly overcast and some rain during the first two nights. The it improved a lot with much sunshine but also colder nights. Bring sleeping gear rated to around 1-2 degrees Celsius if you plan to wild camp at altitude.
Tillykke til Fjällräven, der fejrer 50 års jubilæum på G1000 og Grønlandsvoks.
Alle der er noget inden for friluftsliv kender Fjällräven, de opfandt det traditionelle i ordet traditionelt friluftstøj. De er nok mest kendt for deres, ifølge dem selv, epokegørende og geniale mix af polyester (65%) og bomuld (35%), kaldet G1000. Stoffet, som utallige friluftere køber ind i dyre domme, fordi det er ’the shit’, når man skal være friluft. Det skorter heller ikke på superlativer brugt i sammenhæng med G1000 stoffet, og seneste skud på stammen er, det nu også er endnu mere klimavenligt og bæredygtigt bl.a. fordi du påfører og smelter en blanding af bivoks og parrafin ind i stoffet. Voksen er selvfølgelig blevet givet et passende outdoor navn, der skal få forbrugeren til at tænke på det vilde og voldsomme terræn og klima på Grønland. Påfører du dit G1000 denne magiske voks, gør det tøjet vindtæt og sågar vandtæt, uden alt den kedelige og farlige kemi forbundet med traditionelt friluftstøj, der modstår vind og vejr. Fjäldrävens tøj er heller ikke bare tøj, nej det er Eco (Øko) tøj. Hvorfor ved jeg ikke lige, for mange andre laver friluftsbukser i samme mix af polyester og bomuld, og så vidt jeg ved er hverken polyester eller bomuld specielt venligt ved klimaet, men måske bivoksen og parrafin bare er ren magi.
Narrativet, der har været med til at udødeliggører G1000 og Grønlandsvoksen går på at grundlæggeren af Fjällräven engang i start tresserne sad på sin bagdel oven på kold og våd is, mens han ventede på sin tur til at skihoppe. Han puttede jo alligevel voks på sine ski, så hvorfor ikke også putte det på røven af bukserne. Fantastisk ide og historie, synes han selv, og hermed var grundlaget til G1000 og voks skabt. Vi spoler 50 år frem, og bukker os i støvet over den geniale markedsføring og forbrugerbedrag, der gør at den såkaldte moderne frilufter her i vores tid stadig køber G1000 produkter og troligt påfører det en omgang voks, de også har købt i dyre domme fra samme firma. Undskyld mig, men jeg fristes til at på meget moderne dansk at skrive, WTF?
Foto Christian Milbo (Outsite.org)
Fjällräven er uden tvivl et ikonisk navn og brand, der har været med til at skabe den klassiske Skandinaviske kærlighed til natur og friluftsliv, og tak for det. Du skal bare lige huske på, at det også er en profitsøgende virksomhed, der skal genere et årligt overskud til deres ejere i millionklassen. Og for, at det er en succes, skal der altså slynges noget grej og tøj henover disken. Alt salg er ultimativt båret af, at skabe og vedligeholde et forbruger behov. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at i tresserne, var G1000 og voks sikkert et godt påfund, men i dag er det udelukkende designet til at skille dig af med dine penge, ved at gøre brug af en forældet teknologi, og en til lejligheden opdateret, men alligevel genbrugt markedsføringsstrategi. Tænk på, at for dem, er det er langt billigere at genbruge og remarkedsføre et stykke forældet grej end, det er at researche og designe nye gode og innovative produkter.
Moderne teknologi, viden og færdigheder har bevæget sig meget langt væk fra G1000 med og uden voks. Fjällräven tjener måske penge på det nu, men på den lange bane, tror jeg, deres genbrugssalg vil koste dem. Yngre og smartere firmaer er lige nu i gang med, at æde sig ind på deres markedsandele, hvilket er godt for os forbrugere. Det vil give os konkurrence på pris og tilgængelighed, og et langt bredere grejvalg på friluftshylderne, hvis ellers de danske friluftsforretninger var lidt mere med på beatet, og åbnede døren mere på klem for andre spændende producenter, men det er en anden historie til et andet blog indlæg.
Some new things has happend to me over the summer period. I have closed down backpackinglight.dk which has been my way of contributing to the influx of ultralight hiking in Svandinavia and Europe. It has been great fun most of the time, but the time had come for a change. I was beginning to realize that I had too many eggs in one basket, and some of them had to go. As you might know I am a great fan of simplifying your life, so that’s basically what happend.
My old blog was found at blogspot and was called backpackinglightdk.blogspot.dk, but since I won’t be backpackinglight.dk anymore, it was also time for a name change. I hope you like it.
The site right now is a work in progress. I hope to move all my old blog post (in Danish) into an archive. The blog will from now on primarily be in English. Content will be the same gear reviews, outdoor travel, musings on the philosophy of outdoor recreation and life in general. I also hope to do more in the photo department in the future.
Friluftslivssæsonen står for døren. Det er tydeligt på sociale netværk og andre medier, at danskerne meget gerne vil udenfor og prøve kræfter med deres vildmarks ’skills’. Da jeg er medlem af en del fora omkring vandring og mit fritidsliv og professionelle liv har en del med friluftsliv at gøre, støder jeg tit på en masse spørgsmål omkring friluftsliv.
I går florerede, der en artikel fra England om to danske piger i tyverne, der nær havde mødt kuldedøden på siden af en engelsk bakke, fordi de savnede en blanding af udstyr, evner og erfaring med det, de havde kastet sig ud i. Heldigvis kunne de ringe 112 og reddes ned af frivillige. Jeg synes, det er dejligt at to danske piger kaster sig ud i et eventyr, hurra for det, men når man begiver sig ud i det “vilde”, er det en fordel at have styr på lortet, fremfor lort på styret.
Hvordan får du så styr på lortet? Her er mine inspirations råd til begyndere. De er ikke rangeret i nogen speciel orden.
Research området du skal til på nettet og i bøger eller artikler
Du skal ikke gå ind på nærmeste sociale medie og skriv. ”Vandretur i England, hvad skal jeg huske?”. Hvis du spørger ufokuseret, får du også ufokuserede svar, som du reelt ikke kan bruge til noget. ”Vandretur i Cheviot Hills på grænsen mellem Skotland og England i marts måned, gode råd ønskes til dagsetaper, udstyr og overnatning af folk, der har været der?” Ville være eksemplet på et fokuseret spørgsmål.
Køb et kort og en lokal guidebog over området og brug det
Kort og bog fortæller dig en masse om området stier, terræn, hytter, vejr, årstider kort sagt et væld af information. Ofte går din betaling til nye bøger eller vedligeholdelsen af området som kortet dækker. På selve turen kan du nøjes med fotokopier af den nødvendige information fra bogen, specielt hvis den er tung, eller måske kan den fås som E-bog.
Lær reglerne for området at kende og følg dem
I mange lande eksisterer et princip, der hedder ’Leave No Trace’. Hvilket kort sagt betyder, du efterlader udelukkende bøjede græsstrå, der hvor du har været. På den måde kan andre nyde og få samme oplevelse som dig selv.
Start med en kort prøvetur i et kendt og nemt område inden den lange tur
Det handler om at bygge erfaringer op. På prøveturen lærer du dig selv og dit udstyr at kende. Sker der noget uforudset, så er du stadig tæt på civilisationen.
Benyt etablerede pladser på dine første ture
Her er ofte de ting, du skal bruge som et shelter, hvis nu teltet ikke er tæt. Der er ofte vand tæt på. Måske er der også et toilet. Er du rigtig heldig, er der et bålsted og brænde.
Planlæg overkommelige distancer på de første ture
Lad være med at overmatche din fysik fra starten af. Slå lejr mens, der stadig er dagslys, så har du god tid til at lære dit udstyr at kende, og udvikle en lejrrutine. Pas på dine fødder i starten, de skal bære dig hele vejen.
Tal med andre friluftere og deltag på ture med andre mennesker
Solo friluftsliv er fedt, men typisk for den mere erfarne. Når du er begynder, så er det godt at møde andre og se, hvad de gør. Lyt og lær, men tilpas det til, hvad du har lyst til, og hvad dine behov er. Du får også mulighed for at se og prøve en masse forskelligt udstyr.
Slå dit telt op, test dit kogegrej, pust dit underlag op osv. inden turen
Du skal aldrig tage udstyr med på tur, du ikke kender. Du vinder ikke point hos dig selv, din vandremakker, kone, kæreste, børn eller andre, når du står og roder med teltet i den uforudsete slagregn.
Tag nem mad med på de første ture
Tag frysetørret mad med, der kun kræver kogende vand. Det er nemt og uden opvask. Du kan også købe andre nemme måltider i dagligvare butikker, men de mangler ofte nok energi, hvis du skal præstere fysisk hele dagen. Tag rigelig snacks med, specielt hvis du har børn med.
Tjek vejrudsigten inden afgang
Overvej at udskyde turen, hvis vejret er af H.. til. Godtnok vil de fleste sige, at der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning, men dårligt vejr kræver mere humør og erfaring. De første par ture, vil du være rigelig optaget af alle de andre ting du skal huske og lære. Dårligt vejr er en unødvendig ekstra faktor i starten.
Tag kun det nødvendige udstyr med
Jo mindre du slæber, jo mere nyder du turen og jo mindre kompleks er den i forhold til at organisere. Det er okay, at tage lidt luksus ting med i starten. En ekstra trøje, pude osv. Efterhånden, som du opbygger erfaring, vil du finde ud af, hvad du bruger og hvad du ikke bruger.
Brug det udstyr du allerede har eller lån udstyr fra en du kender
Jeg kender mange, der lever under devisen om ’aldrig at gå ned på udstyr’, som de så i øvrigt aldrig bruger mere end en gang. Det er en forbrugsmentalitet som kvæler os og miljøet. Du kan sagtens vandre i dine gamle løbesko med dine gamle nylon løbebukser på de første ture. Jo mere du eksperimenterer med lånt udstyr, jo mere finder du ud af, hvad du rent faktisk skal bruge. Du behøver ikke et par goretex fjeldstøvler på sheltertur i Thy.
Lav et udstyrs budget og køb kun kvalitetsudstyr
Køb fra producenter, der rent faktisk tager sig tid til at værne om bæredygtig lokal udvikling, miljø og produktion. Billige Kina hjemmesider kopierer andres innovative udstyr under horrible miljø forhold ofte med børnearbejde. Afsæt et beløb hvert år til udstyr. Du behøver ikke skifte eller købe det hele på engang. Det vil også hjælpe dig med at prioritere, researche og kvalificere, hvilket udstyr du rent faktisk bruger. Du kan ikke få kvalitetsvandreudstyr til den lange tur i Bilka.
Køb brugt udstyr
Der findes en del hjemmesider og sociale medie sider, hvor andre sælger deres brugte udstyr. Jeg sælger altid mit brugte udstyr på Facebook siden FriluftsloppenFriluftsloppemarked – “Trash to Treasure”. Det finansierer også indkøb af nyt udstyr.
Køb nyt udstyr uden for sæson, når det er på udsalg
De fleste udstyrsbutikker, med mindre de er meget specialiserede, holder udsalg på det udstyr, de ikke kunne komme af med. Det betyder desværre ofte at de mest normale størrelser er væk, som f.eks. min størrelse large. Du kan også finde godt udstyr, der ikke er seneste model, men ofte er det ubetydelige ændringer producenten har lavet eller bare en ny farve. De lever jo af at sælge nyt.
Opdater dit udstyr
Moderne materialer og syninger betyder at du ikke behøver rende rundt med en 25 kg rygsæk og tunge støvler. Opdater dit udstyr lidt af gangen, hvis det du har er noget halvgammelt noget. Fokuser på de fire store udstyrsgrupper. Dit telt, din soveudstyr (sovepose og underlag), din rygsæk og dit køkkenudstyr. Tøj er mindre vigtigt, men klæd dig i et lag på lag princip. Hellere flere tynde lag end få tykke. Husk altid et vind og vandtæt lag.
DIY (Do It Yourself) dit udstyr
Der er flere og flere, der giver sig i kast med at lave deres eget udstyr. Det er ikke noget, jeg gør mig meget i, men derfor kan jeg sagtens være imponeret over andres kreativitet og skabelsesevner.
Forslag til Pakkeliste:
Telt, Tarp eller Hammock
Rygsæk omkring 50-70 liter, med god vægtoverførsel til hofterne. Put en stor skraldepose ned i den for at gøre den vandtæt
Sovepose dun eller fiber som passer til vejrliget
Liggeunderlag med nok isolering og komfort til stenet grund
Pandelampe
Lommekniv
Køkken ofte enten gas eller sprit
Brændstof til køkken
Gryde til madlavning
Kop til at drikke kold og varmt af
Ske til at røre og spise med
Ild i form af tændstik og strygestål
Vandpose / Drikkeflasker (til at drikke mens du går og en større beholder til madlavning)
Kamera
Telefon
Powerbank Batteri til opladning af telefon og andet elektronik
Sygesikringskort / Kørekort / Penge / Pas
Bog / Kindle / Spil kort
Toiletsager / Tandbørste / Sæbe / Toiletpapir
Førstehjælpsudstyr (ikke mere end du ved, hvordan du skal bruge det)
Sikkerhedsudstyr (fløjte, kompas, kort, ekstra tændstikker, alu redningstæppe).
Jeg har længe haft mit øje på Jotunheimen I Norge som fjeldområde til vandring. Området er nationalpark og kendt kendt for sine dybe dale, golde pas og høje tinder. I nationalparken ligger blandt andet Nordeuropas højeste bjerg kaldet Galdhøpiggen med sine 2469 meter. Det kan bestiges uden særligt udstyr. I området ligger en del bemandende og ubemandede hytter. De store hytter er velbesøgte året rundt.
Lejrplads første aften i passet
Min tur starter på Hovedbanegården i København en søndag formiddag. Foran mig venter ca. 12 timers kørsel nordpå. Derefter seks dage og omkring 96 kilometers cirkelvandring i fjeldterræn, inden turen går hjem igen mod Danmark. Jeg har med stigende optimisme holdt øje med langtidsudsigten for vejret i Jotunheimen den kommende uge. På denne årstid i de højder er det lidt et lotteri med vejret, men det ser lovende ud.
Stimarkering i fjeldet
Sent om aftenen omkring klokken 22 ankommer jeg til Bessheim hytteområdet, hvor teltet slås op ned til den store sø ved siden af hytten. Planen er, at efterlade bilen her i gratis parkeringen ved hytten, og starte tidligt mandag morgen på selve turen. Næste morgen klokken lidt i syv er jeg oppe og pakke telt og grej ned i rygsækken. Mosekonen har brygget en ordentlig gang fugtig dis her i 950 meters højde ved siden af søen. Den ligger kold og tyk, mens morgenmaden tilberedes og de sidste stumper klargøres.
Rener
Efter at have konsumeret en kop kaffe og en frysetørret morgenmad begiver jeg mig afsted ind og op i fjeldet. I løbet af den første times tid går jeg to en halv kilometer ind og vel omkring 250 meter op. Heroppe i 1200 meter på højplateauet skinner solen fra en skyfri himmel og disen lægger tyk i dalen bag mig. Foran mig rejser fjeldene sig op i næsten 2500 meters højde. Jeg drejer nordpå og følger de røde stimarkeringer længere og længere ind i fjeldet. I løbet af den første dag passerer jeg fjeldsøerne Bessvatnet og Russvatnet med deres iskolde og klare vand. Førstnævnte vil jeg passerer igen på returen mod bilen på sidste dagen, når jeg krydser henover Bessegen.
I højfjeldet
Henunder eftermiddagen begynder jeg opstigningen til passet, der vil føre mig over til bjerget Glittertind. Jeg skal ikke op over det med følge dalen syd om. Inden jeg krydser passet slår jeg lejr i ved foden af Styggehøe en top på små 1880 meter. Lejren ligger i ca. 1600 meter, så jeg forventer en kølig nat. Om aftenen, efter jeg har spist min frysetørrede mad, begynder temperaturen også at falde hurtigt og soveposen kalder.
Smukke efterårsfarver
Tirsdag morgen, som jeg kigger ud af teltet, og overvejer en kop kaffe og noget morgenmad passerer en større flok rener min lejr. Efter at have pakket sammen følger jeg dem op og henover passet, og fortsætter ned mod Glitterheim hytten der ligger i 1300 meter for foden af Glittertinden. Netop som jeg nærmer mig Glitterheim hytten begynder det at småregne og vinden tager til. Jeg snupper en hurtig kop kaffe i hytten og tjekker en vejrudsigt inden jeg begiver mig syd og vest på ved foden af Glittertinden. Jeg følger dalen rundt indtil jeg stiger op gennem Veslglupen passet og bryder ud i strid modvind og regn på Skauteflye plateauet i 1600 meters højde.
Grå vejr ruller ind
Vejret og landskabets goldhed med blokmark så langt øjet rækker gør at området lynhurtigt bliver døbt til Mordors Slette med henvisning til Ringenes Herre. Sidst på eftermiddagen stilner regnen af, men vinden er stadig stærk, som jeg nærmer mig Visdalen og Spiterstulen hytten. Det er planen, at jeg vil telte her ved hytten i 1100 meters højde, og den skal fungere som base for en bestigning af Galdhøpiggen dagen efter. Ved hytten finder jeg ud af, der er varslet storm hele natten og næste formiddag med vinde på 18 sekundmeter i dalen og 24 sekundmeter på toppen. Med det i mente finder jeg en beskyttet teltplads, og gør mig klar til at ride nattens storm af i mit telt.
Lejrplads i en af de grønne dale
Onsdag morgen beslutter jeg mig for at aflyse turen til toppen, det er minusgrader deroppe, og i den vind vil windchill faktoren være ekstrem høj, og jeg har været der to gange før senest i juni i år i strålende solskin. I stedet tager jeg en overligger formiddag indtil tidlig eftermiddag, hvor vinden stilner så meget af, at jeg igen kan bevæge mig ind i fjeldet. Den tid, jeg vinder, ved ikke at topbestige Galdhøpiggen gør, jeg kan tage det helt rolig de næste dage. På vej op igennem Visdalen er vinden stadig kraftig, men den aftager efterhånden som dagen skrider frem, og som jeg står og nyder udsigten krydser to rener Visa floden få hundrede meter fra mig. Henunder tidlig aften slår jeg lejr inden opstigningen til Urddasdalpasset i strålende solskin, hvilket gør fjeldet står utroligt smukt i efterårsfarverne.
Højfjeldssø
Torsdag morgen starter grå og diset, men efterhånden som jeg kommer op gennem Urdadaspasset får solen magt. I passet passerer jeg en række høje fjeldsøer med deres smukke kolde klare vand. Selve passet krydses i næsten 1700 meter, før det går nedad igen mod Storådalen i 1100 meters højde, hvor det smukke vandfald Hellerfossen ligger. På bredden ved søen inden vandfaldet snupper jeg en lille morfar, mens jeg kigger på fjeldørrederne, der hapser de mange små tordenfluer, der ligger og flyver i overfladen. Næste gang tager en jeg fiskestang med sværger jeg for mig selv. Efter en times tid går jeg det sidste stykke ned i dalen og slår lejr.
På vej op gennem Visdalen
Fredag begynder, som stort set alle de andre dage, med en opstigning til Memurutunga plateauet i 1500 meters højde. Undervejs på dagens rute går jeg på de høje skrænter, der ligger ned mod den store Gjendesø 500 meter under stien. Dagens mål er hytten ved Memurubu, hvor jeg har planlagt at overnatte i deres teltområde. Dagens vandring er relativt afslappet. Jeg kan godt mærke at kroppen er ved at komme i flow med hensyn til at gå i det kuperede og vanskelige terræn. Dagen byder på noget regn, så den sædvanlige på og af med regnjakke dans gentages et par gange. Sidst på dagens skinner solen og, det sidste stykke ned mod hytten gås med oprullede ærmer og udluftningslynlåsene i bukserne vidåbne. Fredag eftermiddag ankommer jeg til Memurubu hytten, og slår mit telt op ned til Gjendesøen i 1000 meters højde, der hvor Muru floden, som jeg har fulgt på det sidste stykke, udløber i søen.
Gjendesøen
Lørdagen starter igen med en opstigning, og en stejl en af slagsen op mod Besshøe. Inden toppen drejer ruten øst på ud mod og over Norges mest berømte vandrerute, der går henover Bessegen for at slutte tilbage ved bilen henunder eftermiddagen. Desværre er vejret skiftet, og i stedet for sol er der lave skyer og regn, mens jeg krydser henover og opad den 200 meter høje og knivskarpe Besseg. Med Gjendesøen på den ene side og Besssøen på den anden. En oplevelse som ikke kan beskrives, men skal erfares selv. På toppen drejer jeg nordpå og følger en sti tilbage mod Bessvatnet fra den første dag, inden jeg går nedad tilbage mod turens udgangspunkt ved Bessheim hytten, hvor bilen holder. Efter en hurtig gang tøjskift, peges bilen mod København og hjem. Friluftsliv er tilfredshed, og som Sokrates har sagt, ”tilfredshed er naturlig rigdom, luksus er kunstig fattigdom”.
Mennesket er ikke skabt til at stå stille. Vi skal bevæge os hver dag både fysisk og mentalt.
I vores moderne tid er det uhyre sjældent forbundet med absolut nødvendighed at bevæge sig kropsligt. Samfundet tilbyder os alverdens måder at flytte os fra A til B, uden at kroppen unødigt anstrenges. Ligesom vinden, kulden og natten er kropslig bevægelse næsten en afskaffet disciplin i det moderne liv. I den sammenhæng kunne der argumenteres for, at vi dermed har afskaffet vores naturlige og basale livsrytme, og tilbage står tilsyneladende kun det livsvilkår, at vi altid synes, vi har travlt med et eller andet. Det moderne liv er et virvar af hurtige skift, hvor vi skal forholde os til en masse information, en lang række mennesker, store forventninger og en endeløs række af sociale og kulturelle krav.
Alt imens vi ofte oplever os selv som værende i en ubalance eller utilfredshed med os selv. Vi lever vores liv i mere eller mindre konstant tilstand af stress. Den engelske sociolog Anthony Giddens siger: “Det moderne liv kræver en evigt voksende positiv fortælling om vores liv, identitet og relationer.” Friheden til at vælge i dagligdagen og på arbejdet er altså en slags illusion. I virkeligheden er vores “frie” valg tvunget af nødvendigheden i at opretholde og konstruere en fortælling om os selv, der pinedød skal være positiv og helst selvrealiserende. Måske kan du nikke lidt genkendende til dette i disse sociale medier og kaffemøde-tider?
Det moderne liv skal altså beskrives som en konstant bevægelse mod en eller anden meningsfuld selvbiografi. Kan du se den gordiske knude? Kravet om at leve det gode liv, har den modsatte effekt. Det fører til mistrivsel, og gør os usunde og stressede. Den danske psykolog Hans Henrik Knoop siger ligefrem: “Et kedeligt liv er ikke rigtigt værd at leve.” Forstået på den måde, at personlig vækst og trivsel er ved effektiv selvregulering i gennem oplevelser af frihed og i at få sine behov opfyldt på en tilfredsstillende måde. Så hvilket sværd vil hugge den moderne gordiske knude over og give os autentisk frihed til at leve et godt liv?
For mig er det enkle svar selvfølgelig naturen. I naturen sættes vi fri fra det sociale i et kort øjeblik. Væk er formål, aftaler og forventninger. I naturen hersker ingen jantelov eller lukkelov. Jeg skal egentlig ikke bruge den solnedgang til noget, jeg er ikke på tid, når jeg vandrer. Naturen er ro, tid og rum til refleksion. I hvertfald for en kort stund, der tillader mig at genopbygge mine ressourcer igen, så jeg kan køre hårdt på dagen efter. “Frie ånder har brug for frisk luft”, skrev Nietzsche i det forrige århundrede. Livet skal ikke altid være krav, så slip forventningerne bare en gang i mellem. Du skal lade teknologien, teknikken og konkurrencen blive hjemme fra tid til anden. Sæt tempoet ned; at sætte den ene fod foran den anden er det nemmeste i verden, lad i stedet samtalen dreje sig om himlen, landskabet og hvordan bedst at nyde nærværet med dig selv eller andre. Det gode liv er ikke altid en kamp om position, og ikke al personlig vækst sker gennem kamp, men vi skal til tider slippe, hvad vi tror vi ved og bevæge os ud i nyt og ikke kortlagt territorium. Her kunne naturen være et sted, hvor fred og frihed hersker.
Det er logik, at når du bærer på tunge ting, så bruger du en masse dyrebar energi uden egentligt, at opnå noget med det. Derfor er det modsatte også sandt. Jo mere du reducerer vægten af det du bærer på, jo mindre energi bruger du. Du vil opleve at stigningerne bliver lettere, ømhed i skuldre og lænd forsvinder, den gamle knæskade driller ikke så meget mere, kort sagt! Du har mere overskud til at nyde turen, gå længere, se mere, tage den ekstra top o.s.v.
Thy Nationalpark
Ved at vurdere mine indkøb og mit udstyr i forhold til nogle enkle principper har jeg forøget min tur glæde på en ikke uvæsentlig skala. Dertil kommer, at jeg går længere, hurtigere og nemmere end nogensinde tidligere. Alt dette uden at blive fanatisk eller på anden måde kaste mig ud i ekstremer for at nå en eller anden magisk vægtgrænse. Jeg erkender, at jeg har slagtet nogle fordomme, givet afkald på traditionel tankegang og skiftet en del af mit udstyr over en årrække. Hvad er det så jeg har gjort?
Jeg har fire alt overskyggende kriterier, for hvornår udstyr er godt i mine øjne. Disse er i vilkårlig rækkefølge:
Vægt, Enkelthed, Multifunktionsdygtigt og Brugbart.
Godt udstyr opfylder 3 til 4 af de ovenstående kriterier.
Med det for øje har jeg over tid udviklet, læst, lært og tænkt over følgende principper, som jeg bruger til at optimere mine ture.
Letvægts setup af gear
1.Vej alt dit udstyr! Før en liste over hvad du har, og hvad det vejer. Bare den simple ting at vide vægten på dine stumper sætter gang i en tankeproces, som hjælper dig med at træffe beslutninger, om hvad du vil have med på tur. Samt hvor du kan opnå størst vægt optimering ved en eventuel udskiftning. Typisk er det telt, sovepose, rygsæk og kogegrej du kan optimere mest vægt på ved at erstatte med andre og lettere løsninger, der har samme funktion.
2.Vælg det grej, der er lettest og fylder mindst, til den tur eller formål du planlægger. Køber du nyt udstyr, så insister på at vide vægten inden du lægger pengene, også fra online forretninger. Vær præcis med vægten en din sovepose vejer ikke ca. 1 kilo men nøjagtigt 956 gram. Har du en fibersovepose, kan du spare meget vægt og volumen på at vælge en dunsovepose eller en dunquilt. Materialer er i dag meget lettere og holdbare end før, så er du ejer af en ældre model rygsæk, kan du sikkert spare et kilo eller mere ved at skifte denne, måske skal du heller ikke bruge en så stor rygsæk, hvis du fortsætter med optimeringen.
3.Undgå for mange lommer, lynlåse, knapper, remme, unødvendige åbninger og andet fyld på tøj og udstyr, med mindre det er noget du bruger eller vil bruge. Ellers er det bare ekstra vægt, kræver ekstra vedligeholdelse eller noget der er kan gå i stykker.
4.Tag mindre med. Eliminer alt ‘nice to have’ udstyr! Spørg dig selv om du virkelig har brug for dette stykke udstyr, for enten har du virkelig brug for det, eller også bliver det hjemme. F.eks. Den ekstra varme trøje, de ekstra bukser, har du virkelig brug for 2 gryder. Hvad med alle de remme uden på rygsækken, bruger du virkelig dem? Lommen til drikkesystemet? Ellers kan de jo skæres væk.
5.Tag kun den mængde med du skal bruge. Det gælder tøj, brændstof, mad, tandpasta, plastre o.s.v. Pak alt om i lette plasticposer. Vælg altid den letteste sovepose du har til den vejrsituation du forventer, du kan altid tage mere tøj på i soveposen som varmeforstærkning, hvis det bliver lidt koldere end forventet. Skal inderteltet virkelig med på turen eller kan du klare dig med f.eks. et let Tyvek underlag inde i yderteltet. Nervøs for om din sovepose bliver våd uden indertelt eller kondens bliver for meget? Anskaf et let bivybag cover til din sovepose, de vejer ikke meget nu til dags. Klæd dig på efter 3 lags princippet, en god tommefinger regel er, du skal kunne have alt dit tøj på, på en gang, og gerne nede i soveposen, hvis det er nødvendigt.
6.Brug udstyr der opfylder flere behov. Vandrestave er fremragende teltstænger, og din gryde en fremragende kaffekop. Tøj i en pose kan være en fin hovedpude, og en teltpløk kan sagtens grave efterladenskaber ned. Soveposen kan være en fin varmeforstærker hvis den er viklet rundt om dig på en kølig aften.
7.Evaluer altid turen! Når du kommer hjem laver du to lister en over grej du brugte og hvordan det virkede, og en over grej du ikke brugte, for det skal måske ikke med på næste tur af samme type. På nær lige førstehjælpssættet, det skal helst ikke have været brugt, men skal helt sikkert med næste gang. Vær nysgerrig og eksperimenter, beløn dig selv med et nyt stykke grej en gang i mellem, tænk altid i optimering af udstyr og teknikker, og sidst men ikke mindst, smil og nyd turen, det i sig selv giver større overskud.
Redningsstien i Thy
Det med småt.
Letvægtsvandring er en proces og en filosofi. Du skal tage det alvorligt, men ikke til ekstremer. Tag fornuften med og tilpas det til din egen filosofi, der passer til dine tanker, ideer og pengepung. Pas dog på, for det kan godt blive lidt vanedannende J
I dag er det Henry David Thoreau’s fødselsdag… hurra, hurra, hurra.
Er man til det enkle liv i pagt med naturen, så er man stødt på ham her på et tidspunkt i sit liv. Manden levede 1817 til 1862 og er kendt som forfatteren af en række banebrydende (i sin samtid) værker. Mest kendt er nok han bog Walden og hans essay om Vandring. Han var glødende pacifist og hadede statslig indblanding i det personlige liv. Han mente at livets mysterier kunne afdækkes i naturens kredsløb. Han drog derfor ud i skoven, byggede sin egen hytte ved en sø (Walden Pond) og boede der i to år, 2 måneder og 2 dage.
For at fejre hans fødselsdag og vise at hans ord, for sin vis stadig er gælden idag, kommer her en række Thoreau citater, som er lånt på nettet.
Vær realistisk:
“If you have built castles in the air, your work need not be lost; that is where they should be. Now put the foundations under them.”
Vær dig selv:
“…be yourself – not your idea of what you think somebody else’s idea of yourself should be.”
Drøm stort:
“I learned this, at least, by my experiment: that if one advances confidently in the direction of his dreams, and endeavors to live the life which he has imagined, he will meet with a success unexpected in common hours.”
Lyt til musikken:
“If a man does not keep pace with his companions, perhaps it is because he hears a different drummer. Let him step to the music which he hears, however measured or far away.”
Slap af:
“A broad margin of leisure is as beautiful in a man’s life as in a book. Haste makes waste, no less in life than in housekeeping. Keep the time, observe the hours of the universe, not of the cars.”
Hav en passende dosis moral:
“Do not be too moral. You may cheat yourself out of much life so. Aim above morality. Be not simply good, be good for something.”
Træn din hjerne og din krop:
“As a single footstep will not make a path on the earth, so a single thought will not make a pathway in the mind. To make a deep physical path, we walk again and again. To make a deep mental path, we must think over and over the kind of thoughts we wish to dominate our lives.”
Lev nu:
“What lies behind us and what lies ahead of us are tiny matters compared to what lives within us.”
Lev i fælleskabet:
“Could a greater miracle take place than for us to look through each other’s eyes for an instant?”
Vær åbensindet:
“It is never too late to give up your prejudices.”
Less is more:
“A man is rich in proportion to the number of things which he can afford to let alone.”
Ultralight Pedestrian 