Ultralight Pedestrian

A minimalistic approach to life, love and the outdoors by foot, bike and paddle

2014-08-14 12.30.50

På toppen af Nord Amerikas farligste bjerg i White Mountains på Applachian Trail

Jeg husker, jeg for nogen år siden, så en film kaldet ’Nordwand’ om nogen af de første pionere, der forsøgte sig med at klatre den farlige nordside af Eiger i Alperne. Filmen er meget værd at se selvom, der er digtet lidt på indhold for underholdningens skyld. Filmen ender tragisk ligesom den rigtige ekspedition gjorde. Noget interessant jeg lagde mærke til i filmen er bl.a. deres påklædning, som tydeligvis er kreativt sammensat og lånt fra andre tøjsystemer, en anden ting er hvordan de selv syer, og laver udstyr, der skal bruges til opstigningen. Deres tøj i filmen reflekterer meget godt, hvordan det var på det tidspunkt, før alverdens tekniske alpine systemer. Tøjet dengang var ofte en blanding af uld, silke og bomuld. Stoffer som stadig er relevante, så på den front er der måske ikke sket så meget, men måske så alligevel, og det vender jeg tilbage til senere. Dengang i 1936 var der ikke en decideret outdoor tøj industri, med et fuldstændigt uoverskueligt sortiment af forskelligt påklædningsting til alverdens aktiviteter, hvor meget af det for det meste er uhyre moderelateret og ’nice to have’. Reelt set har vi kun brug for meget få ’need to have’ ting, men det tror jeg, jeg vil vende tilbage med i et andet indlæg i fremtiden. Jeg tror det gælder for de fleste friluftsfolk, at det i den moderne markedsdrevet outdoor industri er blevet utroligt svært at skelne mellem mode og funktion. Jeg vil derfor i dette indlæg komme med mine bud på, hvad der er op og ned på outdooruniformen, dens materialer og hvilken funktion, vi ønsker det skal have. Alt sammen set gennem en prisme af vægt og enkelthed.

Lag på lag princippet

Et af hovedkoncepterne i friluftsliv er at ens tøj skal vælges ud fra et lag på lag princip, lidt ligesom man bygger huse, så skal hvert lag kunne fungere uafhængigt af hinanden, men de skal også kunne komplimentere hinanden, således de fungerer som et samlet system, der kan imødegå de fysiske forhold din krop vil møde derude. Det skal ses i forhold til den fysiske anstrengelse, du skal præstere med. Jo hårdere kroppen arbejder, jo mere energi producerer den i form af varme, og den energi kan kroppen kun udlede ved at perspirere, og dine lag skal kunne lede denne fugt væk fra kroppen uden at sætte sig unødigt i tøjlaget, for det kan føre til nedkøling og potentielle farlige situationer når du ikke kan holde varmen i fugtigt tøj. Masser af mennesker dør af hypotermi, som nedkøling kaldes, hvert år. Ergo skal du kunne tage lag af i forhold til den fysiske anstrengelse og modsat tage lag på, når aktiviteten daler. Det kan også være, at det er så koldt og blæsende, at du skal kunne tage et lag på, der beskytter og varmer endnu mere end du plejer. Du skal derfor gerne tænke i flere tynde lag end få tykke, da det er langt mere fleksibelt. En grundregel for alle lag er, at de ikke skal være for store i størrelsen, for det vil modvirke deres effekt i forhold til isolering, modsat så vil et dunlag med en stram jakke uden på, blive mast flad og ikke isolere helt så meget, så tænk over det. De tre grundlæggende lag er følgende som vist på tegningen.

layering

Lag på lag (tegning lånt fra Blacks)

Inderlaget eller basislaget foretrækker vi er blødt og lækkert, da det er i direkte kontakt med vores hud.

Det isolerende lag varierer en del i forhold til tykkelse og dermed isoleringsevne, der kan også være andre detaljerede ønsker som hætte, materiale, vægt og snit.

Ydrelaget skal være modstandsdygtigt mod vind og vand, men også i forhold til den aktivitet vi skal præstere i f.eks. hvis du skal klatre på sten, vandre over trægrænse osv.

På den måde skal de tre lag kunne fungere som et fleksibelt system, du kan tage af og på afhængigt af behov. Som eksempel kan jeg på nogle ture medtage to mellemlag som en fleece til at gå i og en dunjakke til at stå stille i. Jeg kan også finde på at medbringe to forskellige slags ydrelag. Det kan være et vandtætlag, når det regner, men på dage hvor det ikke regner bruger jeg ofte bare et tyndt nylon lag, der kun er vindtæt. På den måde deler jeg ofte ydrelaget i to, som kan kaldes et vandtæt lag og et vindtæt lag. Ofte er mine regnbukser også min vindtætte bukser, hvis behovet opstår.

For at kunne træffe gode valg indenfor de essentielle tøjstykker, der skal udgør dine valg, så vil jeg lige gennemgå nogen af de mest brugte materialer. I 1936 og filmen Nordwand havde de uld, silke og bomuld. De er alle naturlige materialer, men i dag har vi også en hel række af syntetiske materialer, som skal efterligne og gøre dem bedre. Til info kom den første nylon vævning i 1938. Jeg vil også komme ind på de naturlige materialer som skind, pels, dun og bambus.

Syntetiske materialer

De syntetiske materialer er næsten alle lavet fra en petroleum base, så på den måde er det ligesom plastik, og de er alle blandt synderne, når vi taler om mikroplastik i naturen. Materialerne tørrer ofte hurtigt fordi de ligesom plastik ikke absorberer vand. De er også ofte meget hårdføre, slidstærke og billigere end naturlige fibre. Et minus ved forlænget friluftsbrug er at de absorberer mikrober som lugt. Alle der har haft en syntetisk trøje på under en uges vandring eller løbetur, ved at den bliver beskidt, og man kan næsten ikke holde ud at have den på i længere tid. Nogen nyere producenter blander syntetiske materialer med naturlige materialer. Jeg har f.eks. set polyester blandet med uld og bambus. Jeg er lidt i tvivl om, det ikke bare er marketings hype eller om det har en reel målbar effekt, men jeg synes grundlæggende, det er fint der eksperimenteres, men det kan også bare blive mere jungle i forhold til, hvad skal jeg vælge.

Polyester

Et af de helt store syntetiske materialer er polyester, det er kun overgået af bomuld til tøjproduktion. Det kendes under et utal af navne i friluftslivet som Polypropolene, Polarfleece, Polarguard, Polarloft, Polartec, Primaloft, Climashield og mange mange flere. Uanset hvordan det er vævet, så er ideen at ’fange’ luft på indersiden som isolerer ved hjælp af kropsvarme, samt lade overskudsvarme i form af fugt blive transporteret til ydersiden af stoffet, hvor fugten skal evaporere. Der er et utal af forskellige designs, der skal hjælpe med dette f.eks. stoffer med stretch, vindtæt ydre eller kradset indre, der skal fange mere luft og isolere mere. Personligt synes, jeg en tynd fleece er bedst til at have som mellemlag om vinteren eller under meget våde forhold, mens jeg er under bevægelse, men det varmer ikke nok, når jeg er inaktiv. Fleece er meget fleksibelt og ikke så dyrt, men det giver ikke meget varme i forhold til dets vægt.

Softshell

Softshell stoffer er en syntetisk hybrid, der er skabt med det formål at virke slidstærkt og vind/vandafvisende uden at være 100% vind eller vandtæt. De har ofte en del stretch og er meget hårdføre, hvilket er et stort plus, hvis du er i gang med en aktivitet, der har høj puls, og kan give nærkontakt med klippe, skistave eller snesko. Før i tiden var de meget tunge og voluminøse, men det har ændret sig i senere år, specielt softshell bukser bliver mere interessante set fra et vægtperspektiv.

Climashield, Primaloft osv.

Så er der alle de mange forsøg på at konkurrere med duns mange kvaliteter og samtidigt modvirke noget af duns største svaghed, som er vand. De har mange navne som Thinsulate, Primaloft, Hydroloft Elite og Climashield bare for at nævne nogen få af de syntetiske isoleringer, der skal efterligne dun. I senere år er det blevet næsten lige så let og kompressionsbart som dun, men det er stadig ikke lige så holdbart, idet de syntetiske fibre henover tid mister deres evne til at ’folde sig ud igen’, og dermed mister isolationsevne. Climashield regnes for den, der kommer tættest på dun i isoleringsevne, den er selvfølgelig også blandt de dyreste. Jeg har både en syntetisk jakke og quilt lavet i Climashield, som jeg er godt tilfredse med og ofte bruger på mere ‘våde’ ture.

Nylon

Nylon er også et petroleums baseret produkt. Det er meget stærkt og ofte tætvævet af samme grund. Det giver sig selv at jo tættere vævning, jo mindre kan fugt trænge i gennem og evaporere på ydersiden, noget vi ofte også kalder tøjets åndbarhed, hvilket er et lidt mærkeligt ord og koncept. Nylon bruges ofte som et slidstærkt og vindtæt ydre på jakker, trøjer osv. Nylon kan blandes med f.eks. Lycra og Spandex hvis det skal kunne strække sig. I det hele taget ses såkaldt ’stretch’ ofte brugt på knæ, albuer, rumper osv.

Naturlige materialer

Merinould

Når vi så bevæger os over i de naturlige materialer så kan vi ikke komme uden om uld. Da jeg var barn, var uld noget jeg ikke brød mig om at gå med, det kradsede og var meget ubehageligt på huden. Sådan er det ikke mere med merinould, som er en væsentligt blødere udgave, der kan væves i forskellige tykkelser som kaldet for micron. Jo lavere tal jo finere er materialet. Merinould er ikke så holdbart og skal behandles ordentligt for at vare i mange år. Det er også tungere end en tilsvarende polypropylen trøje eller buks. De store plusser er derimod, at merinould ikke absorberer lugt på samme måde som syntetiske stoffer. Det kan også absorbere en stor mængde fugt uden at virke fugtigt, og det isolerer stadig en del selvom, det er vådt af fugt. Personligt bruger jeg stort set altid merinould som inderlag på ture.

Silke

Silke er en naturlig fiber. Det er stærkt og let, men dyrt og ikke så holdbar, specielt ikke, hvis silken bliver våd, så kan det relativt nemt rives i stykker. Silke kan bruges som inderlag, da det føles blødt og lækkert og ikke modtagelig for lugt.

Bambus

Bambus er en relativ ny ting i outdoorverdenen. Det markedsføres som et ’grønt’ alternativ til petroleum baserede materialer. Det ses ofte blandet med andre materialer som uld, bomuld eller polyester. Bambus er ikke super holdbart i sig selv, og da det kommer fra en speciel type hurtig groende bambus, kan der rejses spørgsmål ved om den process er bæredygtig i sig selv, eller om der kræves en større mængde andre ressourcer som f.eks. vand for at få det til at gro så hurtigt. Under alle omstændigheder er det ikke helt slået i gennem i outdoorverdenen endnu. Personligt ejer jeg ikke noget.

Dun

Dun kommer naturligt fra ænder eller gæs. Det er ikke fjerne som sådan, men mere de underliggende dun, der er interessante. Dun er den varmeste fiber per vægt enhed. Dun kan komprimeres meget og bevarer deres evne til at løfte sig igen i meget lang tid. Jeg har personligt oplevet at, det er syninger og de andre materialer i soveposer og jakker, der giver op før dunene gør. Dun i den kvalitet som er ønskbar til friluftsliv er dyrt at skaffe, og dyrt at arbejde med. De senere år har set ’vandafvisende’ dun komme på markedet. Det er dun der er behandlet med kemi for at kunne afvise vand og tørre op til 30% hurtigere. Jeg skal indrømme, jeg er skeptisk, så lad os lige se hvad den teknologi kan præstere over længere tid inden, jeg går køb amok. Jeg oplever det heller ikke som et problem at holde min jakke eller sovepose tør i længere tid, men der er forhold, hvor det kan være svært at holde fugt ude af soveposen og umuligt at tørre den ved udluftning i på længere ture.

Skind

Skind og pels er naturlige materialer, der sidder på dyr og beskytter dem under de mest ekstreme forhold naturen kan byde på. For en letvægter er de ikke så interessante, da de ofte er meget tunge. Det eneste jeg lige kan komme på at bruge en pels til er på en hættejakke, hvor pelsen kan beskytte mod vind og vejr under vinterforhold, da is ikke kan fryse på pels. Jeg er heller ikke helt vild med nogen af de metoder, der bruges for at skaffe materialet.

Bomuld

Bomuld er nok den mest brugte fiber i tøj. Det betyder ikke den er god til friluftsbrug, med mindre det udelukkende er til brug en varm sommerdag. Bomuld suger fugt, hvorved det bliver tungt, det tager en evighed at tørre og isolerer på ingen måde, når det er vådt. Jeg vil stærkt fraråde brug af bomuldstøj til friluftsliv i kolde og våde klimaer eller vinterbrug.

Mine erfaringer med mine lag

Mit basislag er næsten udelukkende merinould i alle sæsoner med mindre, det er meget varmt. Komfort og funktion er vigtigere for mig end udseende, men detaljer som bryst lynlås, hætte og tommelfinger loops er noget jeg kigger efter i forhold til turen, jeg skal på. I varmt vejr kan en lynlås på brystet give god udluftning, modsat i koldt vejr, hvor en hætte og mulighed for at dække håndled kan være afgørende for god lækker varme. Ulden skal isolere mig, men også lede fugt væk fra min hud. Det skal være så vandafvisende som muligt og gerne tørre hurtigt. De mærker jeg bruger kommer ofte fra Aclima, Inov8, Voormi og GoLite, men der er mange gode brands, eneste irriterende ved merinould er prisen, hvorfor skal det være så dyrt. Ps. Jeg har prøvet billig mærkerne, som f.eks. Dillinger og de lever ikke op til kvaliteten specielt ikke efter en vask eller to.

IMG_0181

Standard basis lag med lightwool boxers, leggings og trøje med lynlås, suppleret med midweight trøje og en hue

Mit isolerende lag er afhængigt af miljø og aktivitet. Grundlæggende er det til for jeg kan holde varmen eller komme af med varmen, og er derfor det lag jeg justerer mest i løbet af dagen og turen som helhed. De isolerende lag jeg bruger er ofte enten tynd microfleece, en merinould trøje i højere micron end basislaget, nogen gange kaldet midweight eller thermal weight merino, det kan også være en ’puffy’ jakke, som kan være enten syntetisk, dun eller en kombination af en eller flere af uld, fleece, syntetisk eller dun. Sådanne puffy jakker er ofte også vindtætte med en nylon ydre skal. Ligesom på mit inderlag af tøj, kan hætter og thumbloops være ønskværdige, men jeg har ikke både hætte på den ene og den anden type tøj, da det er for meget. Jeg kan godt lige tøj, der går højt op og dækker både hals og nakke. Vægt for varme slår dun det syntetiske. Husk at det isolerende lag også gælder dine hænder, hals, fødder og ben, og her bruger jeg enten uld, syntetisk eller dun bukser. Husk at du også skal dække dit hoved med en hue, som er det første, du gør, hvis du fryser. De mærker jeg bruger er Berghaus, Patagonia, Lundhags, Luke’s Ultralite, Montbell og Cumulus.

IMG_0179

Forskellige isolerende lag afhængigt af aktivitet bestående af fiberbukser og to forskellige fiberjakker suppleret med dunjakke og dunhue

Mit lag mod vind består ofte bare af et meget enkelt nylon lag både som buks og jakke. Begge har en såkaldt DWR (durable water repellent) egenskab således, de kan tåle en kort byge af regn eller sne. Vindlaget kan bruges både oven på basislaget eller under / over det isolerende lag. Mærker jeg bruger er Montane, Montbell og Patagonia, men i princippet kan du bruger ethvert stykke nylon løbetøj. Jeg kan godt lide overdelen har en hætte til at beskytte baghovedet og ørerne mod kold vind.

IMG_0182

Vindlag eller lag til at gå i. Friluftsbukser og to forskellige tykkelser fleece trøjer suppleret med tynd nylon vindjakke

Det vandtætte lag er det mest diskuteret og, hvis du spørger mig, overhypet stykke tøj. Guaranteed to keep you dry, siger Goretex (og alle de andre tex producenter), om dette vandtætte og åndbare membran lag. Det er min erfaring, at intet holder dig tør, hvis omgivelserne og miljøet er vådt i lang tid. Enten så bliver du våd indefra eller udefra. Jeg prøver derfor at være så uafhængig af regntøj som muligt, ved at styre udluftning, når og hvis jeg kan. Det kan godt være at fabrikanten siger deres membran ånder, men intet ånder så godt som udluftning af opsamlet fugt under jakken. Jeg tager derfor gerne mit vandtætte lag af og på efter behov, når der er opholdsvejr eller regnen stilner af. Belært af erfaring prøver jeg at undgå for mange lynlåse, da de er meget udsatte for at gå i stykker, sidde fast eller lade vand sive i gennem. To af mine regnjakker er derfor anorak typer tøj. Nemhed i brug og kvalitet er vigtige parameter for mig, når jeg vælger det vandtætte lag. Jeg bruger gerne tre lags jakker med en nylon ydre, der kan holde til noget, men stadig være blandt de letteste på markedet. Jeg har en Goretex Pro jakke til vandring og jakker med Neoshell og Event membraner, de to sidst nævnte regnes for blandt de mest åndbare vandtætte membraner der findes. De bruges udelukkende af mig, når jeg har et højt aktivitets niveau som f.eks. ski eller cykling/løb. Mine regnbukser er af typen Goretex Active og Pertex Shield. Det er min erfaring at kvalitet betaler sig, og at kvalitet koster, men der er en øvre grænse for, hvornår det bare er for dyrt, og du betaler for mærket ligesom B&O i gamle dage. Du kan måske huske, et lækkert design men Phillips dele indvendigt. Husk at, hvis vejret rigtig viser tænder så er hoved, hænder og fødder også vigtige at holde tørre og varme, så de skal måske have deres eget vandtætte lag i form af luffer, hue og sokker. Mærker jeg bruger er Sealskinz, Zpacks, Berghaus, Westcomb, OMM og Montane.

IMG_0176

Vandtæt lag bestående af bukser, jakke, luffer og gaiters

Jeg skal gå ca. 330 kilometer på tværs af Skotland fra den 11. maj til den 24. maj. Min rute er for det meste ikke markeret, og kræver navigation henover åbent landskab i optil 1100 meters højde i potentielt møgvejr. Jeg har planlagt en rute med gennemsnitligt 25 kilometer om dagen. Den længste dag er på lige over 30 kilometer og den korteste på omkring 19 kilometer.

800px-Weather_Stone_-_geograph.org.uk_-_1763606

Weather Stone

Dagene byder på omkring 16 timers dagslys med solopgang omkring klokken 5 og solnedgang omkring klokken 21. Vejret er højst omskifteligt, og selvom maj siges at være den mest stabile måned i Skotland, så kan vejret skifte hurtigt, og byde på både sommer og vinteragtige forhold. De gennemsnitlige temperaturer ligger mellem 4 og 16 grader i dalene windchill kan dog stadig gøre det til en kold fornøjelse. Jeg skal slå lejr i højderne på nogle dage. Mit ly og soveudstyr skal derfor kunne beskytte mig og holde mig varm til nedunder nul grader i kraftig vind og regn måske endda med sne.

 

Terrænet er et mix af stier, hjulspor og cross country. Jeg regner med at skulle navigere efter kort og kompas.Jeg medbringer også elektroniske kort på min telefon. Cross country forventer jeg en blanding af græs, tørv og hede lignende forhold. Jorden er våd det meste af tiden og over det hele. Jeg har hørt Skotland omtalt som en stor vandtung svamp. Jeg kommer forbi de tre højeste bjerge i Skotland Ben Nevis, Ben Alder og Ben Macdui, hvis jeg får tid til det, så tager jeg en topbestigning, men det er kun som en bonus.

Jeg regner med at skulle bære op til fem dages mad på en gang, så har jeg altid en ekstra dags mad. Jeg planlægger på at genforsyne i byerne Fort William (dag 3), Dahlwhinnie (dag 6 via pakkepost) og Braemar (dag 10). Vand kan jeg finde overalt, og det skulle for det meste være drikkevand. Jeg medbringer dog et vandfilter just in case.

trad_vs_Ul

Foreløbig pakkeliste med kommentarer

Rygsæk
Sierra Designs Flex Capacitator

1125 g

Kan udvides fra 40 til 60 liter, foret med skraldesæk
OMM Front Map Pouch

130 g

Kort og andre småting, hvor du nemt kan nå dem
Lowe Pro Camera Pouch

117 g

Sidder på hoftebæltet og kan indeholde kamera
Peak Design Camera Mount

110 g

Smart dims, der gør kameraet kan hænge fra skulderen
Telt
Tarptent Stratospire 1 Solid

990 g

Solidt telt med masser af plads i regnvejr
Rota Locura Stakes 8 stk

64 g

Går nemt ned i det meste slags underlag
Sovesystem
As Tucas Sestrals Quilt Apex 167

699 g

Lang model god til nul grader
Hyperlite Mountain Gear Pillow

43 g

Sover bare bedre med en pude
Thermarest Prolite Plus Small

400 g

Komfortabelt, varmt og dækker torso
OMM Sitpad

120 g

Til at sidde på og under benene om natten
Black Rock Down Hat

15 g

Til de kølige nætter
Køkken
Jetboil SOL Ti (modificeret)

294 g

Flash Lite kop på SOL TI brænder
Evernew 1,5 liter Foldeflaske

18 g

Til at bære mere vand og til aftenbrug
Drikkeflaske 0,5 liter

22 g

Til at drikke fra i løbet af dagen
Katadyn Befree Vandfilter

57 g

Der vil være steder, hvor jeg skal filtrere vand
Swiss Army Kniv

37 g

Alt hvad jeg behøver, har også lille saks og pincet
Titanium Lang Ske

16 g

Til at grave dybt i den frysetørret
Tøj i Rygsæk
Berghaus Goretex Pro Mount Asgaard Anorak

309 g

Har holdt mig tør i noget rigtig dårligt vejr
Berghaus Goretex Active Skal Bukser

210 g

Lang lynlås i siden
Zpacks Event Skal Luffer

39 g

Overtræks luffer så hænder kan holdes varme
Zpacks Event Skal Gaiters

42 g

Rart at holde underben tørre og ral ude af skoene
Buff Merino Beanie (tynd)

37 g

Til at gå med på kolde dage
Aclima Merino Headover

42 g

God til halsen og til at trække op over hagen
Defeet Merino Dura Gloves

59 g

Holder fingrene varme under vandring
Berghaus Hypertherm Hoody

220 g

Isolerende og vindtæt jakke
Patagonia Nano Air Light Pants

266 g

Isolerende bukser
Inov8 Merino LS Trøje

158 g

Ekstra trøje eller til at lave et ekstra lag
Aclima Lightwool Boxers

62 g

Ekstra underbuks
Smartwool PHD Sokker

37 g

Ekstra sokker til at sove i
NRS Hydroskin Sokker

70 g

Til brug ved vadning og meget mudret og våde områder
Sea To Summit Håndklæde

70 g

Andre ting i rygsækken
Petzl Pandelampe

86 g

Overvejer at lade blive hjemme, det er lyst til sent
Sony Xperia

155 g

Viewranger app med elektroniske kort
10.000 mHa Anker Powerbank

269 g

Strøm til telefon undervejs, tager en evighed at lade op
Kort over hele ruten

550 g

Landranger 1:50.000  kort over hele ruten
Canon G16 Kamera med linse

724 g

Inkluderet ekstra batteri
Reparations Kit

99 g

Gaffa, sytråd, lim, lapper osv.
Førstehjælps Kit

100 g

Alu tæppe, kompres, plaster, antihistamin osv.
Sikkerheds Kit

124 g

Lille lampe, fløjte, kompas, snor osv.
Hygiejne Kit

110 g

Tandbørste, tandpasta, toiletpapir, vaseline, pamol osv.
Amazon Kindle E Reader

201 g

Til rejsen, pauser og lange aftener
Båret på kroppen
Patagonia Cap

45 g

God at have under hætten på regnjakke
Buff Bandana

14 g

Til at holde håret ud af øjnene
Patagonia Houdini Wind Jakke

110 g

God til at gå i når det ikke regner
Berghaus Smoulder Hoody Fleece

360 g

Mellemlag til kølige og våde dage
Aclima Merino LS Trøje

198 g

Har lynlås til brystet til udluftning
Lundhags Makke Pants

435 g

Letteste model Lundhags har
No Grad Aero Bælte

64 g

Elastisk bælte med trykknap
Aclima Lightwool Boxers

62 g

Smartwool PHD Sokker

37 g

Dirty Girl Gaiter

44 g

Holder sten og ral ude af skoene
Altra Lone Peak Trail Sko

720 g

Lette med gode såler
Gossamer Gear Vandrestave

276 g

Vandrestave og stænger til telt
Garmin Fenix Ur

84 g

Nød GPS
Mad og Brændstof
100 grams Gas

184 g

Kan koge omtrent 10-12 liter vand, køber undervejs
Mad til 5 Dage

3200 g

Frysetørret mad og energibar, køber friskt undervejs
Total vægt på kroppen

2449 g

Total vægt rygsæk minus mad og brændstof

8186 g

Total vægt i alt

14.019 g

Yderligere kommentarer

Jeg overvejer om min Gossamer Gorilla rygsæk måske er stor nok til formålet i stedet. Specielt når jeg kan bruge skulder lomme og bæltelommerne, derudover har jeg også lidt plads til småting i OMM lommen foran. Det må testes på en tur i januar.

Min gode ven Henrik har et Mountain Laurel Designs (MLD) Trailstar med indertelt, som jeg overvejer at låne og prøve af på en eller flere ’test’ ture inden afgang. Det er lidt lettere end Stratospire 1 modellen, men jeg er ikke så bekendt med det.

As Tucas quilt til nul grader med en dunhue på hovedet, burde kunne holde mig varm på hele turen selv oppe i højderne. Specielt, hvis jeg tager lidt mere tøj på i nede i den. Jeg medbringer et Thermarest Prolite Plus liggeunderlag i en small version, der er 120 cm langt. Det har en R værdi på over tre og en tykkelse på 38 mm, så det skulle være fint at sove på. Under benene ligger jeg min rygsæk og det tynde OMM siddeunderlag. Alternativet er et Downmat Hyperlite fra Exped.

Der findes ikke regntøj, der kan holde dig tør i tre dages vedvarende regn og vind, men mindre kan forhåbentligt gøre det. Jeg vælger det sikre valg, som er min gode gamle Berghaus Anorak i Goretex Pro. Den har holdt mig tør i noget ’nasty’ vejr i gennem de sidste fire år. Hætten på den er formiddabel, og det er synd Berghaus ikke laver den mere. Jeg købte den med glæde igen. Bukser er fra samme firma, men er i stedet i den noget mere åndbare Active membran. Derudover medbringer jeg vandtætte luffer og gaiters fra Zpacks. Lufferne er til at have udover mine andre handsker, så jeg kan holde varmen i regn og vind. Gaiterne er mere i tilfælde af sne eller ekstrem våde forhold.

Jeg har tænkt en del over, hvordan jeg skal håndtere våde og kolde fødder i en længere periode. Jeg vil forsøge mig med at tage nogle wetsocks med fra NRS kaldet Hydroskin. De skulle eftersigende hjælpe med at holde varmen, når fødderne er våde på samme måde som neopren gør det. Jeg har planer om at tage dem på, når vandløb og vådområder skal krydses, så må jeg se om det virker. Alternativet er at medbringe vandtætte sokker fra f.eks Sealskinz, men de er notorisk dårlige til at ånde i, og ikke så holdbare at gå i.

Mit tøj er arrangeret således, jeg kan have det hele på på en gang for at holde varmen. Jeg har valgt at medbringe lidt tykkere isolerende bukser, da jeg ofte sover koldt om natten. De vil hjælpe med varmen. Jeg kan også vandre i dem, hvis det skulle være nødvendigt. På overkroppen kan jeg skabe flere lag med tynd uld, vindjakke, fleece og isolerende jakke. Grunden til jeg har en fleece med, som er noget, jeg næsten aldrig har med, er at jeg forudser, en del regn, og en fleece under regnjakken kan være det mellemlag i vådt vejr, der giver nok varme, hvor fiberjakken helt sikkert vil være for varm.

I forbindelse med min deltagelse i næste års TGO Challenge i Skotland vil jeg komme med en række indlæg, der omhandler planlægning af en sådan vandretur på 14 dage i et for mig ubekendt terræn, der er berygtet for at have mange søer og vandløb, sit omskiftelige vejr og ufremkommelige terræn.

PICT0084

Det tætteste jeg har været på Skotland er her, hvor jeg kigger nordpå fra Hadrians Wall

Inden jeg når så langt, så er min blog blevet nomineret til bedste danske Outdoor blog, hvilket er noget af en overraskelse, mest fordi, jeg ikke var klar over, at der eksisterede en sådan konkurrence, men når det er sagt, så er jeg meget stolt over at være med i puljen af nominerede. Du kan se de andre nominerede ved linket på billedet, og stemme på den blog du synes er mest Outdoor. Jeg er pudsig nok den eneste nominerede mand ud af syv, hvad sker der for det 😉

badge-nordic-outdoor-blogger-award_nominee_DK

Stem på min blog her

Nå tilbage til hvad dette indlæg egentligt skulle handle om. Nemlig min TGOC 2018 tur på tværs af Skotland til maj. Jeg har ikke nogen erfaring med Skotland. Det tætteste på jeg har været, er en 7 år siden krydsning af Nordengland ved Hadrians Wall fra Carlisle til Newcastle i marts måned, hvor vi faktisk havde rigtig godt om end koldt vejr. Den tog seks dage med flere gode pub besøg langs ruten. Der vil ikke være samme pub infrastruktur under TGO’en. Billederne i denne post er fra den tur.

PICT0087

Noget yngre og dengang ikke helt så Ultralight som nu

Selve ruten kan i se i det tidligere indlæg eller her på Viewrangers hjemmeside. Den er planlagt som en balance mellem lukket terræn med store ledelinjer til mere primitiv navigation henover det åbne skotske højland. Navigationen skulle gerne være overkommelig, men der er sektioner, hvor kompasset skal frem og navigation skal ske hen over terræn og plateauer uden stier og andre genkendelige terræn genstande. Under alle omstændigheder vanskeliggøres navigation en del, hvis vejret er skidt, og i Skotland kan du forvente vind, regn, sne og tåge på alle tidspunkter af døgnet i maj måned. Jeg kan jo også være heldig og få 14 dage med sol, men det er vist aldrig sket i hele Skotlands historie…

PICT0047

Kunne godt ligne Skotland tror jeg

I Skotland har du ’The Scottish Right of Way Laws’, hvilket betyder du er sikret en ret til at bevæge dig til fods og slå lejr for en eller to nætter i landskabet, så længe du ikke forstyrrer den private eller offentlige ro. Det minder på mange måder om en udvidet ’allemandsret’ som vi kender fra Sverige og Norge. Jeg forventer ikke mange bål muligheder, da der er udpræget mangel på tørt træ langs ruten. I Skotland har de ikke sheltere, som vi kender dem, men der findes en række Bothys, som er hytter af meget forskellige kvalitet, de vedligeholdes så af frivillige i Mountain Bothy Association. Vi kunne sikkert godt bruge noget tilsvarende i Danmark til vedligeholdelse af vores sheltere.

PICT0038

Slotsruin

Maj regnes som Skotlands mest stabile måned med hensyn til vejr, men når det er sagt, så meddeler de en i invitationen, at du kan forvente både vinter og sommervejr, og det endda inden for en 24 timers periode. Det er, mildt sagt, meget omskifteligt. Der er dog nogle dominerende parametre, som det ville være skidt ikke at tage hensyn til på ens tur tværs henover Skotland.

Vejrsystemerne kommer hovedsageligt vestfra ude fra Atlanterhavet, hvilket betyder vind fra den retning, og du får ofte regn og tåge i den vestlige del af landet, der er mere vådt end i øst. Jeg kan forvente, at vejret bliver bedre og varmere efter Cairngorm bjergene når jeg nærmer mig østkysten. I bjergene og dalene mellem dem kan jeg forvente sne, hvilket også er grunden til du i din ruteplanlægning skal have såkaldte Foul Weather Alternatives (FWA), så du har sikre rutevalg, der kan lede dig uden om potentielt farlige situationer. Folk dør hvert år i Skotland grundet hypotermi. Gennemsnits temperaturene i maj er omkring 10 grader om dagen og 5 grader om natten. Ikke sjældent falder de i bjergene til frysepunktet og under om natten, så mit udstyr skal kunne klare det.

PICT0072

Rester af Hadrians Wall

En af de ting jeg ikke kan undgå er våde fødder, det er næsten hundred procent sikkert, det vil regne på et eller andet tidspunkt. Derudover skal jeg ofte krydse moser og vandløb, så jeg gider overhovedet ikke forsøge at holde mine fødder tørre på turen. Det bedste råd er nok, at håbe på godt vejr men planlægge med det værste vejr for øje. Jeg behøver ikke bekymre mig om dyr og insekter, de berygtede midges eller knotter er ikke et stort problem i maj. Det farligste er ligesom herhjemme faktisk flåten, som jeg jo stiftede bekendstskab med på den dårlige måde for et par år siden, hvor man må sige den næsten fik ram på mig.

Terrænet i Skotland er uberørt og smukt. Det er et gammelt landskab, som ikke har decideret høje bjerge som vi kender fra Norge eller Alperne. Til gengæld er det øde og vildt på store dele af min valgte rute. I vest har jeg valgt at starte i Inverie på Knoydart, som du kun kan nå enten med båd eller til fods. Det kaldes for ”Britain’s last wilderness”. Herfra bevæger jeg mig henover vandløb, moser og bjergrygge mod øst til jeg rammer vandreruten ’The Great Glen Way’. Den følger jeg sydpå til Fort William, hvor jeg regner med at genforsyne på dag tre. Herfra går ruten forbi det højeste bjerg i Skotland, som er Ben Nevis på 1345 meter. Min rute tager mig forbi Ben Nevis, men ikke til toppen denne gang. Jeg følger i stedet dalen Glen Nevis øst på forbi et par store søer eller Loch’s som de hedder på disse kanter. Ruten tager mig forbi Ben Alder på over 1000 meter samt over bjergryggen The Fara, inden jeg på sjette dagen gerne skulle nå til den lille by Dalwhinnie, hvor jeg regner med at sende en genforsyningspakke med mad og tørre sokker til mig selv.

The Fara rute

Henover The Fara til Dalwhinnie

Min rute begynder nu at gå nordøst på mod Cairngorm bjergene og det store pas med det lettere spooky navn ’Larig Ghru’, men inden da skal jeg krydse den store Tromie, Alt Bhran og Feshie flod. Jeg har hørt at et par af broerne ofte skylles væk henunder vinteren, så det bliver interessant at se, hvordan de skal krydses på dagen. Det siges, at der er forskellige vadesteder men de skal ikke forsøges, hvis der er meget vand i floderne. Den tid den glæde. Efter at have krydset Feshie er planen er gå mod nord, nordøst langs Glen Feshie dalen for at ramme den nordlige indgang til Cairngorms ned gennem det øde Larig Ghru pas i 809 meters højde, for derefter at følge Dee floden ud til byen Braemar, som jeg regner med at ankomme til på dag 10.

Larig Ghru rute

Larig Ghru passet i Cairngorms

Her skal jeg slappe lidt af og genforsyne, inden jeg enten vælgere at fortsætte gennem bjergene på ’Jock’s Road’ eller tager en lidt lettere rute mod byen Tarfside. Fra her tager ruten mig ud gennem Fetteresso Skoven til Dunottar Slottet på østkysten ved byen Stonehaven på dag tretten. Herefter hopper jeg på en bus ned til Montrose, hvor ’Challenge Control’ holder til, her skal jeg tjekke ud, så de ved, jeg har gennemført og sikkert i mål.

Jocks Road rute

Henover Jock’s Road

Jeg har planlagt min navigation således, jeg følger naturlige ledelinjer det meste af vejen. En ledelinje kan være en på kortet markeret stiplet linje (sti/spor), som i terrænet ikke er markeret, men ofte kan ses på jorden som et smalt spor af slitage fra tidligere vandrere. Det kan også være en på kortet markeret dobbelt stiplet linje (typisk spor til terrængående køretøj), de er ofte relativt tydlige i landskabet, men kvaliteten er meget svingende. Andre ledelinjer jeg ofte vil benytte mig af er vandløb. De er tydlige terrængenstande, og har den dejlige egenskab at vand altid løber nedad, samt vand skærer sig ned i terrænet og skaber fordybninger og forsænkninger. Det gør dem gode at navigere efter, specielt henover åbent terræn eller i nedsat sigtbarhed. Højderygge og toppe er også gode terrængenstande at kompas pejle på og navigere efter, det kræver selvfølgelig, man kan se dem. Skotland har ikke så mange skove i højderne, men ellers er trælinjer også gode til navigation. Jeg medbringer selvfølgelig trykte kort i 1:50.000 (2 centimeter kort) til hele ruten. De er puttet i et vandtæt kortetui, sammen med mit gode gamle pålidelige spejlkompas, som jeg stadig har helt fra min tid i forsvaret. Derudover har jeg downloadet elektroniske kort til min telefon som backup. Jeg regner ikke med at medbringe en GPS eller SPOT. Jeg har dog mit Garmin Fenix ur med så jeg kan få et koordinat, hvis jeg, mod forventning, skulle finde mig helt på herrens mark.

Næste indlæg vil jeg gå mere i dybden med min rute (den er ved at blive godkendt hos ’Challenge Control), og også det udstyr jeg påtænker at tage med på turen.

Velkommen til The Great Outdoors Challenge 2018, sagde min mailboks for nylig. Fedt, så er den i vinkel tænkte jeg, og begyndte så småt at planlægge oppe i hovedet.

Ny tænker du sikkert, hvad dælen er The Great Outdoors Challenge, det lyder da en smule poppet eller hvad…

Kort fortalt, så er The Great Outdoors Challenge eller TGO, som den også kaldes, en unik og meget skotsk vandre tradition, der har eksisterede siden 1980. Selve opgaven er at vandre fra den skotske vestkyst til den skotske øst kyst. I 2018 kan du tjekke ind i vest fra den 11. maj, og tjekke ud igen på vest kysten fra den 22. maj til den 25. maj.

TGOC 008 3

Billede lånt fra Chris Townsends crossing i 2008, han har givet mig råd om en god rute

Der er omkring 300 pladser, som fordeles ved lodtrækning, mange, der vandrer den, er gengangere fra tidligere år. Du skal i oktober året inden søge om deltagelse, og for at kunne deltage skal du dokumentere erfaring med at navigere med kort og kompas i uvejsomt vejr og terræn.

Er du heldig at blive optaget, her tror jeg omkring 4-500 søger hvert år, skal du igang med at planlægge din rute, som du skal have godkendt af “Challenge Kontrols” stab inden januar. Der er en del krav til din rute. Du skal f.eks. skitsere ruten i navne og koordinater. Oplyse længden på etapen, stigning og hvor du planlægger at slå lejr. Kommer du over 500 meter på din planlagte dagsetape, skal du også skitsere en såkaldt FWA “Foul Weather Alternative”, som fører dig uden om i lavlandet. Challenge Kontrol skal holdes underettet mindst fire gange under din “crossing”, så de kan følge med og iværksætte redning, hvis det bliver nødvendigt.

TGO Route Sheet

Udpluk fra mit route sheet indtil nu

De gør meget ud af at fortælle dig at Skotland kan være utroligt uforudsigeligt både i vejr og landskab, der er f.eks. ikke mange vedligeholdte og markerede stier, som vi kender fra andre lande, men på samme tid lægger de op til, at din rute skal være en udfordring gerne med primitiv navigering i vildmarken.

Jeg er igang med at lave min rute, som bliver fra Mallaig i vest til Dunottar Castle i øst. Det vil være en blandet rute, der er relativ primitiv og kræver både fysik og navigering i højderne over såkaldte Corbetts (små bjerge) og Munros (større bjerge). Jeg har spurgt Chris Townsend om råd til en god og spændende rute, som viser Skotland fra sin bedste side. Derudover har jeg studeret bogen Scottish Hill Tracks, og inddraget et par af de mest interessante højdepunkter. Blandt andet The Fara og Larig Ghru passet gennem Cairngorm Mountains. Selve ruten er lavet på Viewranger. Jeg vil også medbringe papir kort over hele ruten og et kompas 🙂

TGO Rute

Min TGO rute indtil (du kan klikke på billedet og se den på Viewranger)

Jeg skal komme med flere indlæg efterhånden som tiden nærmer sig.

 

 

2017-09-03 14.32.10

The yellow and red marking of the GRP trail seen from Pic Negre on day 1

The GRP (Grande Randonee Pays) is a hiking trail that circumnavigates the small state of Andorra in the Pyrenees. It is also called the LDP or long distance path. The markings along the way is red and yellow stripes. It is 120 kilometers long and has a total of 8290 meters of gained altitude. The trail is divided into seven stages from 12 to 20 km where each stage stops at one of the 29 Refugis or huts spread out over the mountains. Most are unguarded but all is of a high quality. You can also wild camp along the way if you so wish. We stayed in huts two nights and wild camped in the mountains on the other nights. To help you plan your hike there you can look at these websites.

GRP Route

Map of Andorras trails and Refugis

2017-09-04 14.57.31

Henrik and me

My hiking buddy Henrik and I flew into Barcelona and rented a car to take us to Andorra, which is approximately a three hour drive. Along the way we picked up som gas for his stove at a Decathlon store near the airport and some alcohol for my stove, curiously enough bought at a gas station. Andorra is basically one long valley on the border between France and Spain. The main town is called Andorra La Vella. We arrived in the late afternoon in small southern town of Saint Julia de Loria close to where we had planned to start our hike the next day. We had booked a hotel room to stay in the first night. In the morning we had breakfast and ordered a taxi to take us to our start location. The official route starts in Aixovall, but the first part is along the main valley and didn’t look so interesting, so we changed that and started in Juberri instead.

Day one – Juberri to wild camp close to Refugi Perafita –  Total ascent 1300 meters.

We exited the taxi in the small town of Juberri (1300 meters) and headed up through the very steep terrain towards the Pic Negre mountain passing the Refugi Roca de Pimes (2160 meters) along the way. The trail then moves along a dirt trail all the way to the Pic Negre or Black Mountain (2644 meters).

2017-09-03 13.22.48

Sierra Designs new flex pack and Gossamer Gear carbon poles on top of Pic Negre

We passed a large group of hikers on a day trip coming the other way. They looked like locals on a Sunday hike. On the top we were joined by a young Spanish guy, who was also hiking the GRP. We exchanged greetings and communicated in poor Spanish/English and handsigns while showing eachother maps. He then took off and we followed him at a distance. Just before we made camp beyond the Refugio de Claror at a small lake. We waved to him and he waved back. We never saw him again on the route. From the top of the Pic Negre, we looked into the beautuful Claror valley.

2017-09-03 14.14.54

Looking into the Claror valley from Pic Negre

The descent was very nice and scenic. We passed a hut, and a few kilometers beyond we decided to wild camp right next to a small lake where we could see a couple of horses graze in the hills. The evening went by fast and it started getting colder, as we were still at around 2100 meters altitude so we hit the sleeping bags early.

2017-09-03 17.35.25

Wild camp besides small lake on the first night

Day two – Wild camp to Refugi Pla des les Pedres – Total ascent 1000 meters.

We began the day with hiking past the Refugi Perafita, where we ate breakfast. After the Refugi the trail began a steep ascent up over the pass of Collada de la Maina before descending again and hitting the GR 11 trail that would take us up towards the newly opened and refurbished Refugi de I’llia, which is a huge manned Refugi at the banks of the lake with the same name.

2017-09-04 08.09.49

Passing Refugi Perafita with Pic Negre all the way in the background

From the lake side you can see up towards the Pic dels Pessons at 2864 meters. The climb up is very tough but rewards you with a great scenic view down and accross the Estany Pessons lakes and also across into France and in the west you can spy the Pic de Comapedrosa, where we will reach on day five.

2017-09-04 11.15.32

Small typical Pyrenean mountain hut used by the herders bearing the GR 7 and 11 markings

You can also see one of the big tourist attractions of Andorra namely the ski damaged terrain of Grau Roig. The descent down is very steep and we meet a couple of hikers coming up. For me descent is worse on the knees than going uphill. We pass by the many lakes in the valley. I have spotted a building marked restaurant on the map at the last lake, and we begin to talk about a beer and dinner there before setting up camp. Unfortunately, it is closed for the autumn, and will only open again when the ski season begins, so much for a cold beer.

2017-09-04 14.31.50

Overlooking the route down the Estany (lakes) Pessons from the Pic Pessons

Instead we decide on hiking on to the next water source near the Refugi Pla des les Pedres. The hiking in the ski area is marred by the many slopes and lifts but the trail is easy to walk on. We have trouble finding a flat spot to sleep on, and there is a cold wind blowing, so we agree on sleeping in the small Refugi. It has a small terrace overlooking the Bordes d’Envalira area and the road into France, during the evening a low cloud cover come in and settles in the valley and on the peaks. Very near is also a ski lift, that for some strange reason makes siren noises during the night. Very annoying, we should have wild camped instead.

2017-09-04 18.58.04

Clouds rolling in on the peaks and the Bordes D’Envalira seen from the porch of Refugi

Day three – Refugi Pla des les Pedres to wild camp just before Refugi De les coms de Jan – Total ascent 1400 meters.

The next morning, we make our way down to the buildup area of Bordes d’Envalira. We had been told that there would be the possibility of some small-scale shopping, but again everything is closed down. We do find a gas station and nearby café, where we enjoy a cup of coffee, and I buy a six pack of Snickers to supplement my dwindling supply of energy bars. I give two to Henrik. We continue up the road and find the markings of the GRP trail again. It climbs very steeply up towards the coire of Clots de Massat. Here we lose the trail and spend a little time looking for it, before we just head upwards hoping to spot it again. The map tells me, that we must gain and follow the ridgeline, before we descend into the grassy cairn of Port Dret at 2589 meters.

2017-09-05 10.49.03

Looking into the valley from the slopes of Siscaro

As we reach the ridge, we spot the markings again before we head down in the large grassy cairn before crossing the slopes of Siscaro and descending the Valley D’Incles at 1800 meters. It is very hot in the valley, and we meet many day hikers and families going up the trail as we come down. We also meet our first Marmots, who are very common to the area. We also saw Eagles and Sarrios on the hike.

2017-09-05 11.06.10

Marmot keeping a keen eye on us while we pass

After lunch at the parking area at the head of the Valley D’Incles, we again head up. The goal of today is to wild camp near the Refugi de Coms de Jan which lies in the next valley called Ransol. Between the two valleys lies the pass of Serra de Cabana Sorda at 2650 meters. I remember the advice of an old climbing instructor that once told me, that you can never go to slowly up a mountain. The hiking is very tough but the terrain opens and we get some very beautiful views of the surrounding areas.

2017-09-05 14.54.06

On the way up the Cabana Sorda with look back on the Bordes D’Envalira and skiing area

Especially the last stage before gaining the pass is a hard grind on the body, but again I actually prefer the climb instead of the steep descent on the other side. We drop down the Coma de Ransol and come across a little lake with a nice flat area to camp on. There is a cold wind coming down the mountain, so I pitch my tarp closed on the wind side and sleep nice and warm after an exhausting day of going up and down.

2017-09-05 17.17.06

Wild camp in the mountains with clouds rolling in. It gets cold so bring a toasty down jacket

Day four – wild camp to Refugi L’Angonella – Total ascent 1300 meters.

I start the day by looking at the map and planning out a rough sketch of today’s stage. It has become the rule that the GRP trail is either going up or down, it never goes in s straight line. Today there are two climbs and one long descent. Henrik is already moaning, so I neglect to tell him of the days last climb of about 800 meters, instead saying something vague about finding a camp spot in the valley before attempting the climb.

2017-09-06 08.01.46

Coma de Ransol boulder field and scenic Refugi Coms de Jan

Anyway, we start the day by crossing the slopes Coma de Ransol before beginning the ascent to the Collada dels Meners at 2719 meters.

2017-09-06 09.42.20

Blue skies greeted us on the way up to the Collada dels Meners

The area has been historically mined for iron. Just before the pass we find an old stone shelter probably used by shepherds or smugglers.

2017-09-06 10.41.13

Smugglers hut just before the pass

After the pass, we hike down the long beautiful Sorteny Valley all the way to the small buildup area of El Serrat, at the bottom of the Valley. Along the way we pass the manned Refugi Borda de Sorteny, where they offer Wifi and beer, so we take a well-deserved break there before continuing on.

2017-09-06 10.49.54

View down the Sorteny valley from the pass of Collada dels Meners

In El Serrat we cross the main road and follow the river south till the town of Llorts a nice easy hike on a wide path. In the town of Llorts, we find a small hotel bar that offers coffee and sandwiches which refuels us for the long early evening and grueling ascent from 1400 meters to the Refugi de L’Angonella at 2235 meters.

2017-09-06 19.32.39

View of evening sun setting from the Refugi L’Angonella

Arriving at the Refugi we decide to sleep indoors in the small Refugi, and enjoy the setting sun from the small porch outside overlooking the Grand Valira Nord. During the night Henrik finds out that his sleeping pad has sprung a leak, which we must try to fix the next day.

2017-09-06 19.38.21

Enjoying the views down the Valira Grande from where we came on day four

Day five – Refugi L’Angonella to wild camp at the foot of Pic Comapedrosa – Total ascent 900 meters.

During the night, I had awoken twice. Once when Henrik re inflated his sleeping pad, and once when I heard a horse whinny, so I was not surprised to see a small herd of horses, when I stuck my head out the Refugi the next morning. They were quietly grazing and drinking water from the nearby stream.

2017-09-07 07.03.16

More or less wild horses grazing at 2300 meters altitude

All the Refugis we passed has had a water source close by, but bring a filter just in case you have to hydrate from questionable sources. The Refugi is on the side of the mountain, so we were still about 400 meters from the top and as we were preparing to leave.

2017-09-07 08.35.35

Our ground shadows when ascending to the ridge

Two hikers arrived having done a morning ascent from Lllorts. We had already seen them the evening before, at the hotel with the bar. We all said bon dia and began the trek up towards the ridge, that would take us all over into the next valley. They were quicker than us in gaining the ridge even though they already had done the 800 meters to the Refugi from the bottom of the Valley in Llorts, but what is that worth, when you don’t know if the route is left or right on the ridge and you can’t find a marker. So, when we slowly and steadily gained the ridge they were still searching for a trail marker. I knew, from the map, that the trail went left on the ridge, and pointed them in that direction whilst waving my map. It amazes me that people will hike in mountainous terrain without a map, it is something I would never do and for this hike I had both a paper map and a topographic map downloaded on the Viewranger App on my phone. Better safe than sorry. I would still make a navigation error later this day and on the following day, but at least I could get back on track without needing someone to point me in the right direction.

2017-09-07 09.55.02

The highest mountain of Andorra The Pic Coma Pedrosa seen from the east ridge

We traversed the ridge and crossed over the Pic del Clot del Cavall before heading down and passing the Refugi de les Fonts where we took a short break looking down on the small town of Arinsal 800 meters below. After the Refugi that trail head into trees on the slopes of Coll Carnisser.

2017-09-07 09.55.15

Arinsal valley from the Refugi Fonts and views into Spain in the distance

Here at one point and without me noticing the trail divides into two with the northern one disappearing into nothing but trees and rocks. Unfortunately, one branch pierced my Befree filter and water bottle as I scraped past, leaving me without a way to filter water for the rest of the hike. Henrik had his Sawyer filter with him, so we managed but still irritating even more so because it was ultimately caused by my own navigation error. After this accident, I realized that we were off track and that the trail had to be further below us. This left us with two choices, either backtrack along the route we had just come from and rejoin the trail where it divided or begin an off-trail descent on the slope. We opted for the last choice, which was not without some danger as we might come to an overhang where we would have to go back again. I didn’t take long for me to spot the trail below us and we were back on track without further problems that day.

2017-09-07 12.36.55

It was a warm day, and on the way down we met two furry friends taking a dip in the fountain

We continued down and entered the huge bowl with the Refugi Pla de L’Estany below the Pic de Coma Pedrosa. We passed the Refugi and again gained the trail leading us even further down to the main trail that would take us up again towards the Refugi de Coma Pedrosa, which is the impressively situated and manned hut closest to the highest mountain in Andorra, namely the Pic de Coma Pedrosa. The trail up winds its way between trees and streams until it gains the coire with the Refugi.

2017-09-07 15.57.18

Refugi Coma Pedrosa

Here we stopped for a short meal and break. We also used the nearby lake to locate the hole in Henrik’s sleeping pad so he could fix that for the coming night. Late afternoon we hiked to the bottom of the Portetta de Sanfonts ridge and made camp.

2017-09-07 17.52.01

My camp below the ridge line with the sun setting behind it

The weather had been sunny all day which would make for a very cold night without any cloud cover here at almost 2400 meters altitude. With the sun setting early behind the ridge we hit the sleeping bags early, and we had talked about getting up early and trying to hike up the ridge in the light from the full moon.

Day six – wild camp to Saint Julia de Loria and rented car – Total ascent 700 meters.

The night was very cold and Henrik borrowed my down jacket, as I had brought a warmer sleeping system than him. At 5.30 I called to him, that if he was awake, we might as well get going as we would get warm from the hike instead of lying here being cold. We started to pack and was away a little to six. We gained the ridge in the moonlight without any problems and could see the next peak in the distance. Here we missed the trail markers and began to go up the Pic de Port Negre. Immediately I thought something was wrong so I pulled out the map to check the route, but my damn eyes are not that good anymore in the dark and even by torch I had trouble making out the small symbols on the map. I had off course not brought my reading glasses for this hike but I will in the future. To err on the side of caution we went down again and backtracked to where we had lost the last marker, and from there we went on searching for a new one, which we found going down into the coire and not up the mountain.

2017-09-08 07.34.02

Sun rising in the east seen from breakfast spot on the last day

Being back on track we continued along the slopes of Serra Del Corrals before dropping down to Coll the la Botella. The trail continues along a rather boring ski terrain but the walking is pleasant and the view to the south are beautiful. The route continues to descend into the Coll de Montaner before the long hike down into Sispony begins. Here everything was closed. We therefore had to continue further down finding a gas station and a supermarket, where they were kind enough to call us a taxi to take us back to our rented car in the town of Saint Julia de Loria.

2017-09-04 09.32.11

Passing from one valley into the next. The GRP never goes straight.

We restocked on sodas and snacks for the drive back to Barcelona. Instead of staying the night in Andorra and getting up early for the drive to Barcelona airport, we had decided on going straightaway to Barcelona and staying at a hotel close to the airport giving us a little more time before flying home. The good thing about last minute hotel bookings is that you can find really good hotels at a cheap price, so we stayed at a four star hotel overlooking the sea a little south of the airport. The next morning we flew home after a great hike.

2017-09-04 14.31.40

Me in typical hiking outfit

General remarks

I think, the Pyrenees mountains around Andorra are ideal for hiking. We experienced lots of remote and unspoilt terrain. The Refugis are simple but offer a perfect alternative to wild camping. All though I usually prefer wild camping, the two nights we spent in unmanned Refugis were nice. The GRP is well marked most of the way with red and yellow stripes. In some parts, the marking is the red and white of the GR routes instead, but if you bring a map (and reading glasses) you are good to go. The trail quality is usually good too. There were some very steep downhills that required care, so bring hiking poles. The route is up and down all the time, it very rarely goes straight, so lightweight gear is necessary. The weather in September was usually good, with the first part being slightly overcast and some rain during the first two nights. The it improved a lot with much sunshine but also colder nights. Bring sleeping gear rated to around 1-2 degrees Celsius if you plan to wild camp at altitude.

2017-09-03 15.19.12

Typical camp setup on the hike

Gear List

Gear list 6 days Pyrenees September Gram Name
Pack 1125 Sierra Designs
Tarp + Stakes 432 Hyperlite Mountain Gear + Ruta Locura
Pillow 43 Hyperlite Mountain Gear
Quilt 699 As Tucas
Sleeping mat 392 Sea To Summit
Sit pad 120 Omm
Bivi 276 Katabatic Gear
Alcohol cook set 111 Trail Designs
Alcohol bottle 38 Trail Designs
Foldable bottle 1,5 liter 35 Evernew
Water filter 57 Katadyn
Knife 37 Swiss Army
Spoon 16 Tibetan
Clothes in pack
Merino Beanie 37 Chocolate Fish
Down jacket 212 Luke’s Ultralite
Rain Quilt 77 ULA
Rain jacket 216 GoLite
Towel 72 Sea To Summit
Socks 37 Smartwool
Gloves 59 Defeet
Merino long pants 166 Aclima
Merino long jrsey 198 Aclima
Wind pants 128 Montane
Other stuff in pack
Torch 86 Petzl
Phone 155 Sony
Powerbank 269 Anker
Map 75
Camera gear 724 Canon
Rep kit & First aid kit 199
Saftey kit 121
Hygiene kit 110
Kindle E reader 201 Amazon
On the body
Sun Visor 45 GoLite
Bandanna 14 Buff
Merino short sleeve jersey 139 Aclima
Short pants 222 Patagonia
Wind jacket 77 Montbell
Merino underwear 62 Aclima
Trail runners 720 Altra
Watch 84 Garmin
Socks 37 Smartwool
Food and fuel
Alcohol for stove 100
Food 3282 Mostly Real Turmat and Lyo Food
Base weight pack 6523
Total weight pack 9905
Skin out weight 11305
20930241_10156675111423782_1898982066_o

Billede Fjällräven hjemmeside

Tillykke til Fjällräven, der fejrer 50 års jubilæum på G1000 og Grønlandsvoks.

Alle der er noget inden for friluftsliv kender Fjällräven, de opfandt det traditionelle i ordet traditionelt friluftstøj. De er nok mest kendt for deres, ifølge dem selv, epokegørende og geniale mix af polyester (65%) og bomuld (35%), kaldet G1000. Stoffet, som utallige friluftere køber ind i dyre domme, fordi det er ’the shit’, når man skal være friluft. Det skorter heller ikke på superlativer brugt i sammenhæng med G1000 stoffet, og seneste skud på stammen er, det nu også er endnu mere klimavenligt og bæredygtigt bl.a. fordi du påfører og smelter en blanding af bivoks og parrafin ind i stoffet. Voksen er selvfølgelig blevet givet et passende outdoor navn, der skal få forbrugeren til at tænke på det vilde og voldsomme terræn og klima på Grønland. Påfører du dit G1000 denne magiske voks, gør det tøjet vindtæt og sågar vandtæt, uden alt den kedelige og farlige kemi forbundet med traditionelt friluftstøj, der modstår vind og vejr. Fjäldrävens tøj er heller ikke bare tøj, nej det er Eco (Øko) tøj. Hvorfor ved jeg ikke lige, for mange andre laver friluftsbukser i samme mix af polyester og bomuld, og så vidt jeg ved er hverken polyester eller bomuld specielt venligt ved klimaet, men måske bivoksen og parrafin bare er ren magi.

Narrativet, der har været med til at udødeliggører G1000 og Grønlandsvoksen går på at grundlæggeren af Fjällräven engang i start tresserne sad på sin bagdel oven på kold og våd is, mens han ventede på sin tur til at skihoppe. Han puttede jo alligevel voks på sine ski, så hvorfor ikke også putte det på røven af bukserne. Fantastisk ide og historie, synes han selv, og hermed var grundlaget til G1000 og voks skabt. Vi spoler 50 år frem, og bukker os i støvet over den geniale markedsføring og forbrugerbedrag, der gør at den såkaldte moderne frilufter her i vores tid stadig køber G1000 produkter og troligt påfører det en omgang voks, de også har købt i dyre domme fra samme firma. Undskyld mig, men jeg fristes til at på meget moderne dansk at skrive, WTF?

fjeallraeven-g-1000-jubilaeum

Foto Christian Milbo (Outsite.org)

Fjällräven er uden tvivl et ikonisk navn og brand, der har været med til at skabe den klassiske Skandinaviske kærlighed til natur og friluftsliv, og tak for det. Du skal bare lige huske på, at det også er en profitsøgende virksomhed, der skal genere et årligt overskud til deres ejere i millionklassen. Og for, at det er en succes, skal der altså slynges noget grej og tøj henover disken. Alt salg er ultimativt båret af, at skabe og vedligeholde et forbruger behov. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at i tresserne, var G1000 og voks sikkert et godt påfund, men i dag er det udelukkende designet til at skille dig af med dine penge, ved at gøre brug af en forældet teknologi, og en til lejligheden opdateret, men alligevel genbrugt markedsføringsstrategi. Tænk på, at for dem, er det er langt billigere at genbruge og remarkedsføre et stykke forældet grej end, det er at researche og designe nye gode og innovative produkter.

Moderne teknologi, viden og færdigheder har bevæget sig meget langt væk fra G1000 med og uden voks. Fjällräven tjener måske penge på det nu, men på den lange bane, tror jeg, deres genbrugssalg vil koste dem. Yngre og smartere firmaer er lige nu i gang med, at æde sig ind på deres markedsandele, hvilket er godt for os forbrugere. Det vil give os konkurrence på pris og tilgængelighed, og  et langt bredere grejvalg på friluftshylderne, hvis ellers de danske friluftsforretninger var lidt mere med på beatet, og åbnede døren mere på klem for andre spændende producenter, men det er en anden historie til et andet blog indlæg.

crazy_shit

Some new things has happend to me over the summer period. I have closed down backpackinglight.dk which has been my way of contributing to the influx of ultralight hiking in Svandinavia and Europe. It has been great fun most of the time, but the time had come for a change. I was beginning to realize that I had too many eggs in one basket, and some of them had to go. As you might know I am a great fan of simplifying your life, so that’s basically what happend.

My old blog was found at blogspot and was called backpackinglightdk.blogspot.dk, but since I won’t be backpackinglight.dk anymore, it was also time for a name change. I hope you like it.

The site right now is a work in progress. I hope to move all my old blog post (in Danish) into an archive. The blog will from now on primarily be in English. Content will be the same gear reviews, outdoor travel, musings on the philosophy of outdoor recreation and life in general. I also hope to do more in the photo department in the future.

So welcome!

ryggen til

Velfortjent hvil i Jotunheimen Norge

Friluftslivssæsonen står for døren. Det er tydeligt på sociale netværk og andre medier, at danskerne meget gerne vil udenfor og prøve kræfter med deres vildmarks ’skills’. Da jeg er medlem af en del fora omkring vandring og mit fritidsliv og professionelle liv har en del med friluftsliv at gøre, støder jeg tit på en masse spørgsmål omkring friluftsliv.

I går florerede, der en artikel fra England om to danske piger i tyverne, der nær havde mødt kuldedøden på siden af en engelsk bakke, fordi de savnede en blanding af udstyr, evner og erfaring med det, de havde kastet sig ud i. Heldigvis kunne de ringe 112 og reddes ned af frivillige. Jeg synes, det er dejligt at to danske piger kaster sig ud i et eventyr, hurra for det, men når man begiver sig ud i det “vilde”, er det en fordel at have styr på lortet, fremfor lort på styret.

Hvordan får du så styr på lortet? Her er mine inspirations råd til begyndere. De er ikke rangeret i nogen speciel orden.

 

Research området du skal til på nettet og i bøger eller artikler

Du skal ikke gå ind på nærmeste sociale medie og skriv. ”Vandretur i England, hvad skal jeg huske?”. Hvis du spørger ufokuseret, får du også ufokuserede svar, som du reelt ikke kan bruge til noget. ”Vandretur i Cheviot Hills på grænsen mellem Skotland og England i marts måned, gode råd ønskes til dagsetaper, udstyr og overnatning af folk, der har været der?” Ville være eksemplet på et fokuseret spørgsmål.

 

Køb et kort og en lokal guidebog over området og brug det

Kort og bog fortæller dig en masse om området stier, terræn, hytter, vejr, årstider kort sagt et væld af information. Ofte går din betaling til nye bøger eller vedligeholdelsen af området som kortet dækker. På selve turen kan du nøjes med fotokopier af den nødvendige information fra bogen, specielt hvis den er tung, eller måske kan den fås som E-bog.

 

Lær reglerne for området at kende og følg dem

I mange lande eksisterer et princip, der hedder ’Leave No Trace’. Hvilket kort sagt betyder, du efterlader udelukkende bøjede græsstrå, der hvor du har været. På den måde kan andre nyde og få samme oplevelse som dig selv.

 

Start med en kort prøvetur i et kendt og nemt område inden den lange tur

Det handler om at bygge erfaringer op. På prøveturen lærer du dig selv og dit udstyr at kende. Sker der noget uforudset, så er du stadig tæt på civilisationen.

 

Benyt etablerede pladser på dine første ture

Her er ofte de ting, du skal bruge som et shelter, hvis nu teltet ikke er tæt. Der er ofte vand tæt på. Måske er der også et toilet. Er du rigtig heldig, er der et bålsted og brænde.

 

Planlæg overkommelige distancer på de første ture

Lad være med at overmatche din fysik fra starten af. Slå lejr mens, der stadig er dagslys, så har du god tid til at lære dit udstyr at kende, og udvikle en lejrrutine. Pas på dine fødder i starten, de skal bære dig hele vejen.

 

Tal med andre friluftere og deltag på ture med andre mennesker

Solo friluftsliv er fedt, men typisk for den mere erfarne. Når du er begynder, så er det godt at møde andre og se, hvad de gør. Lyt og lær, men tilpas det til, hvad du har lyst til, og hvad dine behov er. Du får også mulighed for at se og prøve en masse forskelligt udstyr.

 

Slå dit telt op, test dit kogegrej, pust dit underlag op osv. inden turen

Du skal aldrig tage udstyr med på tur, du ikke kender. Du vinder ikke point hos dig selv, din vandremakker, kone, kæreste, børn eller andre, når du står og roder med teltet i den uforudsete slagregn.

 

Tag nem mad med på de første ture

Tag frysetørret mad med, der kun kræver kogende vand. Det er nemt og uden opvask. Du kan også købe andre nemme måltider i dagligvare butikker, men de mangler ofte nok energi, hvis du skal præstere fysisk hele dagen. Tag rigelig snacks med, specielt hvis du har børn med.

 

Tjek vejrudsigten inden afgang

Overvej at udskyde turen, hvis vejret er af H.. til. Godtnok vil de fleste sige, at der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning, men dårligt vejr kræver mere humør og erfaring. De første par ture, vil du være rigelig optaget af alle de andre ting du skal huske og lære. Dårligt vejr er en unødvendig ekstra faktor i starten.

 

Tag kun det nødvendige udstyr med

Jo mindre du slæber, jo mere nyder du turen og jo mindre kompleks er den i forhold til at organisere. Det er okay, at tage lidt luksus ting med i starten. En ekstra trøje, pude osv. Efterhånden, som du opbygger erfaring, vil du finde ud af, hvad du bruger og hvad du ikke bruger.

 

Brug det udstyr du allerede har eller lån udstyr fra en du kender

Jeg kender mange, der lever under devisen om ’aldrig at gå ned på udstyr’, som de så i øvrigt aldrig bruger mere end en gang. Det er en forbrugsmentalitet som kvæler os og miljøet. Du kan sagtens vandre i dine gamle løbesko med dine gamle nylon løbebukser på de første ture. Jo mere du eksperimenterer med lånt udstyr, jo mere finder du ud af, hvad du rent faktisk skal bruge. Du behøver ikke et par goretex fjeldstøvler på sheltertur i Thy.

 

Lav et udstyrs budget og køb kun kvalitetsudstyr

Køb fra producenter, der rent faktisk tager sig tid til at værne om bæredygtig lokal udvikling, miljø og produktion. Billige Kina hjemmesider kopierer andres innovative udstyr under horrible miljø forhold ofte med børnearbejde. Afsæt et beløb hvert år til udstyr. Du behøver ikke skifte eller købe det hele på engang. Det vil også hjælpe dig med at prioritere, researche og kvalificere, hvilket udstyr du rent faktisk bruger. Du kan ikke få kvalitetsvandreudstyr til den lange tur i Bilka.

 

Køb brugt udstyr

Der findes en del hjemmesider og sociale medie sider, hvor andre sælger deres brugte udstyr. Jeg sælger altid mit brugte udstyr på Facebook siden FriluftsloppenFriluftsloppemarked – “Trash to Treasure”. Det finansierer også indkøb af nyt udstyr.

 

Køb nyt udstyr uden for sæson, når det er på udsalg

De fleste udstyrsbutikker, med mindre de er meget specialiserede, holder udsalg på det udstyr, de ikke kunne komme af med. Det betyder desværre ofte at de mest normale størrelser er væk, som f.eks. min størrelse large. Du kan også finde godt udstyr, der ikke er seneste model, men ofte er det ubetydelige ændringer producenten har lavet eller bare en ny farve. De lever jo af at sælge nyt.

 

Opdater dit udstyr

Moderne materialer og syninger betyder at du ikke behøver rende rundt med en 25 kg rygsæk og tunge støvler. Opdater dit udstyr lidt af gangen, hvis det du har er noget halvgammelt noget. Fokuser på de fire store udstyrsgrupper. Dit telt, din soveudstyr (sovepose og underlag), din rygsæk og dit køkkenudstyr. Tøj er mindre vigtigt, men klæd dig i et lag på lag princip. Hellere flere tynde lag end få tykke. Husk altid et vind og vandtæt lag.

 

DIY (Do It Yourself) dit udstyr

Der er flere og flere, der giver sig i kast med at lave deres eget udstyr. Det er ikke noget, jeg gør mig meget i, men derfor kan jeg sagtens være imponeret over andres kreativitet og skabelsesevner.

 

Forslag til Pakkeliste:

  • Telt, Tarp eller Hammock
  • Rygsæk omkring 50-70 liter, med god vægtoverførsel til hofterne. Put en stor skraldepose ned i den for at gøre den vandtæt
  • Sovepose dun eller fiber som passer til vejrliget
  • Liggeunderlag med nok isolering og komfort til stenet grund
  • Pandelampe
  • Lommekniv
  • Køkken ofte enten gas eller sprit
  • Brændstof til køkken
  • Gryde til madlavning
  • Kop til at drikke kold og varmt af
  • Ske til at røre og spise med
  • Ild i form af tændstik og strygestål
  • Vandpose / Drikkeflasker (til at drikke mens du går og en større beholder til madlavning)
  • Kamera
  • Telefon
  • Powerbank Batteri til opladning af telefon og andet elektronik
  • Sygesikringskort / Kørekort / Penge / Pas
  • Bog / Kindle / Spil kort
  • Toiletsager / Tandbørste / Sæbe / Toiletpapir
  • Førstehjælpsudstyr (ikke mere end du ved, hvordan du skal bruge det)
  • Sikkerhedsudstyr (fløjte, kompas, kort, ekstra tændstikker, alu redningstæppe).
  • Reperationsudstyr (sygrej, gaffatape (6 meter), lim, lappesæt til underlag, 2mm reb (10 meter))
  • Kort over ruten og vandtæt kortmappe (Jeg har ofte også elektronisk kort på min telefons Viewranger app)
  • Støvler eller sko (som ikke er nye og gået til)
  • 2 par strømper (et par til at gå i, og et par til at sove i)
  • Basislag (trøje og buks) og eventuelt en ekstra trøje
  • Vindjakke til at gå i når det ikke regner
  • Vandrebukser
  • Mellemlags trøje i fleece, fiber eller dun
  • Skaljakke med god hætte, skalbuks og skalluffer
  • Handsker, hue og buff
  • Eventuelt nogen snacks i form af chokolade, nødder og andet
Smukt efterårsvejr i fjeldet
Jeg har længe haft mit øje på Jotunheimen I Norge som fjeldområde til vandring. Området er nationalpark og kendt kendt for sine dybe dale, golde pas og høje tinder. I nationalparken ligger blandt andet Nordeuropas højeste bjerg kaldet Galdhøpiggen med sine 2469 meter. Det kan bestiges uden særligt udstyr. I området ligger en del bemandende og ubemandede hytter. De store hytter er velbesøgte året rundt.
Lejrplads første aften i passet
Min tur starter på Hovedbanegården i København en søndag formiddag. Foran mig venter ca. 12 timers kørsel nordpå. Derefter seks dage og omkring 96 kilometers cirkelvandring i fjeldterræn, inden turen går hjem igen mod Danmark. Jeg har med stigende optimisme holdt øje med langtidsudsigten for vejret i Jotunheimen den kommende uge. På denne årstid i de højder er det lidt et lotteri med vejret, men det ser lovende ud.
Stimarkering i fjeldet
Sent om aftenen omkring klokken 22 ankommer jeg til Bessheim hytteområdet, hvor teltet slås op ned til den store sø ved siden af hytten. Planen er, at efterlade bilen her i gratis parkeringen ved hytten, og starte tidligt mandag morgen på selve turen. Næste morgen klokken lidt i syv er jeg oppe og pakke telt og grej ned i rygsækken. Mosekonen har brygget en ordentlig gang fugtig dis her i 950 meters højde ved siden af søen. Den ligger kold og tyk, mens morgenmaden tilberedes og de sidste stumper klargøres.
Rener
Efter at have konsumeret en kop kaffe og en frysetørret morgenmad begiver jeg mig afsted ind og op i fjeldet. I løbet af den første times tid går jeg to en halv kilometer ind og vel omkring 250 meter op. Heroppe i 1200 meter på højplateauet skinner solen fra en skyfri himmel og disen lægger tyk i dalen bag mig.  Foran mig rejser fjeldene sig op i næsten 2500 meters højde. Jeg drejer nordpå og følger de røde stimarkeringer længere og længere ind i fjeldet. I løbet af den første dag passerer jeg fjeldsøerne Bessvatnet og Russvatnet med deres iskolde og klare vand. Førstnævnte vil jeg passerer igen på returen mod bilen på sidste dagen, når jeg krydser henover Bessegen.
I højfjeldet
Henunder eftermiddagen begynder jeg opstigningen til passet, der vil føre mig over til bjerget Glittertind. Jeg skal ikke op over det med følge dalen syd om. Inden jeg krydser passet slår jeg lejr i ved foden af Styggehøe en top på små 1880 meter. Lejren ligger i ca. 1600 meter, så jeg forventer en kølig nat. Om aftenen, efter jeg har spist min frysetørrede mad, begynder temperaturen også at falde hurtigt og soveposen kalder.
Smukke efterårsfarver
Tirsdag morgen, som jeg kigger ud af teltet, og overvejer en kop kaffe og noget morgenmad passerer en større flok rener min lejr. Efter at have pakket sammen følger jeg dem op og henover passet, og fortsætter ned mod Glitterheim hytten der ligger i 1300 meter for foden af Glittertinden. Netop som jeg nærmer mig Glitterheim hytten begynder det at småregne og vinden tager til. Jeg snupper en hurtig kop kaffe i hytten og tjekker en vejrudsigt inden jeg begiver mig syd og vest på ved foden af Glittertinden. Jeg følger dalen rundt indtil jeg stiger op gennem Veslglupen passet og bryder ud i strid modvind og regn på Skauteflye plateauet i 1600 meters højde.
Grå vejr ruller ind
Vejret og landskabets goldhed med blokmark så langt øjet rækker gør at området lynhurtigt bliver døbt til Mordors Slette med henvisning til Ringenes Herre. Sidst på eftermiddagen stilner regnen af, men vinden er stadig stærk, som jeg nærmer mig Visdalen og Spiterstulen hytten. Det er planen, at jeg vil telte her ved hytten i 1100 meters højde, og den skal fungere som base for en bestigning af Galdhøpiggen dagen efter. Ved hytten finder jeg ud af, der er varslet storm hele natten og næste formiddag med vinde på 18 sekundmeter i dalen og 24 sekundmeter på toppen. Med det i mente finder jeg en beskyttet teltplads, og gør mig klar til at ride nattens storm af i mit telt.
Lejrplads i en af de grønne dale
Onsdag morgen beslutter jeg mig for at aflyse turen til toppen, det er minusgrader deroppe, og i den vind vil windchill faktoren være ekstrem høj, og jeg har været der to gange før senest i juni i år i strålende solskin. I stedet tager jeg en overligger formiddag indtil tidlig eftermiddag, hvor vinden stilner så meget af, at jeg igen kan bevæge mig ind i fjeldet. Den tid, jeg vinder, ved ikke at topbestige Galdhøpiggen gør, jeg kan tage det helt rolig de næste dage. På vej op igennem Visdalen er vinden stadig kraftig, men den aftager efterhånden som dagen skrider frem, og som jeg står og nyder udsigten krydser to rener Visa floden få hundrede meter fra mig. Henunder tidlig aften slår jeg lejr inden opstigningen til Urddasdalpasset i strålende solskin, hvilket gør fjeldet står utroligt smukt i efterårsfarverne.
Højfjeldssø
Torsdag morgen starter grå og diset, men efterhånden som jeg kommer op gennem Urdadaspasset får solen magt. I passet passerer jeg en række høje fjeldsøer med deres smukke kolde klare vand. Selve passet krydses i næsten 1700 meter, før det går nedad igen mod Storådalen i 1100 meters højde, hvor det smukke vandfald Hellerfossen ligger. På bredden ved søen inden vandfaldet snupper jeg en lille morfar, mens jeg kigger på fjeldørrederne, der hapser de mange små tordenfluer, der ligger og flyver i overfladen. Næste gang tager en jeg fiskestang med sværger jeg for mig selv. Efter en times tid går jeg det sidste stykke ned i dalen og slår lejr.
På vej op gennem Visdalen
Fredag begynder, som stort set alle de andre dage, med en opstigning til Memurutunga plateauet i 1500 meters højde. Undervejs på dagens rute går jeg på de høje skrænter, der ligger ned mod den store Gjendesø 500 meter under stien. Dagens mål er hytten ved Memurubu, hvor jeg har planlagt at overnatte i deres teltområde. Dagens vandring er relativt afslappet. Jeg kan godt mærke at kroppen er ved at komme i flow med hensyn til at gå i det kuperede og vanskelige terræn. Dagen byder på noget regn, så den sædvanlige på og af med regnjakke dans gentages et par gange. Sidst på dagens skinner solen og, det sidste stykke ned mod hytten gås med oprullede ærmer og udluftningslynlåsene i bukserne vidåbne. Fredag eftermiddag ankommer jeg til Memurubu hytten, og slår mit telt op ned til Gjendesøen i 1000 meters højde, der hvor Muru floden, som jeg har fulgt på det sidste stykke, udløber i søen.
Gjendesøen
Lørdagen starter igen med en opstigning, og en stejl en af slagsen op mod Besshøe. Inden toppen drejer ruten øst på ud mod og over Norges mest berømte vandrerute, der går henover Bessegen for at slutte tilbage ved bilen henunder eftermiddagen. Desværre er vejret skiftet, og i stedet for sol er der lave skyer og regn, mens jeg krydser henover og opad den 200 meter høje og knivskarpe Besseg. Med Gjendesøen på den ene side og Besssøen på den anden. En oplevelse som ikke kan beskrives, men skal erfares selv. På toppen drejer jeg nordpå og følger en sti tilbage mod Bessvatnet fra den første dag, inden jeg går nedad tilbage mod turens udgangspunkt ved Bessheim hytten, hvor bilen holder. Efter en hurtig gang tøjskift, peges bilen mod København og hjem. Friluftsliv er tilfredshed, og som Sokrates har sagt, ”tilfredshed er naturlig rigdom, luksus er kunstig fattigdom”. 
Pakkeliste:

Navn Kategori Vægt Enhed
Gossamer Gear Mariposa Rygsæk 957  gram
Tarptent Notch Solid Inner Telt 921  gram
As Tucas Sestrals quilt Soveudstyr 696  gram
Exped Hyperlite liggeunderlag Soveudstyr 353  gram
Aclima Lightwool Boxers Tøj 65  gram
Aclima Lightwool Hoodie Tøj 250  gram
Cap Tøj 64  gram
Lundehags Makke bukser Tøj 496  gram
No Grad Aero Belt Tøj 64  gram
Patagonia Houdini Windshirt Tøj 115  gram
Smartwool PHD Ultralight strømper Tøj 44  gram
Buff halv Tøj 26  gram
Berghaus Hypertherm Hoodie Varmt tøj 227  gram
Inov8 Merino trøje langærmet Varmt tøj 158  gram
Aclima Merino underbukser lange Varmt tøj 165  gram
Chocolate Fish Merino Beanie Varmt tøj 34  gram
Handsker Varmt tøj 55  gram
Dexshell vandtæt strømper Varmt tøj 78  gram
Berghaus Mount Asgard Goretex Pro Smock Regntøj 306  gram
Montane Minimus Rainpants Regntøj 199  gram
Zpacks Skalluffer Regntøj 39  gram
Inov8 Roclite 295 Sko 731  gram
Dirty Girl Gaiters Sko 44  gram
100 gram Gas Køkken 184  gram
Jetboil Sol TI Køkken 238  gram
Evernew 1,5 liter vandflaske Køkken 41  gram
Drikkeflaske Køkken 68  gram
Kniv, hjemmelavet Køkken 114  gram
Ti Long Spoon Køkken 16  gram
Mad til seks dage  Mad 4500  gram
Garmin Fenix Navigation 83  gram
Gossamer Gear Poles Vandrestave 276  gram
Lumix Kamera Foto 230  gram
The StickPic Foto 12  gram
Joby Gorilla Pod Foto 166  gram
Kindle E-Reader Diverse 200  gram
Numa Rider solbriller Diverse 25  gram
Petzl Headlamp Diverse 81  gram
Powerbank 10.000 mHa Diverse 237  gram
Rep / FØHJ Kit Diverse 255  gram
Sawyer Mini filter Diverse 64  gram
Håndklæde Diverse 29  gram
Sikkerhedskit (fløjte, lille lygte, snor, kniv) Diverse 107  gram
Hygiejne kit Diverse 161  gram
Sony Xperia 5 Telefon 120  gram
I alt 13294  gram
Mennesket er ikke skabt til at stå stille. Vi skal bevæge os hver dag både fysisk og mentalt. 

I vores moderne tid er det uhyre sjældent forbundet med absolut nødvendighed at bevæge sig kropsligt. Samfundet tilbyder os alverdens måder at flytte os fra A til B, uden at kroppen unødigt anstrenges. Ligesom vinden, kulden og natten er kropslig bevægelse næsten en afskaffet disciplin i det moderne liv. I den sammenhæng kunne der argumenteres for, at vi dermed har afskaffet vores naturlige og basale livsrytme, og tilbage står tilsyneladende kun det livsvilkår, at vi altid synes, vi har travlt med et eller andet. Det moderne liv er et virvar af hurtige skift, hvor vi skal forholde os til en masse information, en lang række mennesker, store forventninger og en endeløs række af sociale og kulturelle krav.

 

Alt imens vi ofte oplever os selv som værende i en ubalance eller utilfredshed med os selv. Vi lever vores liv i mere eller mindre konstant tilstand af stress. Den engelske sociolog Anthony Giddens siger: “Det moderne liv kræver en evigt voksende positiv fortælling om vores liv, identitet og relationer.” Friheden til at vælge i dagligdagen og på arbejdet er altså en slags illusion. I virkeligheden er vores “frie” valg tvunget af nødvendigheden i at opretholde og konstruere en fortælling om os selv, der pinedød skal være positiv og helst selvrealiserende. Måske kan du nikke lidt genkendende til dette i disse sociale medier og kaffemøde-tider?

Det moderne liv skal altså beskrives som en konstant bevægelse mod en eller anden meningsfuld selvbiografi. Kan du se den gordiske knude? Kravet om at leve det gode liv, har den modsatte effekt. Det fører til mistrivsel, og gør os usunde og stressede. Den danske psykolog Hans Henrik Knoop siger ligefrem: “Et kedeligt liv er ikke rigtigt værd at leve.” Forstået på den måde, at personlig vækst og trivsel er ved effektiv selvregulering i gennem oplevelser af frihed og i at få sine behov opfyldt på en tilfredsstillende måde. Så hvilket sværd vil hugge den moderne gordiske knude over og give os autentisk frihed til at leve et godt liv?

For mig er det enkle svar selvfølgelig naturen. I naturen sættes vi fri fra det sociale i et kort øjeblik. Væk er formål, aftaler og forventninger. I naturen hersker ingen jantelov eller lukkelov. Jeg skal egentlig ikke bruge den solnedgang til noget, jeg er ikke på tid, når jeg vandrer. Naturen er ro, tid og rum til refleksion. I hvertfald for en kort stund, der tillader mig at genopbygge mine ressourcer igen, så jeg kan køre hårdt på dagen efter. “Frie ånder har brug for frisk luft”, skrev Nietzsche i det forrige århundrede. Livet skal ikke altid være krav, så slip forventningerne bare en gang i mellem. Du skal lade teknologien, teknikken og konkurrencen blive hjemme fra tid til anden. Sæt tempoet ned; at sætte den ene fod foran den anden er det nemmeste i verden, lad i stedet samtalen dreje sig om himlen, landskabet og hvordan bedst at nyde nærværet med dig selv eller andre. Det gode liv er ikke altid en kamp om position, og ikke al personlig vækst sker gennem kamp, men vi skal til tider slippe, hvad vi tror vi ved og bevæge os ud i nyt og ikke kortlagt territorium. Her kunne naturen være et sted, hvor fred og frihed hersker.