’Jeg har mødt mange forskellige mennesker på mine mange ture, jeg har endda også mødt mig selv’.
Ovenstående citat er lettere omskrevet og til dels lånt af andre, men betydningen er min egen, og det rammesætter meget godt, når jeg påstår at soloture er en måde til at lære meget om en selv.
’Du finder kun hjem, hvis du først farer vild’, synger Magtens Korridorer på en af deres sange. Det synes jeg er et meget sandt udtryk for den rejse, der ligger i at drage ud solo i ukendt terræn til fods eller på cykel og omfavne det ukendte. Det er på en side utroligt fornyende og berusende at vågne alene i naturen, og på den samme tid kan det været utroligt ensomt og skræmmende.
Når du er solo afsted er der ikke nogen, der bestemmer over dig, udover dig selv. Du er den ultimative herre i eget hus. Den følelse skal man gøre sig klar til, for det kan være meget mærkeligt pludseligt ikke at have nogen at dele oplevelser med, nogen du kan spørge om råd eller sparre med, over så banale ting som finde vej, spise mad eller tale om den smukke solnedgang. Når du er alene, så sætter du tempoet, du laver dine egne planer og bestemmer din egen tidsplan.
Når du er afsted solo, så finder du ud af, at du er meget mere åben mod andre mennesker. Du indleder samtaler med andre, som du måske ikke ville have gjort, hvis du var en del af en større gruppe. I en gruppe ville du have tendens til at følge med strømmen. Misforstå mig ikke gruppevandring kan være sjovt og udviklende, men det er også forudsigelig. Hvad gruppen gør, gør du også. Gruppens succes er din succes.
Soloistens virkelighed er meget anderledes. Du er selv den vitale brik for at opleve succes, glæde og ultimativ overlevelse. Det giver en solo ture en unik dimension, som ikke bare kan ignoreres. En soloist er nødt til at vokse og udvikle sig i takt med opgaven. På nogen måder er det netop de lidt skræmmende aspekter ved det at være alene, der er med til at gøre solo ture næsten berusende efter lidt tid.
Når du er solo afsted, skal du være din egen sikkerhed. Det gør noget spændende ved dine sanser og instinkter. De går i slags ’hyper mode’, hvor du vil opleve, at din evne til at opfatte små nuancer stiger. Du bliver langt mere indsigtsfuld i dine omgivelser. Du tager mere ind, du føler stærkere, du oplever mere, og endeligt tager du måske flere minder med hjem.
Mennesker er sociale væsner, vi er flokdyr. Vi kan ikke overleve, uden vi føler en sammenhæng med andre mennesker. Jeg synes, dog nogle gange kan vores søgen efter nogen at være sammen overskygge fordelene ved også at kunne være alene. For mig er der stor forskel på at være alene og føle sig alene. Tager du på en solo tur, så vil der være tidspunkter, hvor du savner selskab og nogen at dele det med. Det savn alene er en værdifuld oplevelse, for det vil hjælpe dig med at genkende og sætte større pris på de mennesker, der er i dit liv. Den refleksion hjælper dig med at leve i nuet og styrker dig mentalt til at klare dig selv, også i andre aspekter af livet.
Når jeg er på soloture, så kører mine tanker ofte omkring fortid, nutid og fremtid. Det hjælper mig med at give slip på fortidens irritationer og ærgrelser. Jeg bekymrer mig også mindre om fremtiden. Kort sagt så fokuserer jeg mere på nuet, og nyder de små og store ting, jeg ligger mærke til i mine omgivelser på en stærkere måde.
I den forhøjede opmærksomhed på omgivelserne opdager jeg næsten en helt ny verden, og lidt spirituel forherliget opdager jeg dermed også mig selv i den. Jeg er ofte styrket, når jeg kommer hjem fra at være faret vild, og undervejs på turen har jeg mødt mig selv igen, og ofte fundet enten nye sider af mig selv, eller osse har jeg forstærket sider af mig selv i nye sammenhænge. Du skulle tage og prøve det, det er stærkt vanedannende, at møde sig selv.
Ultralight Pedestrian 