Ultralight Pedestrian

Jeg har tidligere skrevet lidt om min rute til The Great Outdoors Challenge og baggrunden for valg af netop den. En af de ting, der er lidt specielt ved netop TGOC er at ruten skal godkendes af en såkaldt ‘vetter’. Det blev min rute allerede i december. Her for lige over en uge siden fik jeg så en mail fra min vetter om, at den bro over floden Carnach jeg havde planlagt at krydse den første dag, nu var væk og at der ikke ville være en ny oppe her til maj. Problemet var at min rute startede i noget af det mest uberørte område i vest Skotland, og der var ikke rigtig nogen alternativer til at krydse Carnach floden for mig, hvis jeg skulle sydpå mod Ft. William og Glen Nevis. På en god dag mente de nok at det ikke ville være noget problem at vade Carnach (se billede), men på en uvejrsdag hvor vandstanden og hastigheden ville være større, så var det en sikkerhedsrisiko de ikke ville acceptere.

Jeg skulle derfor levere en FWA (foul weather alternative) til at krydse Carnach. En sådan ville tage mig alt for langt nordpå og lægge næsten en hel dag til min rute. Så efter lidt mails frem og tilbage med mine ‘vetters’ Les og Issy (fantastiske navne) og en del luren på elektroniske kort, foreslog jeg en start i byen Lochailort istedet, som ligger sydligere end Mallaig, som var den oprindelige start by. Jeg ville misse oplevelsen af halvøen Knoydart med dens afsidesliggenhed og helt undgå floden Carnach. I stedet ville jeg få nogen kortere kilometermæssige dage ind mod Ft. William, som jeg stadig ville nå på tredjedagen, og derfor være ‘on target’ for resten af ruten. Det ville også betyde, jeg kun skulle rette min rute til de første tre dage. Som sagt så gjort.

Jeg flyver til Edingburgh den 11. maj, hvor jeg lander omkring k. 14.30. Jeg skal gerne nå en bus til Glasgow så hurtigt som muligt, da jeg skal købe en gas patron til min Jetboil, inden jeg stiger på toget og den 5 timer lange tur til Lochailort. Lige inden jeg når frem kører vi over viadukten ved Glenfinnan, der er kendt fra Hogwarts Expressen og Harry Potter filmene, det er desværre nok mørkt når vi passerer. Jeg er først fremme kl. 23. Jeg har ikke planlagt nogen overnatning, så regner bare med at puste underlaget op og sove i nærheden af stationen indtil næste morgen.

Dag 1 byder på morgenmad og indskrivning på Lochailort Inn inden, jeg går ned af asfaltvejen, drejer til venstre og forsvinder ind i højlandet retning nordpå. Ved Loch Beoraid drejer jeg mod vest. Jeg følger den indtil jeg krydser Ruighe Breac floden og fortsætter op gennem Glen Donn, og over Finnan floden. Dagen slutter med en brat stigning over passet, der fører mig ned til min første wild camp ved Dubh Lighe floden. I alt ca. 22 km og 1100 højdemeter.

Dag 2 starter med at krydse Dubh Lighe og følge den sydpå indtil Bothyen (lille hus). Her krydser jeg over til næste dal, hvor floden Fionn Lighe flyder. Den følger jeg nordøst indtil foden af Meall A Phuibill, hvor jeg krydser over til næste dal som er Glen Suileag. Her går det op til Druim Fada ryggen som jeg følger vestpå indtil wild camp dag 2 helt i vest enden. Her skulle jeg gerne have kig til Ft. William og Ben Nevis, som er slutmålet for den næste dag. I alt ca. 20 km og 1100 højdemeter.

Dag 3 byder på nedgang mod Torcastle, hvor en tunnel fører mig under kanalen og ind på The Great Glen Way som følger kanalen sydpå forbi Neptunes Staircase, og ind gennem Ft. William. Her skal jeg genforsyne inden, jeg følger West Highland Way ud til Glen Nevis og campingpladsen ved foden af Ben Nevis. Her regner jeg med at slå telt op, snuppe et bad og lade batterierne op indtil næste etape. I alt ca. 18 km og 300 højdemeter.

Dag 4 starter med at tage mig rundt om Ben Nevis ind i Glen Nevis og langs Water of Nevis. Efter den turistede del bliver ruten eftersigende meget våd og smattet jo længere du kommer ind i bjergene. Planen er at følge dalen helt indtil Bothyen Stainoag, som næsten er ved den store Loch Treig. I alt omkring 23 km med ikke så meget stigning på.

Dag 5 gryer med at gå rundt om sydenden af Loch Treig og krydse jernbanen mellem Glasgow og Ft. William (jeg kørte forbi på dag 0) indtil vestenden af Loch Ossian, der fører mig forbi den meget fancy Corrour Shooting Lodge og op gennem passet Beleach Dubh. Her fortalte min rute godkender Les, at der lå et velbevaret vrag af et Wellington bombefly fra Anden Verdenskrig. Indtil jeg går ned til wild camp dag 5. I alt ca. 23 km og 600 højdemeter.

Dag 6 tager mig i en nordøstlig retning mod den lille by Dalwhinnie, som har et whisky destilleri. Inden skal jeg henover bjergryggen The Fara, som jeg har fået at vide er fantastisk med udkig nedover Loch Ericth og ind i Cairngorm bjergene. I Dalwhinnie skulle der ligge en lille shop, men jeg overvejer at sende et maildrop dertil med lidt frysetørret og nogen rene sokker. Jeg går lige de sidste 5-6 km ud til Loch Cuiach, hvor jeg wild camper. I alt ca. 27 km med 900 meter stigning.

 

Dag 7 bliver interessant, da jeg starter med at følge foden af Meall (rund bakke) Chuaich rundt til bredden af Altt Bhran floden. Her er broen forsvundet i en vinterstorm for nogen år siden, så jeg håber vandstanden er lav nok til at vade over, hvis ikke kræver det en detour på 5 km, for at krydse over en dæmning længere sydpå. På den anden side af floden drejer jeg mod vest nordvest og følger terrænet ind i den store Glen Feshie, hvor jeg følger Feshie floden nordpå indtil jeg kan krydse ved broen inden Achleum. Her skal jeg tjekke ind til Challenge kontrol for at høre om vejrudsigten, for hvis vejret er af H til så er det nordlige Larig Ghru pas lukket, og jeg tage min FWA rute sydpå og en lavtliggende rute indtil byen Braemar midt i Cairngorm bjergene. Jeg regner selvfølgelig med at tage min planlagte rute, der tager mig nordpå ud gennem Fleshie dalen til wild camp inden Feshiebridge. I alt en 30 km med 300 meter stigning.

Dag 8 tager mig gennem Moor of Feshie langs Loch an Eilin indtil jeg drejer ind i Larig Ghru passet som skal tage mig op og ind i Cairngorms forbi Pools of Dee, som er kilden til den store Dee flod, som flyder hele vejen ud til Aberdeen. Det er Skotlands mest berømte pas og regnes for et højdepunkt på turen, som jeg meget ser frem til. Jeg wild camper inde i passet i nærheden af Corrour Bothy og foden af Ben Macdui bjerget. I alt ca. 25 km med 800 meter stigning.

Dag 9 følger Dee floden et kort stykke inden jeg drejer rundt om Cairn Crom og vestpå i Glen Lui indtil Mar Lodge, der ligger ved Dee. Her bydes alle Challengere på en lille kop et eller andet i en social event. Derefter fortsætter jeg langs vejen indtil byen Braemar, hvor jeg skal genforsyne inden jeg slår teltet op på campingpladsen uden for byen. I alt omkring 25 km med mindre stigninger undervejs.

 

Dag 10 er en relativ kort dag, så jeg regner med at sove længe, inden jeg forlader Braemar, måske finde en brunch eller lignende inden jeg går sydpå ud til Auchallatter, hvor jeg drejer ind i Glen Callatter og ud til Loch Callatter. Her begynder Jock’s Road, som er navngivet efter en forkæmper for retten til fri bevægelse på privat jord i Skotland engang i 1800 something. Selve vejen er en sti, der tager dig ud gennem dalen og op over et pass for at krydse Crow Craigies inden det går ned i den store Glen Doll, hvor jeg wild camper ved Doll floden. Ca.  20 km og stigninger på 1000 meter.

Dag 11 begynder med en asfalt vej ned gennem Glenn Clova inden jeg drejer af ved Clova Inn (morgenmad eller tidlig frokost) og går 800 meter op til Loch Brandy og Green Hill. Her følger jeg højlandet indtil Loch Lee, Hill of Rowan og ind i den lille by Tarfside. Her skulle der igen være en social event, som velkomst til de Challengere, der nu er i byen. Jeg regner med at finde en lille sted at slå mit telt op. I alt ca. 26 km og 900 meter stigning.

Dag 12 tager mig langs floden North Esk, hvorefter jeg krydser over Stobie Hillock ned til floden Dye og tættere på østkystens lavland og store byer. Efter at have krydset The Old Military Road kommer jeg ind i Bog of Saughs (Sukkenes mose?) forbi nogen store vindmølle områder. Henunder aften træder jeg ind i Fetteresso skoven. Jeg wild camper efter ca. 30 km og 500 meter stigning.

Dag 13 er en vandring ud gennem den halvstore skov indtil jeg rammer vejen, der tager mig indtil byen Stonehaven, som jeg passerer igennem ud til kysten og de sidste 4 km kystvandring ned mod det meget berømte Dunottar Castle, som har været kulisse i utallige film. Her dypper jeg foden i havet, tager en selfie og finder en bus, der tager mig til byen Montrose en times kørsel sydpå, hvor der er fælles middag om aftenen for dem, der slutter den dag. Jeg regner med at overnatte på et hotel eller B&B. Omkring 28 kms vandring denne dag.

Hele turen i tal, ca. 320 km og 7700 højdemeter på 13 dage. Hvilket er 24,6 km og 590 meter stigning om dagen i gennemsnit. 10 wildcamps, tre campingpladser og en B&B. Genforsyning i Ft. William på dag 3, Dalwhinnie på dag 6 og Braemar på dag 9.

Sidste dag står på tog til Edingburgh og en flyver hjem til DK efter en forhåbentlig fantastisk tur.

Du kan se min foreløbige pakkeliste her.