Ultralight Pedestrian

med en minimalistisk tilgang til tilværelse, tanker og friluftsliv

2014-08-14 12.30.50

På toppen af Nord Amerikas farligste bjerg i White Mountains på Applachian Trail

Jeg husker, jeg for nogen år siden, så en film kaldet ’Nordwand’ om nogen af de første pionere, der forsøgte sig med at klatre den farlige nordside af Eiger i Alperne. Filmen er meget værd at se selvom, der er digtet lidt på indhold for underholdningens skyld. Filmen ender tragisk ligesom den rigtige ekspedition gjorde. Noget interessant jeg lagde mærke til i filmen er bl.a. deres påklædning, som tydeligvis er kreativt sammensat og lånt fra andre tøjsystemer, en anden ting er hvordan de selv syer, og laver udstyr, der skal bruges til opstigningen. Deres tøj i filmen reflekterer meget godt, hvordan det var på det tidspunkt, før alverdens tekniske alpine systemer. Tøjet dengang var ofte en blanding af uld, silke og bomuld. Stoffer som stadig er relevante, så på den front er der måske ikke sket så meget, men måske så alligevel, og det vender jeg tilbage til senere. Dengang i 1936 var der ikke en decideret outdoor tøj industri, med et fuldstændigt uoverskueligt sortiment af forskelligt påklædningsting til alverdens aktiviteter, hvor meget af det for det meste er uhyre moderelateret og ’nice to have’. Reelt set har vi kun brug for meget få ’need to have’ ting, men det tror jeg, jeg vil vende tilbage med i et andet indlæg i fremtiden. Jeg tror det gælder for de fleste friluftsfolk, at det i den moderne markedsdrevet outdoor industri er blevet utroligt svært at skelne mellem mode og funktion. Jeg vil derfor i dette indlæg komme med mine bud på, hvad der er op og ned på outdooruniformen, dens materialer og hvilken funktion, vi ønsker det skal have. Alt sammen set gennem en prisme af vægt og enkelthed.

Lag på lag princippet

Et af hovedkoncepterne i friluftsliv er at ens tøj skal vælges ud fra et lag på lag princip, lidt ligesom man bygger huse, så skal hvert lag kunne fungere uafhængigt af hinanden, men de skal også kunne komplimentere hinanden, således de fungerer som et samlet system, der kan imødegå de fysiske forhold din krop vil møde derude. Det skal ses i forhold til den fysiske anstrengelse, du skal præstere med. Jo hårdere kroppen arbejder, jo mere energi producerer den i form af varme, og den energi kan kroppen kun udlede ved at perspirere, og dine lag skal kunne lede denne fugt væk fra kroppen uden at sætte sig unødigt i tøjlaget, for det kan føre til nedkøling og potentielle farlige situationer når du ikke kan holde varmen i fugtigt tøj. Masser af mennesker dør af hypotermi, som nedkøling kaldes, hvert år. Ergo skal du kunne tage lag af i forhold til den fysiske anstrengelse og modsat tage lag på, når aktiviteten daler. Det kan også være, at det er så koldt og blæsende, at du skal kunne tage et lag på, der beskytter og varmer endnu mere end du plejer. Du skal derfor gerne tænke i flere tynde lag end få tykke, da det er langt mere fleksibelt. En grundregel for alle lag er, at de ikke skal være for store i størrelsen, for det vil modvirke deres effekt i forhold til isolering, modsat så vil et dunlag med en stram jakke uden på, blive mast flad og ikke isolere helt så meget, så tænk over det. De tre grundlæggende lag er følgende som vist på tegningen.

layering

Lag på lag (tegning lånt fra Blacks)

Inderlaget eller basislaget foretrækker vi er blødt og lækkert, da det er i direkte kontakt med vores hud.

Det isolerende lag varierer en del i forhold til tykkelse og dermed isoleringsevne, der kan også være andre detaljerede ønsker som hætte, materiale, vægt og snit.

Ydrelaget skal være modstandsdygtigt mod vind og vand, men også i forhold til den aktivitet vi skal præstere i f.eks. hvis du skal klatre på sten, vandre over trægrænse osv.

På den måde skal de tre lag kunne fungere som et fleksibelt system, du kan tage af og på afhængigt af behov. Som eksempel kan jeg på nogle ture medtage to mellemlag som en fleece til at gå i og en dunjakke til at stå stille i. Jeg kan også finde på at medbringe to forskellige slags ydrelag. Det kan være et vandtætlag, når det regner, men på dage hvor det ikke regner bruger jeg ofte bare et tyndt nylon lag, der kun er vindtæt. På den måde deler jeg ofte ydrelaget i to, som kan kaldes et vandtæt lag og et vindtæt lag. Ofte er mine regnbukser også min vindtætte bukser, hvis behovet opstår.

For at kunne træffe gode valg indenfor de essentielle tøjstykker, der skal udgør dine valg, så vil jeg lige gennemgå nogen af de mest brugte materialer. I 1936 og filmen Nordwand havde de uld, silke og bomuld. De er alle naturlige materialer, men i dag har vi også en hel række af syntetiske materialer, som skal efterligne og gøre dem bedre. Til info kom den første nylon vævning i 1938. Jeg vil også komme ind på de naturlige materialer som skind, pels, dun og bambus.

Syntetiske materialer

De syntetiske materialer er næsten alle lavet fra en petroleum base, så på den måde er det ligesom plastik, og de er alle blandt synderne, når vi taler om mikroplastik i naturen. Materialerne tørrer ofte hurtigt fordi de ligesom plastik ikke absorberer vand. De er også ofte meget hårdføre, slidstærke og billigere end naturlige fibre. Et minus ved forlænget friluftsbrug er at de absorberer mikrober som lugt. Alle der har haft en syntetisk trøje på under en uges vandring eller løbetur, ved at den bliver beskidt, og man kan næsten ikke holde ud at have den på i længere tid. Nogen nyere producenter blander syntetiske materialer med naturlige materialer. Jeg har f.eks. set polyester blandet med uld og bambus. Jeg er lidt i tvivl om, det ikke bare er marketings hype eller om det har en reel målbar effekt, men jeg synes grundlæggende, det er fint der eksperimenteres, men det kan også bare blive mere jungle i forhold til, hvad skal jeg vælge.

Polyester

Et af de helt store syntetiske materialer er polyester, det er kun overgået af bomuld til tøjproduktion. Det kendes under et utal af navne i friluftslivet som Polypropolene, Polarfleece, Polarguard, Polarloft, Polartec, Primaloft, Climashield og mange mange flere. Uanset hvordan det er vævet, så er ideen at ’fange’ luft på indersiden som isolerer ved hjælp af kropsvarme, samt lade overskudsvarme i form af fugt blive transporteret til ydersiden af stoffet, hvor fugten skal evaporere. Der er et utal af forskellige designs, der skal hjælpe med dette f.eks. stoffer med stretch, vindtæt ydre eller kradset indre, der skal fange mere luft og isolere mere. Personligt synes, jeg en tynd fleece er bedst til at have som mellemlag om vinteren eller under meget våde forhold, mens jeg er under bevægelse, men det varmer ikke nok, når jeg er inaktiv. Fleece er meget fleksibelt og ikke så dyrt, men det giver ikke meget varme i forhold til dets vægt.

Softshell

Softshell stoffer er en syntetisk hybrid, der er skabt med det formål at virke slidstærkt og vind/vandafvisende uden at være 100% vind eller vandtæt. De har ofte en del stretch og er meget hårdføre, hvilket er et stort plus, hvis du er i gang med en aktivitet, der har høj puls, og kan give nærkontakt med klippe, skistave eller snesko. Før i tiden var de meget tunge og voluminøse, men det har ændret sig i senere år, specielt softshell bukser bliver mere interessante set fra et vægtperspektiv.

Climashield, Primaloft osv.

Så er der alle de mange forsøg på at konkurrere med duns mange kvaliteter og samtidigt modvirke noget af duns største svaghed, som er vand. De har mange navne som Thinsulate, Primaloft, Hydroloft Elite og Climashield bare for at nævne nogen få af de syntetiske isoleringer, der skal efterligne dun. I senere år er det blevet næsten lige så let og kompressionsbart som dun, men det er stadig ikke lige så holdbart, idet de syntetiske fibre henover tid mister deres evne til at ’folde sig ud igen’, og dermed mister isolationsevne. Climashield regnes for den, der kommer tættest på dun i isoleringsevne, den er selvfølgelig også blandt de dyreste. Jeg har både en syntetisk jakke og quilt lavet i Climashield, som jeg er godt tilfredse med og ofte bruger på mere ‘våde’ ture.

Nylon

Nylon er også et petroleums baseret produkt. Det er meget stærkt og ofte tætvævet af samme grund. Det giver sig selv at jo tættere vævning, jo mindre kan fugt trænge i gennem og evaporere på ydersiden, noget vi ofte også kalder tøjets åndbarhed, hvilket er et lidt mærkeligt ord og koncept. Nylon bruges ofte som et slidstærkt og vindtæt ydre på jakker, trøjer osv. Nylon kan blandes med f.eks. Lycra og Spandex hvis det skal kunne strække sig. I det hele taget ses såkaldt ’stretch’ ofte brugt på knæ, albuer, rumper osv.

Naturlige materialer

Merinould

Når vi så bevæger os over i de naturlige materialer så kan vi ikke komme uden om uld. Da jeg var barn, var uld noget jeg ikke brød mig om at gå med, det kradsede og var meget ubehageligt på huden. Sådan er det ikke mere med merinould, som er en væsentligt blødere udgave, der kan væves i forskellige tykkelser som kaldet for micron. Jo lavere tal jo finere er materialet. Merinould er ikke så holdbart og skal behandles ordentligt for at vare i mange år. Det er også tungere end en tilsvarende polypropylen trøje eller buks. De store plusser er derimod, at merinould ikke absorberer lugt på samme måde som syntetiske stoffer. Det kan også absorbere en stor mængde fugt uden at virke fugtigt, og det isolerer stadig en del selvom, det er vådt af fugt. Personligt bruger jeg stort set altid merinould som inderlag på ture.

Silke

Silke er en naturlig fiber. Det er stærkt og let, men dyrt og ikke så holdbar, specielt ikke, hvis silken bliver våd, så kan det relativt nemt rives i stykker. Silke kan bruges som inderlag, da det føles blødt og lækkert og ikke modtagelig for lugt.

Bambus

Bambus er en relativ ny ting i outdoorverdenen. Det markedsføres som et ’grønt’ alternativ til petroleum baserede materialer. Det ses ofte blandet med andre materialer som uld, bomuld eller polyester. Bambus er ikke super holdbart i sig selv, og da det kommer fra en speciel type hurtig groende bambus, kan der rejses spørgsmål ved om den process er bæredygtig i sig selv, eller om der kræves en større mængde andre ressourcer som f.eks. vand for at få det til at gro så hurtigt. Under alle omstændigheder er det ikke helt slået i gennem i outdoorverdenen endnu. Personligt ejer jeg ikke noget.

Dun

Dun kommer naturligt fra ænder eller gæs. Det er ikke fjerne som sådan, men mere de underliggende dun, der er interessante. Dun er den varmeste fiber per vægt enhed. Dun kan komprimeres meget og bevarer deres evne til at løfte sig igen i meget lang tid. Jeg har personligt oplevet at, det er syninger og de andre materialer i soveposer og jakker, der giver op før dunene gør. Dun i den kvalitet som er ønskbar til friluftsliv er dyrt at skaffe, og dyrt at arbejde med. De senere år har set ’vandafvisende’ dun komme på markedet. Det er dun der er behandlet med kemi for at kunne afvise vand og tørre op til 30% hurtigere. Jeg skal indrømme, jeg er skeptisk, så lad os lige se hvad den teknologi kan præstere over længere tid inden, jeg går køb amok. Jeg oplever det heller ikke som et problem at holde min jakke eller sovepose tør i længere tid, men der er forhold, hvor det kan være svært at holde fugt ude af soveposen og umuligt at tørre den ved udluftning i på længere ture.

Skind

Skind og pels er naturlige materialer, der sidder på dyr og beskytter dem under de mest ekstreme forhold naturen kan byde på. For en letvægter er de ikke så interessante, da de ofte er meget tunge. Det eneste jeg lige kan komme på at bruge en pels til er på en hættejakke, hvor pelsen kan beskytte mod vind og vejr under vinterforhold, da is ikke kan fryse på pels. Jeg er heller ikke helt vild med nogen af de metoder, der bruges for at skaffe materialet.

Bomuld

Bomuld er nok den mest brugte fiber i tøj. Det betyder ikke den er god til friluftsbrug, med mindre det udelukkende er til brug en varm sommerdag. Bomuld suger fugt, hvorved det bliver tungt, det tager en evighed at tørre og isolerer på ingen måde, når det er vådt. Jeg vil stærkt fraråde brug af bomuldstøj til friluftsliv i kolde og våde klimaer eller vinterbrug.

Mine erfaringer med mine lag

Mit basislag er næsten udelukkende merinould i alle sæsoner med mindre, det er meget varmt. Komfort og funktion er vigtigere for mig end udseende, men detaljer som bryst lynlås, hætte og tommelfinger loops er noget jeg kigger efter i forhold til turen, jeg skal på. I varmt vejr kan en lynlås på brystet give god udluftning, modsat i koldt vejr, hvor en hætte og mulighed for at dække håndled kan være afgørende for god lækker varme. Ulden skal isolere mig, men også lede fugt væk fra min hud. Det skal være så vandafvisende som muligt og gerne tørre hurtigt. De mærker jeg bruger kommer ofte fra Aclima, Inov8, Voormi og GoLite, men der er mange gode brands, eneste irriterende ved merinould er prisen, hvorfor skal det være så dyrt. Ps. Jeg har prøvet billig mærkerne, som f.eks. Dillinger og de lever ikke op til kvaliteten specielt ikke efter en vask eller to.

IMG_0181

Standard basis lag med lightwool boxers, leggings og trøje med lynlås, suppleret med midweight trøje og en hue

Mit isolerende lag er afhængigt af miljø og aktivitet. Grundlæggende er det til for jeg kan holde varmen eller komme af med varmen, og er derfor det lag jeg justerer mest i løbet af dagen og turen som helhed. De isolerende lag jeg bruger er ofte enten tynd microfleece, en merinould trøje i højere micron end basislaget, nogen gange kaldet midweight eller thermal weight merino, det kan også være en ’puffy’ jakke, som kan være enten syntetisk, dun eller en kombination af en eller flere af uld, fleece, syntetisk eller dun. Sådanne puffy jakker er ofte også vindtætte med en nylon ydre skal. Ligesom på mit inderlag af tøj, kan hætter og thumbloops være ønskværdige, men jeg har ikke både hætte på den ene og den anden type tøj, da det er for meget. Jeg kan godt lige tøj, der går højt op og dækker både hals og nakke. Vægt for varme slår dun det syntetiske. Husk at det isolerende lag også gælder dine hænder, hals, fødder og ben, og her bruger jeg enten uld, syntetisk eller dun bukser. Husk at du også skal dække dit hoved med en hue, som er det første, du gør, hvis du fryser. De mærker jeg bruger er Berghaus, Patagonia, Lundhags, Luke’s Ultralite, Montbell og Cumulus.

IMG_0179

Forskellige isolerende lag afhængigt af aktivitet bestående af fiberbukser og to forskellige fiberjakker suppleret med dunjakke og dunhue

Mit lag mod vind består ofte bare af et meget enkelt nylon lag både som buks og jakke. Begge har en såkaldt DWR (durable water repellent) egenskab således, de kan tåle en kort byge af regn eller sne. Vindlaget kan bruges både oven på basislaget eller under / over det isolerende lag. Mærker jeg bruger er Montane, Montbell og Patagonia, men i princippet kan du bruger ethvert stykke nylon løbetøj. Jeg kan godt lide overdelen har en hætte til at beskytte baghovedet og ørerne mod kold vind.

IMG_0182

Vindlag eller lag til at gå i. Friluftsbukser og to forskellige tykkelser fleece trøjer suppleret med tynd nylon vindjakke

Det vandtætte lag er det mest diskuteret og, hvis du spørger mig, overhypet stykke tøj. Guaranteed to keep you dry, siger Goretex (og alle de andre tex producenter), om dette vandtætte og åndbare membran lag. Det er min erfaring, at intet holder dig tør, hvis omgivelserne og miljøet er vådt i lang tid. Enten så bliver du våd indefra eller udefra. Jeg prøver derfor at være så uafhængig af regntøj som muligt, ved at styre udluftning, når og hvis jeg kan. Det kan godt være at fabrikanten siger deres membran ånder, men intet ånder så godt som udluftning af opsamlet fugt under jakken. Jeg tager derfor gerne mit vandtætte lag af og på efter behov, når der er opholdsvejr eller regnen stilner af. Belært af erfaring prøver jeg at undgå for mange lynlåse, da de er meget udsatte for at gå i stykker, sidde fast eller lade vand sive i gennem. To af mine regnjakker er derfor anorak typer tøj. Nemhed i brug og kvalitet er vigtige parameter for mig, når jeg vælger det vandtætte lag. Jeg bruger gerne tre lags jakker med en nylon ydre, der kan holde til noget, men stadig være blandt de letteste på markedet. Jeg har en Goretex Pro jakke til vandring og jakker med Neoshell og Event membraner, de to sidst nævnte regnes for blandt de mest åndbare vandtætte membraner der findes. De bruges udelukkende af mig, når jeg har et højt aktivitets niveau som f.eks. ski eller cykling/løb. Mine regnbukser er af typen Goretex Active og Pertex Shield. Det er min erfaring at kvalitet betaler sig, og at kvalitet koster, men der er en øvre grænse for, hvornår det bare er for dyrt, og du betaler for mærket ligesom B&O i gamle dage. Du kan måske huske, et lækkert design men Phillips dele indvendigt. Husk at, hvis vejret rigtig viser tænder så er hoved, hænder og fødder også vigtige at holde tørre og varme, så de skal måske have deres eget vandtætte lag i form af luffer, hue og sokker. Mærker jeg bruger er Sealskinz, Zpacks, Berghaus, Westcomb, OMM og Montane.

IMG_0176

Vandtæt lag bestående af bukser, jakke, luffer og gaiters

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: