Ultralight Pedestrian

med en minimalistisk tilgang til tilværelse, tanker og friluftsliv

One filter to rule them all!

Komplet pakke med squeeze flaske, rensesprøjte, filteret, sugerør og brugsforvirring

Okay, overdrivelse fremmer forståelsen, og min erfaring med vandrensning er ikke udtømmelig. Jeg har tidligere benyttet mig af både kemisk og UV metoder til at sikre mit drikkevand. Begge er stadig gode og nemme metoder, som man ikke skal afskrive helt. Når det er sagt, så er det min klare opfattelse efter tre ugers kontinuerlig brug, at Sawyer Mini er både nem og effektiv at bruge.
I forbindelse med mine overvejelser omkring udstyr til min tre ugers tur til Vermont og New Hampshire på Appalachian Trail havde jeg egentligt besluttet mig for at medtage min SteriPEN Adventurer. Den har fulgt mig trofast igennem nogen år. Proceduren har været at samle vand i min gryde. Nuke det med UV lys og derefter hælde det på flaske eller drikke direkte fra gryden. Dette ændrede sig da en ven pegede mig i retning af Sawyer. Jeg tænkte, hvor intet vover intet vinder, og skød en mail afsted til Sawyer omhandlende mine planer, samt tilbuddet om en uvildig anmeldelse på min blog, såfremt de ville forsyne mig med et Sawyer Mini filter til at teste. Fire dage senere lå der en pakke med to Sawyer Mini filtre i min postkasse. Nummer to, havde vi aftalt skulle “rafles” væk samtidig med anmeldelsen. Mere om det til sidst i denne blogpost. Nu til hvad det hele handler om nemlig.

Indhold

I pakken finder du følgende som også er vist på ovenstående og nedenstående billede.
En halv liters squeeze flaske der vejer 31 gram. En rensesprøjte der skal bruges til at skylle vand baglæns igennem filteret, hvilket renser det, den vejer 42 gram. Selve filteret med lukkeprop, det vejer 41 gram. Sugerøret vejer 11 gram, og kan bruges, hvis du ønsker at drikke direkte fra en vandkilde. I alt 125 gram for et komplet vandrensningssystem, hvilket må siges at være acceptabelt for selv den mest ekstreme ultralighter.
Det komplette system på vægten
Skal du afsted på mindre ture op til en uge kan du sådan set lade rensesprøjten blive hjemme, det er ikke nødvendigt at rense filteret ofte. Det smarte er også, at du kan skrue filteret på alle normale flasker skrueåbning eller på feks. Evernews foldeflasker, dermed kan du efterlade den medfølgende squeeze flaske hjemme. 
Sawyer siger selv, at filteret holder til at filtrere 100.000 gallons af vand, hvilket er omkring 380.000 liter vand. Bruger du 5 liter om dagen, svarer det nogenlunde til, det holder i 208 år. Sawyer påpeger, at filteret overstiger de officielle anbefalinger fra US Environmental Agency omkring hvad det skal kunne filtrere bort.
Filteret er et 0.1 Micron membran filter, der er hult, hvorved vand trænger i gennem, mens “bad guys” bliver hængende på membranen. Sawyers egne tal måler, at filteret fanger 99,99999% af alle bakterier, som E.coli, salmonella og bakterier der står bag tyfus og kolera. Derudover fanges cryptosporium og giardia. Alt sammen i overenstemmelse med hvad man, som forbruger kan forvente af et sådan rensesystem.
Skruet på Evernew flaske og jeg drikker direkte gennem filteret
Skulle jeg påpege en ting, der kan være en smule irriterende så er det hastigheden på “flowet”. Jo mere du trykker jo hurtigere går det, men det er aldrig hurtigt. Problemet er ikke større end man kan leve med det, og opvejes af de mange andre plusser på Sawyer Mini kontoen. Rygtet siger at storebroderen har et lidt hurtigere flow, men her foretrækker jeg så den mindre vægt i stedet. 
Sidst men ikke mindst, så er prisen (omkring 275 dkr) uhyre konkurrence dygtig, når man tænker på, hvor meget, man får for pengene. Sawyer Mini kan købes direkte hos producenten eller du kan støtte de lokale danske forhandlere.
Smid en kommentar nedenunder, så trækker jeg lod om et Sawyer Mini Filter på næste søndag d. 7/9.

43 thoughts on “SP128 Sawyer MINI vandrensningsfilter

  1. Nielsen Brown siger:

    I agree completely with the usability and the reliability of the filter. I always carry it no matter where I am as insurance in those times when the water maybe suspect. Just one tip, always backflush the filter using a syringe (injektion sprøjte) as you will be surprised how much dirt an be accumulated.

    Like

  2. Kim Kelberg siger:

    Spændende system som især udemærker sig ved at være et let produkt som backup i nødhjælp kit på turen hvor man ikke forventes at skulle rense vandet end ved tvivl om vand kvalitet.
    Hvorledes er flow nå man ska fx fylde en gryde med 0; 5 liter.
    Velkommen hjem forresten fra din spændende tur.

    mvh

    Kim Kelberg

    Like

  3. I think maybe I used the syringe once in three weeks, and it didn't speed the filter up noticeably in my view. I did get water from questionably sources from time to time.

    Like

  4. Tak Kim.

    Jeg kan anbefale det. Jo hårdere du trykker jo hurtigere går det. En ½ liters gryde tager måske 5-10 sekunder, så det er ikke noget problem.

    Like

  5. Daniel Broholm siger:

    Dette system lyder super smart og kunne bestemt overvejes at bruges fremadrettet! Jeg har selv en Steripen der blev brugt i bl.a. Nepal sidste år, men var ikke super ven med batteriet i den.

    Tak for en god blog!

    Like

  6. Helt klart værd at overveje om den skal tjekkes ud til min næste tur…tak for spændende blok og velkommen hjem også!!!

    Like

  7. Thomassoe@htk.dk siger:

    Tak for en hurtig anmeldelse.
    Jeg har Sawyer Squeeze, altså storebroderen. Jeg ved ikke, om den kan klare en pose vand hurtigere end Minien, som du havde med. Jeg har ikke haft mulighed for at sammenligne de to, men hvad gør det, for jeg skal ikke skynde mig, når jeg er på tur.
    Selv om Squeezefiltret er større end Minien, er den stadig langt lettere end mit Katadyn Pocket filter. Det filtrerer også bedre, så det er en win-win.
    Jeg har købt mit filter hos fynske 72timer.dk og fik det leveret to dage efter

    Like

  8. Anastasia siger:

    Jeg følger en fyr der har gået AT'en og er i gang med PCT. Han nævnte i sin anmeldelse at minien i forhold til det normale filter havde større tendens til at stoppe til.. Det er ikke noget du har haft problemer med?
    Men 5-10 sekunder for en halv liter, det er milevidt fra mit gravity filter, der kan man sagtens tage sko og strømper af og tage et hvil mens man venter, så længsomt går det 😉

    Like

  9. Kenn Schjødt siger:

    Det ser ud som et filter jeg vil gide at bruge på ture i DK og Sydsverige 🙂

    Like

  10. Knut siger:

    Super anmeldelse Niels, ser frem til mere fra din pen efterhånden som tankerne fra din tur bundfælder sig.

    Er flowet godt nok til at kunne bruges til at drikke on the go på en længere løbe/fastpacking tur? Tænk løb på fladt og nedad, hiking når det går opad.

    Like

  11. Rune Petersen siger:

    Hej Niels

    Spændende med så let et filter, har selv et katadyn hiker til brug hvor man ikke bare kan drikke af vandet i naturen.
    Er der keramisk filter i eller kan det eftermonteres ? Tit er det jo ikke bare sygdomme, men også kemiske ting man ønsker at fjerne.

    Tak for mange gode skriv gennem tiden.

    Like

  12. Ranger siger:

    Har selv brugt kemisk rensningsmetoder tidligere, men finder dem ubehagelige,mider vandet kommer til at smage af svømmehal, og hvad vandet nu smagte af før. Nu bruger jeg et keramisk filter, der passer til britiske militær Vandflaske, og det er godt, men tungt, og kan lække i pakningen, hvis man ikke er forsigtig. Jeg har haft øjenene på Saywer i lidt tid nu, som erstatning for det gamle…

    Like

  13. Ole siger:

    Det var hulme en let filterløsning. Jeg har holdt lidt tilbage med indkøb, netop fordi en katadyn vejer monster meget.

    Like

  14. Erik Schmidt siger:

    Har begge filtre (Squeeze og Mini). Flowet er nogenlunde det samme.
    Bruger dog to to foldeflasker (Saywer's eget og en Source) til henholdsvis urent og rent vand.
    Har skåret toppen af en 1/2 l PET flaske, der bliver brugt som øse, da jeg synes at det kan være svært at fylde foldeflasken fra langsomt strømmende vand. Øsen dublerer også som opbevaring til alle de “urene” dele (Saywer foldeflaske, sugerøret og filteret). Skyller altid den “rene” ende af filteret med rent vand før brug.

    YMMV

    Like

  15. Meget spændende anmeldelse. Har ikke selv forsøgt mig med vandrensning enndu. Det har virket lidt omstændigt. Men det er noget, jeg SKAL have sat mig ind i til nogle fremtidige projekter. Og Saywer er helt klart inde i billedet nu. Det virker simpelt og effektivt – og ultralight, ikke mindst. Lige som det skal være.

    Like

  16. Tak for en fin lille test. Har selv haft godt øje til sawyer, netop grundet lav vægt og pris. Og så er det dejlig brugervenligt.
    Tak for muligheden for at vinde et:)

    Like

  17. Morten Madsen siger:

    Har selv brugt Lifestraw på en del ture. Dog utroligt upraktisk at man selv SKAL suge vandet op i munden, da man så ikke kan bruge det direkte til madlavningen. Sawyers squeeze-bottle virker som en ret smart løsning på det problem.

    Like

  18. Jeg skyllede filteret en gang på 3 uger, og det blev brugt flittigt. Skal lige siges, at kun en eller to gange var vandet decideret snavset.

    Like

  19. Ja, du kan godt koble det ind mellem slangerne på et drikkesystem, men det vil kræve du suger, hvis ikke du kan klemme om blæren.

    Like

  20. Nej der er ikke keramisk filter, og så vidt jeg ved kan det heller ikke for nuværende købes. Sawyer mine filtrerer ikke virus bort.

    Like

  21. Godt med ekstra forholdsregler, og super med en melding om at Mini er nogenlunde lige så hurtig som storebroderen.

    Like

  22. Sawyeren er ikke omstændig. Nem at bruge for den lille ekstra sikkerhed.

    Like

  23. Hvorfor valgte du Evernew foldeflasken frem for den medfølgende Squeeze? Var det en idé at præcisere i din butik, at Evernew har almindelig størrelse åbning!

    Like

  24. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    Like

  25. Størrelsen på den medfølgende squeeze flaske var “kun” ½ liter, hvilket er fint til at drikke direkte fra, men med feks. 1½ liter Evernew kunne jeg opsamle og filtrere mere vand på en gang til eksempelvis aftenbrug. 0,9 liters flasken mente jeg var bedre som drikkeflaske i størrelse, da jeg ikke vidste helt, hvor mange kilder der ville være langs ruten.

    Like

  26. René Moslund siger:

    Super Blog
    Jeg skal vist lige have gennemgået mit udstyr inden næste vandretut 😉

    Like

  27. Super rewiev….. den er mega interessant 🙂 jeg vil ha''

    Like

  28. Poul Nielsen siger:

    Super review Niels. Det lyder til at være hurtigere end den Katadyn som jeg har.

    Like

  29. Super Nice gadget. Kunne være et lækkert supplement til den næste tur

    Like

  30. Nok noget af en lille genialitet den vandrenser og noget jeg ikke har i min grej samling.

    Like

  31. Måske du få, hvis du er heldig i morgen 🙂

    Like

  32. Ingen erfaring med Katadyn, denne er ikke super hurtig men det virker efter hensigten og man når ikke at gro “skæg” mens man venter 😉

    Like

  33. Det synes jeg i hvertfald.

    Like

  34. Hvem ved, måske i morgen er du den heldige ejer.

    Like

  35. Brian Nielsen siger:

    Jeg har kikket på flere af disse vandrensningssystemer til mig selv og mine spejdere. Det er jo en attraktiv pris.

    Like

  36. Det ser spændende ud. Især pga. den lave vægt. Rart at kunne være uafhængig af vandhaner… Melder mig i konkurrencen og hvis ikke jeg vinde kan man jo nok få råd til en alligevel

    Like

  37. Christian M siger:

    Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    Like

  38. pedro siger:

    Fin anmeldelse Niels! og tak for dine øvrige indlæg – kan man ikke få et skriv om menuen?

    Like

  39. Jeg ser ikke et Sawyer filter som en gadget men som en sikkerhedsforanstaltning i egne, hvor der kan være tvivl om vandets kvalitet.

    Like

  40. Kim Kelberg siger:

    Lige mine ord Thomas .
    unødvendigt grej som man kan flashe fordi det findes er der nok af.
    Det her produkt er hverken fancy eller
    dyrt.
    Men en brugbar sikkerheds pakke som skal ligge sammen med førstehjælp og rep kit

    Like

  41. Den var nu ikke så spændende.
    Morgenmad var typisk kaffe og All Bran Flakes med knuste Oreos i.
    Frokost var Cliff barer, Ramen Noodles eller Mac'n'Cheese.
    Aftensmad var Rug Pasta, Bacon Bits og Honey Mustard.
    Snacks var Peanut MM's, Trail Mix, Sneakers og masser af nødder blandet.
    I byerne stod den på masser af grønt, gode amerikanske burgere og lokal øl 😉

    Like

  42. Dum – Dum – Dum

    Ved hjælp af random.org, som trak indlæg nummer 10, som viste sig at være slettet af forfatteren, så i stedet er indlæg nummer 10 nu (hvis ellers jeg har talt rigtigt)………… Ranger!

    Vil du være flink at sende mig en mail på blok.niels@gmail.com, så du kan få dit nye filter.

    Tak til alle som deltog. Gør lige opmærksom på, at der lige nu er mulighed for at vinde et lettere brugt Nemo Zor underlag i anmeldelsen af samme.

    Hilsen
    Niels

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: