Ultralight Pedestrian

med en minimalistisk tilgang til tilværelse, tanker og friluftsliv

Nemo Zor 20R Pad på vægten
Nemo er, i Danmark, et relativt ukendt mærke, der stammer fra USA. Firmaet begyndte i 2002 at lave nye telt designs hvor teltets stænger skulle pustes op. I dag er Nemo en etableret virksomhed der primært laver telte, soveposer og liggeunderlag. Nemo har vundet flere priser bl.a. Backpackers Editors Choice 2013 Award for deres Nocturne soveposer.
Jeg har været så heldig at få tilsendt en Nemo Zor 20R Pad fra den danske importør STM Sport A/S til test henover sommer og efteråret. Lige nu har jeg sovet seks nætter på underlaget, og tænkte derfor jeg ville give udtryk for mine første indtryk med Zor’en. Ikke at forveksle med Zorglub fra Splint & Co.
Nemo siger selv om underlaget at det er “ultralight to the core”. De ville lave det letteste selvoppustelige underlag uden at gå på kompromis med liggekomfort, holdbarhed og tre sæsoners brug. For at kunne gøre dette har Nemo lavet to innovative løsninger. 
Skumkernen er skåret både horisontalt og vertikalt, som billedet angiver. Dette eliminerer ekstra vægt men beholder komfort og isolering. Derudover udviklede de et nyt ydrestof kaldet Airlock Elite. Stoffet holder luftæt selv under stort pres grundet dets multilags laminerede design der holdes sammen af plastic svejsede sømme. Det lyder alt sammen meget godt, men jeg er pragmatiker så selvom det lyder fancy, så er jeg mere interesseret i, hvordan det virker, og om det virker efter hensigten.

Lidt data på Nemo Zor 20R:
Vægten angives af Nemo til 405 gram, mit vejer 406 gram på vægten, hvilket inkluderer en lille rem til at holde på det, det må derfor siges at være korrekt angivet. Formen er mummy, hvilket betyder det er smallere i bunden. Det er 51 cm bredt i toppen, 183 cm langt og 2,5 cm tykt. Sammenpakket fylder det 20 cm x 10 cm. Nemo vælger at opgive en temperatur zone som hedder -3 grader til -9 grader. De vælger bevidst ikke at opgive en decideret R værdi fordi, som de siger, R værdi målinger er ikke tilstrækkeligt standardiserede til at være andet end retningsgivende alligevel. Min erfaring med underlag af denne type og tykkelse fortæller mig at -9 nok er lige “happy” nok, men jeg betvivler ikke underlagets duelighed til tre sæsoner hvilket betyder lige omkring minus grader, som det også er markedsført som.
Underlaget har som sagt været brugt tre nætter indtil nu. Jeg var allerede positivt stemt ved modtagelsen. Materialerne er kvalitet, produktet fremstår som godt designet og produceret uden defekter. Jeg rullede det ud og åbnede ventilen, hvorefter jeg lod det ligge under sengen natten over for at den langsomt kunne puste sig selv op. Om morgenen pustede jeg det manuelt helt op med 1-2 indblæsninger og lukkede ventilen. Det er min erfaring at underlag i starten skal have lang tid til at udfolde sin kerne, der har været sammenmast siden produktionen. Når jeg ikke bruger det opbevarer jeg det under min seng med åben ventil. Så det er udfoldet helt og kan “ånde”. Dette gælder forøvrigt for alle mine underlag.
Silikone mønster på undersiden
Dem, der kender mig, ved jeg gerne ofrer lidt ekstra vægt på underlaget for at ligge godt, man er vel blevet lidt gammel og magelig. Jeg var derfor lidt betænkelig ved Zor’ns kun 2,5 cm tykkelse, læg her til at jeg sover på siden, jeg forudså derfor, at jeg ville flytte mig fra side til side efterhånden, som min hofte blev “knust” af den tynde skumkerne i underlaget. Min tvivl blev gjort til skamme. Jeg sov fint uden problemer alle tre nætter. Zor underlaget er det mest komfortable 2,5 cm underlag jeg nogen sinde har ligget på. En anden design detalje jeg godt kan lide er de silikone striber som Nemo har lavet et mønster af på undersiden af underlaget, de sørger for det ikke glider rundt på feks. en nylon bund i løbet af natten, og de virker. 
Bottom line er, indtil nu er jeg så tilfreds, at underlaget kommer med på min næste 3 dages tur, og hvis jeg stadig er glad, så kommer det også med på min tre ugers vandretur langs Appalachian Trail til august. Hvorpå en mere udførlig anmeldelse følger til efteråret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: