Ultralight Pedestrian

med en minimalistisk tilgang til tilværelse, tanker og friluftsliv

5 dage på Hallandsleden
Efterhånden, har jeg vil gået i det meste af Skåne, ihvertfald de dele jeg umiddelbart har fundet mest interessante. Det var derfor naturligt for mig at kigge længere nordpå mod Halland, som udflugtsmål for næste vandretur i det syd Svenske.
‘Det Danske Vandfald’ på Hallandsleden med Pacerpoles
Hallandleden er i alt en 380 km lang vandrerute, der udspringer på Hallandsåsen, der er grænse mellem Skåne og Halland, for derefter at sno sig nordpå. Undervejs deler den sig i to grene, en østlig og en vestlig, der samles igen omkring Varberg, for derefter at fortsætte mod Göteborg. Ruten er blandet terræn, mest skov blandet med åbent land. Du vil passere mange idylliske skovsøer, og andre overraskende små perler undervejs. Ruten er forholdsvis let vandret men kuperet.
Når det ikke var nåleskov fremstod leden meget forårsagtig i lysegrønne farver.
Halland var Dansk område, indtil vi måtte afstå det i 30 år til Svenskerne i freden ved Brömsebro i 1645, denne afståelse blev sidenhen gjort permanent ved freden i Roskilde i 1658. Området skulle nu Svenskificeres, forstået på den måde, at alt var der lugtede af Dansk skulle væk. Denne udrensning blev ofte gjort ved yderst grove metoder. Dette var befolkningen ikke udpræget tilfredse med, og mange Danske bønder og tidligere soldater dannede derfor små bander af Snaphaner. I nutidens sprog ville de være partisaner eller sågar frihedskæmpere. De var ikke specielt godt organiserede eller udrustet, men de var kendt for deres vildhed og råhed. Feks. siges det, at de skar næserne af de Svenske soldater. Navnet fik de for låsen på de bøsser de ofte brugte, en såkaldt snaphanelås. Der fortælles mange historier om Snaphanerne, hvor den mest kendte nok er Carit Etlars bøger om Gøngehøvdingen. Idag når man bevæger sig langs Hallandsleden, ser man stadig spor af denne historie, og man kan til tider forestille sig, hvordan Snaphanerne levede under devisen om ‘hit and run’ på de Svenske soldater og forsynings kolonner, der fortælles endda om den gang de stak af med hele den Svenske konge Karl d. XI krigskasse ved Kuppet i Loshult.
Pudsige menneskeskabte ting man støder på i naturen.
Roger Nielsen Brown fra NielsenBrown Outdoors og jeg havde i en tid talt om, at slå pjalterne sammen på endnu en vandretur, som vi havde gjort sidste år på en etape af Nordsøstien. Roger er Australier men dansk gift og bosat i Danmark. Han har været, og er på mange måder stadig en inspiration for mig, i min transitionering til en endnu lettere oppakning. I dette tilfælde havde eleven dog overgået mesteren, da min rygsæk var både mindre og lettere end Rogers fra turens start, hvilket han var pænt træt af, at blive mindet om de næste 4 dage. Vi havde udpeget de på papiret 115 km mellem Ätran i nord til Knäred i syd til at udgøre ruten vi ville følge. Denne skulle udgøre Hallandsledens mest spændende og interessante tur. Ruten skulle dog vise sig at være lidt længere end angivet, ihvertfald i følge vores GPS’er løb hele turen op på 125 km på 4 dages vandring.
Lejr ved Holmsjön den første aften.


Onsdag dag 1,Ätran til Holmsjön, 8 km.
Grundet så kedelige ting som arbejde, var vi først i Ätran ved Esseredjön kl. 18.15 om aftenen, turen var togbus, tog, taxa, og til sidst bus. Grundet sporarbejde mellem Helsingborg og Laholm blev den indsatte bus så forsinket, at vi måtte ty til taxa fra Falkenberg til Ullared, for at nå sidste bus til Ätran. Dette skulle ikke ødelægge den gode stemning. Den blev dog alligevel ødelagt lige syd for byen, hvor store entreprenør maskiner havde hærget et stort område fladt og mudret, med våde sko og fødder til følge. Dette skulle dog ikke være sidste gang fusserne blev våde. Jeg var dog forberedt på dette, og kunne inden jeg gik til ro skifte til tørre strømper i quilten. Efter 8 km varieret og afvekslende terræn slog vi lejr til lyden af gæs og svaner ved Holmsjön.
Torsdagen bød på regn, sol og til slut en haglstorm.


Torsdag dag 2, Holmsjön til Sandsjön, 35 km.
Vi var undervejs kl. 7.30 om morgenen, hvilket er sent i min bog, men når man er to skal man jo indrette sig, og Roger i er ikke til stå op, pakke sammen og afsted, som jeg er. Hele formiddagen og det meste af eftermiddagen bød på grå skyer, blæst og en skøn blanding mellem regn, sol, støvregn og til slut haglstorm i en time. Svært at klæde sig korrekt på, så der blev skiftet mellem Windshirt og Skaljakke flittigt. Hallandsleden i dette område er meget skov og småstier, til tider virkede stien helt væk, og der måtte læses kort for at finde korrekt vejfinding. Den byder også på en smule asfalt, men dette er primært omkring de små Torps, man passerer fra tid til anden. Der passeres mange små og store søer, disse er meget flotte, som de ligger skruet ind i skovene, du skal dog være forberedt på våde fødder specielt omkring Lyngsjön havde skovhugst gjort området næsten impassabelt, så enten skal du have de store høje vandtætte støvler på eller lette vandresko der tørrer hurtigt. Jeg havde valgt det sidste, hvilket betød våde fødder hele torsdagen, men efterhånden, som vejret blev bedre på turen tørrede min sko også.
Inov 8 Terrocs holder ikke meget vand ude, men var tørre igen dagen efter.
Vi havde udpeget Sandsjön som vores mål for denne dag, ifølge vores oplysninger skulle dagens etape være ca. 30 km, dette var ikke i overensstemmelse med virkligheden, på jorden langs ruten skulle denne vise sig at være 5 km længere. Sandsjön var hellere ikke det idylliske mål, vi var blevet stillet i udsigt. Toilette ved shelteret var låst, vandkilden var en langsomt flydende bæk, der ikke så specielt appetitlig ud, så er det godt man har vandrensning med i form af en SteriPEN og kunne koge vandet. Dagen var dog langtfra øv, for undervejs løb vi ind i en af de perler man ikke forventer på en rute som Hallandsleden. Ligefør den lille by Rydöbruk efter at have passeret en hovedvej, bliver man ledt over en halvstor å, og derefter ned langs denne. Ligepludselig står man i en canyon med klippesider og brusende vand. Meget smuk!
Canyon ved Rydöbruk.


Fredag dag 3, Sandjön til Fylleån nord for Gyltige, 27 km.
Dagen bød på tørvejr fra morgenstunden, men stadig en anelse køligt. Dette skulle dog ændre sig, og vejret på turen ville fra nu af kun blive bedre. Det skulle vise sig at holde stik. Ruten klatrer over Baggåsen inden du kommer ned til Kvarnforsen ved de to søer Nordsjön og Mjälasjön, her er mange fiskemuligheder. Friluftsliv 101 fastslå at man altid skal have et kompas på sig, ruter der som oftest er så velmarkerede som Hallandsleden, kan godt få en til at efterlade det hjemme. På denne dag skulle Roger og jeg blive glade for at vi havde et med os. Vi var dybt i en samtale, da vi pludselig opdager at vi har gået forbi det sted vi skulle dreje mod vest. Istedet for at returnere kigger vi lidt kort og beslutter os for lidt off trail igennem skoven tilbage ind på ruten, som også indebar krydsning af større vandløb ved sten hop. Så var der også lidt spænding den dag.
I Sverige såvel som Danmark er der steder, der for lov til at forfalde.
Dagen bød på mange højdemeter specielt mellem Ynnabo og Arnaböke, samlet set henover alle dagene gik vi over 2000 højdemeter. Undervejs på vandringen støder man på skilte der fortæller en lokalhistorie, eller giver en et praj om stedets fortid. Feks. at stien man bevæger sig på tidligere gik mellem to små landsbyer (Torps) og kaldes 11 stigninger, små ting som dette er med til at pirre ens underbevidsthed og give liv til en ellers småkedelig skovsti. Henmod aften skar vi væk fra ruten mod Fylleån for at finde et idyllisk sted ved flodbredden at slå lejr.
Campsite ved Fylleån, to Tarptents, Notch og Moment
Det lykkedes os at finde et nogenlunde fladt sted vi kunne snorke side om side. Aftenen blev tilbragt på en lille skråning ned mod Fylleån i den nedgående aftensol, der kastede sin sidste varme på os, mens vi nød det frysetørrede skyllet ned med kaffe, så bliver livet ikke meget bedre.
Lørdag dag 4, Fylleån til Mästocka 37 km.
Jeg er stor tilhænger af, at være tidligt ude af fjerene og afsted. Roger er ikke så stor tilhænger af dette, han kan godt lide at fedte rundt om morgenen. Vi havde derfor indgået et kompromis denne morgen, da vi vidste det ville være en lang dag, og vi ville ikke skynde os. Jeg var vågen 5.45 og kl. 6.01 var jeg klar til at gå! Roger kiggede vantro på mig, og sagde jeg skulle bare gå i forvejen, så ville han indhente mig, så afsted jeg gik. Der er noget magisk over at være på sporet når alle andre sover, hvis ikke du har prøvet det, så skylder du dig selv en oplevelse. Denne morgen skinnede solen bag mig og kastede skygger foran mig.
Udsigt over Store Algünnen søen.
Inden vi nåede Gyltige var vi samlet igen. Vi stoppede ved Simlångs gården, der huser et mindre museum over et Stenalder bosted. Ved siden af ligger en shelterplads med udsigt over de tre søer der ligger ned i dalen af samme navn. Imponerende nok havde shelterne indbyggede liggeunderlag, det har jeg ikke set før. Vi spiste vores morgenmad, fik en kop kaffe og drog afsted ned igennem Simlångsdalen.
Morgenmad ved Gyltige, udsigt over søerne i Simlångsdalen.
Ruten ned i gennem Simlångsdalen følger Bannvallsleden, som er en cykelrute langs den nedlagte Bolmens Järnväger. Langt lige stræk på spor ved siden af asfalt vej, men heldigvis kan man nyde udsigten over søerne.
Bannvallsleden langs Simlångsdalens tre søer.
Efter at have passeret byen klatrer ruten opad mod Danska Fall. Vandfaldet falder 36 meter på en kort distance, og er meget imponerende. Navnet på floden fik os til at små smile, set i lyset af at Roger taler engelsk. Til de uindviede hedder den Assman.
Danska Fall i baggrunden, billedet taget med The StickPic, ham i midten kan jeg ikke gøre noget ved 🙂
Efter Danska Fall fortsætter man med at klatre opad mod Gårdshult. Ruten følger nu den gamle ‘Hærvej’, som Karl XI tropper brugte til at bringe forstærkninger og forsyninger frem mod krigen mod Danskerne. Der fortælles en historie om en Snaphane, der var hjemme på besøg, da han blev forrådt af sin nabo. De Svenske soldater omringede hans hus, men det lykkedes ham at stikke af med dem lige i hælene på ham. Jagten gik over stok og sten, til ligepludselig var han som sunket i jorden. Soldaterne ledte og ledte, men kunne ikke finde ham, og de måtte returnere tomhændet. Flere år gik og ingen så eller hørte mere til den forsvundne Snaphane. Indtil den gamle hule eg vætede i en storm og de fandt hans lig inden i den. Tilsyneladende havde den været så godt et gemmested, at han ikke kunne komme ud igen.
Mästocka naturreservat med en lille område med urørt lynghede, Björsjön i baggrunden.
Ligefør Mästocka kommer vi væk fra den markerede rute, der har været enkelte strækninger undervejs på ruten hvor markeringerne nærmest forsvinder. Andre steder er der næsten latterlig mange markeringer. Her efterfølgende har jeg ladet mig fortæller at officielt vedligeholdes ruten ikke mere, men er overladt til lokal samfundene.Endestationen for os denne dag var shelterpladsen ved søen i Mästocka hvor vi slog vores Tarptents op og nød den rolige aften inden vi gik til ro i solnedgangen over søen.
Solnedgang over Mästocka set gennem åbningen på mit Tarptent Moment.


Søndag dag 5, Mästocka til Knäred 19 km.

Denne dag bød igen på varieret terræn, alt fra vej, ås, stier til offtrail. Undervejs passeres Bollaltebygget, som er et totalfredet kulturminde. Ikke langt derfra kommer vi overraskende ind på noget der hedder art Trail. Ideen har været at udsmykke en lille den af ruten med kunstværker fra lokale kunstnere. Vi så dog kun dette ene.
Sværm af plastic kampfly i stedet for sværme af myg.
Dagen bød på nogle halvlange stræk af plankevandring henover vådområder, derudover var det også dagen jeg så flest dyr på af forskellige slags, nogen var mere farlige end andre.
Krokodille ved vejkanten.
Og denne, som tog sig god tid med at komme af vejen.
Hugorm på ruten.
På sidste stræk ind om Knäred passerer man Krokån, der lige gav os den sidste visuelle perle inden vi nåede ind i byen. Vejret var varmt og skønt hele dagen, så det var lige før jeg tog en dukkert i det kolde vand.
Fosser og vandfald ved Krokån i Knäred.
Istedet blev det til en kold øl og en is på en bænk mens vi ventede på Rogers frue skulle komme og hente os. Dagen sluttede med fælles mad hjemme hos mig. 
Grej pakket til hjemtransport, bare tæer, kold øl og is på en bænk i Knäred.
Det var en god tur, og det er ikke sidste gang Roger og jeg går sammen.
Hilsen
Niels

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: