Ultralight Pedestrian

med en minimalistisk tilgang til tilværelse, tanker og friluftsliv

Vabler på fødder eller tæer? De fleste der vandrer, løber eller på anden måde tilbringer mange timer ved at bevæge sig,  har været der på et eller andet tidspunkt. Det gør som oftest  rigtigt ondt, det tager ens fokus, og fremmer på ingen måde, den gode oplevelse du gerne vil have. 
Vabler opstår på grund af friktion, altså den bevægelse der opstår mellem den levende underhud og den hårdere overhud. De to hudlag er forbundet ved hjælp af små bindinger, men ved friktion brister disse bindinger, og væske trækkes til udsatte område, som en af kroppens naturlige beskyttelses foranstaltninger, og voila, og du er nu den ulykkelige ejer af en vabel! 
Hvad hulen gør jeg så nu? Reager på ubehaget. Stop med det samme, og gør noget ved det. Det er desværre en af livets uomtvistelige regler, at den går ikke væk af sig selv. Den bliver heller ikke mindre smertefuld, af at fortsætte med at gå på den, den bliver kun værre! Din gangart mere gakket fordi du helt naturligt vil undgå smerten, der kommer hver gang du sætter foden i jorden. Så gør noget ved smerten/ubehaget og gerne inden det bliver til en vabel. Der er hundredvis hvis ikke tusindvis af mere eller mindre gode råd til hvordan man behandler en vabel, og det uden for rammen af dette blogindlæg, som handler mere om forebyggelse, for det er trods alt bedst at undgå vabler, ved ikke at få nogen….n’est-ce pas?
Min liste for forebyggelse af vabler.

Mit fodtøj passer mine fødder, ikke den anden vej rundt. For mig betyder det, at jeg kan skyde min fod helt frem i skoen og få plads til en finger i hælen. Når jeg står normalt kan jeg vrikke med mine tæer. Skoen omslutter min fod og holder den fast, uden at klemme nogen steder. Mine fødder er hævet minimum en halv størrelse efter 35 kilometer, og måske mere, hvis det er en varm dag, så det er vigtigt.

Læg mærke til afslutningen i loops, det holder hælen fast i skoen.

Jeg snører min sko på en speciel måde (se billedet) hvor jeg låser min hæl mere fast i skoen, dette modvirker friktion ved hælen, og giver mig bedre kontakt med underlaget. Hvilket er mere vigtigt for mig, hvis det er et løst underlag, eller jeg går meget op og ned. På gode stier eller asfalt løsner jeg ofte mine snører, så skoen sidder mere løst. Står du, og skal købe nye sko, og er i tvivl om størrelsen? Så vælg den store størrelse, en for lille sko er dømt til at mislykkedes, hver gang!

Vælg sko efter forholdene. De skal være de letteste og mest åndbare til de forhold, du skal bruge dem under. Goretex membran eller andre typer membraner er, for mig, kun til kold brug, hvor du er glad for den øget vind og vandtæthed. Til tre sæsoners brug er lette trailsko med masser af net og ventilation en vinder.

Brug lette ankel Gaiters. De holder skidt og snavs ude af skoen, dermed reducerer du også friktion. Skulle du få en sten eller andet i skoen, så fjern det med det samme.

Hold dine strømper rene for skidt og snavs. Jeg har oftest to par med, så jeg kan skifte dem om aftenen, hvilket giver mine fødder god mulighed for at restituere, inden jeg slider på dem igen næste dag. Hvis jeg har mulighed for det, kan jeg vaske det ene par, og tørre dem i løbet af næste dag, ved at hænge dem uden på min rygsæk. Jeg har nogen gange et par vandtætte strømper med, som jeg kan bruge om aftenen hvis mine sko er gennemvåde, en lille luksus som kan være de ekstra 100 gram værd.

Jeg bruger ikke tykke vandrestrømper, for de er for varme, hvilket får mine fødder til at svede, de er for polstreret hvilket holder på den fugtige sved, og endelig er de en evighed om at tørre. Hellere tynde strømper, der ånder godt og tørrer hurtigt. Er det koldt kan jeg tage begge par på, på samme tid. Jeg foretrækker strømper med et højt indhold af Merino uld. Defeet og Teko er to producenter der laver fremragende strømper til mit behov.

Klip dine negle på tæerne korte. Sørg for der ikke er nogen skarpe kanter der skærer en anden tå, eller hænger fast i strømpen.

Brug sportstape på erkendte problem områder inden disse opstår. Jeg taper ofte et par af mine tæer på begge fødder, og når først tapen er lagt godt, så lader jeg det sidde. Har jeg fået en vabel, hvilket heldigvis er meget sjældent, så skal den behandles med det samme. Der er masser af gode husmoder råd til at behandle vabler, men essensen er, at den skal tømmes for væske, lad eventuel hudrest blive siddende, og sæt vabelplaster på. Der findes mange gode vabel “kits” med renseservietter, vabel plaster og salve til at forebygge med, hvis man vandrer i længere tid eller er tilbøjelig til at få vabler, er de 70 gram givet godt ud.

Hilsen

Niels

5 thoughts on “Fri mig fra den onde vabel

  1. T.B siger:

    Hey Niels.

    Jeg kan ikke helt fårstå den binding du har, kan du forklare noget mere, eller smide et par ekstra billeder op?

    Jeg selv har aldrig nogen sinde haft vabler, og eneste gang hvor jeg har brugt plaster (Tensoplast) var i Holland, det fungerede godt, men jeg ved af gode grunde ikke om det holdt vablerne væk, eller om jeg bare ikke er disponeret 🙂

    Like

  2. Niels siger:

    Hej TB.

    Jeg skal forsøge. Du snører din sko normalt i kryds indtil næstsidste hul. Her fører du snøren vertikalt op til og igennem sidste hul, så du skaber et loop. Du gør det samme med den modsatte snøre, begge snører afsluttes ved at føres igennem, det modsatte loop. Se evt. min venstre fod i billedet.

    Jeg får selv en sjælden gang vabler, men mest hvis jeg ikke har overholdt min egne gode råd. Du ved det er nemmere at rådgive end at gøre, doh!

    Hilsen

    Niels

    Like

  3. T.B siger:

    HA HA true dat 🙂 efter din forklarin giver det helt mening.
    Ohhh og havde ikke lige set at den angiver mig som TB…. Tomas her 🙂

    Like

  4. Anonym siger:

    Hej Niels.

    Super godt indlæg om problemet. Dit punkt om hvordan man binder skoen ordentligt var rigtig godt!
    Det har fået et punkt på min egen hjemmeside: http://www.vabel.dk

    Held og lykke og tak for en god blog!

    Længe leve undgå vabler!

    Like

  5. Selv tak, held og lykke med hjemmesiden.

    /Niels

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: