Ultralight Pedestrian

med en minimalistisk tilgang til tilværelse, tanker og friluftsliv

I Danmark er Nordsøstien på ca. 1500 kilometer fra Sønderjylland op over Grenen, henover Århus, hvorefter der springes til Sjællandsleden, som viderefører ruten nedover mod Møns Klint. Nordsøstien er et fælles projekt for de lande der grænser op mod Nordsøen. 

Intentionen, og det færdige mål er, at kæde en række allerede eksisterende ruter sammen, og skabe en række nye ruter, der hvor disse mangler, til en sammenhængende rute, under navnet Nordsøstien. Målet er også, at ruten skal føres således en besøgende vil opleve den fælles Nordsø kultur, der er opstået igennem tiden, og blive ledt gennem de lokale egnes kulturarv og historie. Mere information på rutens hjemmeside www.northseatrail.org, eller hos de lokale turistbureauer langs ruten. Disse kan med stor fordel kontaktes i forvejen, hvis man ønsker kort eller andet materiale tilsendt.
Jammerbugten set fra Svinkøv Plantage
Når man står i Jammerbugtens enestående og afvekslende natur, og kigger ud over kystens tilsyneladende endeløse vand, kan man ikke lade være med at spekulere på, hvordan en så smuk kystlinje og bugt kan få et sådan lidt trist navn.
Kysten vest for Hanstholm
Jammerbugtens navn siges at stamme fra de mange forlis og strandinger langs den vindblæste kyst, hvor sandrevlerne flytter sig, hvilket gør sejllads vanskeligt i farvandet, og resulterede i mange tabte menneskeliv, når de blev tvunget til at sejle under sådanne forhold. Derfor jamrede man sig langs Jammerbugten. 
Geografisk afgrænses Jammerbugten af Hanstholm i syd, og Løkken i nord. Kystlinjen er lidt over 100 kilometer lang, og er omkring Lønstrup under voldsom nedbrydning, hvorimod den fra Bulbjerg henover Svinkløv til Løkken er stabil. Naturen varierer, fra det meget barske og golde Bulbjerg, til den milde og blide sådan lidt eventyragtige Fosdal. Igennem tiden har de primære erhverv været landbrug, fiskeri, jagt og handel.  De to først nævnte kunne indpasse i årstidernes cyklus, således der blev primært fisket i de perioder hvor landbruget lå stille.
Lild Strand fiskerby set fra Bulbjerg
Dag 1
Roger Brown fra NielsenBrownOutdoors og jeg havde slået pjalterne sammen, og besluttet os for, at ovenstående skulle danne ramme for en fælles tur. Roger og jeg mødtes gennem vores fælles interesse for letvægtsvandring. Lidt kuriøst udgør Roger, Danmarks bidrag til Nordic Lightpacking, selvom han oprindeligt er fra Australien.
Vi mødtes på Taastrup station, og efter en 1. klasses tur med DSB til Aalborg, tog vi bus mod Blokhus, hvor vi havde planlagt at støde til Nordsøruten, for der efter at følge denne mod Hanstholm, alt i alt ca. 100 kilometer. DMI havde meldt om kolde klare dage, med stærk vind og regn forudsagt til de sidste 2 dage af vores vandretur.
Nordsøruten drejer øst om Blokhus, og vi hoppede af bussen ved Hune, og begav os sydpå mod Moseby og Tranum Klitplantage, som vi havde sat som første dags mål. Et af de interessante punkter, der passeres på denne del af ruten er Briket fabrikken ved Kaas, eller man burde sige resterne af den. 
Briketfabrikken ved Kaas
Fabrikken blev opført i 1925, og var den første af sin art i verdenen, andre folk rejste til Danmark for at lære hvordan man fremstillede briketter. Yay for Danmark! Produktionen sluttede i 1965, hvor briketter var erstattet af olie, kul og gas. Der findes også en del tørvegrave i områdets moser. Ruten fortsætter gennem interessant og afvekslende terræn bl.a. Koldmosen og Sandmosen.
Sandmosen
Henunder aften ankom vi til Tranum Klitplantage, hvor teltene blev rejst, aftensmad blev lavet, og vi gik til ro lyttende til Kornhjortenes kalden det meste af aftenen. Vi så endda det største eksemplar af en Kronhjort, jeg nogensinde har set i Danmark, flot var den.
Dag 2 
Vi var oppe tidligt næste morgen, hensigten var at gå hele dagen. Tentativt havde vi sat Stenbjerg i Svinkøv Klitplantage som endemål. Ruten fortsætter sydpå mod Tranum by, rundt om Bratbjergsøerne, og videre mod og gennem Langdal Plantage, som fremstod aldeles smuk i efterårsfarver.
Langdal Plantage
Plantagen fortsætter vestpå, hvor vi stødte ind i Lerup Kirke, inden da havde vi indtaget frokost ved et smukt placeret bord på den nordlige højderyg, med fin udsigt udover havet. Fra Lerup Kirke går ruten nordpå gennem Fosdalen, hvor dette træ med hul i, står vagt over Frue Kilde.
Frue Kilde i Fosdalen
Ruten fortsætter ud mod vandet og Slettestrand, hvor der stadig fiskes fra kysten, og fiskerbådene fortsat hives op på sandet ved hjælp af spil.
Slettestrand
Vejret var rigtigt smukt, men stadig med en kold vind, vi havde derfor set frem til at besøge den kaffekop, der var markeret på vores kort. Stedet var desværre sæsonlukket, og vi måtte nøjes med den medbragte frysetørret nescafé, mens vi nød synet af fiskerbådene og den nedlagte rednings station.
Nedlagt rednings station
Vi vandrede videre vestpå langs kysten på toppen af skrænten, med udsigt udover Jammerbugten, mens dagen gik på hæld. I den vestlige ende af plantagen ligger Stenbjerg, som var dagens endestation og designerede lejrplads. Det var vores plan, at stealth campe ved Stenbjerg hvilket blev besværliggjort af en Dansk familie, der var ude for at nyde udsigten. 
Stenbjerg vest for Slettestrand
Roger og jeg talte engelsk indbyrdes, hvilket fik familiens overhoved til, at venligt henvende sig til os. Han ville bare lige sikre sig, at vi to “tåbelige” turister vidste hvor vi var, nu da mørket snart faldt på. Det ville jo blive koldt herude ved kysten. Meget venligt af ham, men vi ventede sådan set bare på, at han og hans familie smuttede, så vi kunne få vore telte sat op uden at blive spottet. Aftenen og natten var blæsende, men man  sover altså godt til bølger, der konstant og slår mod kysten, som en slags evighedsmaskine. ZzzzZZZZzzz.
Dag 3
Vi vågnede tidligt og pakkede sammen. DMI havde desværre ret og dagen bød på skyer, stærk vind og små regn, det meste af dagen.Den officielle rute går fra Stenbjerg sydpå til Kollerup og Fjerritslev. Roger og jeg besluttede os i stedet for at følge kysten mod Thorup Strand, endnu en fiskerlandsby ca. 12 kilometer mod vest, derfra fulgte vi fortsat kysten nu langs Vester Thorup Klitplantage mod Bulbjerg limstensklint.
Bulbjerg Danmarks eneste fuglefjeld
Bulbjerg indgik under 2. Verdenskrig, som en del af det tyske forsvarsanlæg, og der er både en bunker og et lille besøgscenter på toppen. Vi satte os ned i bunkeren, i selskab med en masse myg, og spiste frokost. Efter besøget på Bulbjerg følger ruten fortsat kysten mod Lild Strand. Dagens etape bød på masser af lækker kystvandring, og flere gange følte man sig uden for landslov og ret. 
Bulbjerg set fra Lild Strand
Vi havde udset os Hjardemål klit og Plantage, som et på kortet udmærket sted, at slå lejr for natten, vi overvejede kort, at fortsætte i det tiltagende mørke frem mod Vigsø, hvor der skulle være et shelterområde. Dette opgav vi dog, og slog os til tåls med en dagsetape på 32 kilometer, som var turens længste dag. Både Roger og jeg sov relativt hurtigt efter vores fælles aftensmad.
Dag 4
Dagen gryede aldrig rigtigt, hele dagen var mørk, regnfuld og med ekstrem hård vind fra vest, så det var ikke med uddelt glæde vi så frem til sidste stint på 12 kilometer ind mod Hanstholm, med vind og regn direkte i masken. Ruten den sidste dag var gået fra at hedde Nordsøstien, til at hedde Redningsvejen. Denne er opkaldt efter vejen, der forbandt alle rednings stationer langs Vestkysten, antallet var på sit højeste i 1924 med 63 stationer. Meningen var at redningsmandskaberne skulle kunne transportere deres udstyr og både langs kysten, så de nemmere kunne komme nødstedte skibe til hjælp. Det var et hårdt arbejde, og man skulle være en erfaren og pålidelig fisker, for at kunne blive medlem af et redningsmandskab, som ofte bestod af en skipper og 12 sømænd. Lønnen var et vigtigt supplement til en fisker familie, men det var bestemt heller ikke ufarligt arbejde.
Både Nordsøsti mærket og Redningsvejens Bådmærke
Blæsten på dagen var så kraftig, at, da jeg på et tidspunkt lettede på hætten, blæste min cap af og forsvandt, selv et hurtigt forsøg på at løbe den op var forgæves, væk var den. Roger og jeg fortsatte i strid modvind og regn langs kysten forbi Vigsø shelter, som var meget lækkert, og vi ærgrerede os næsten over, vi alligevel ikke var fortsat til det dagen før. Efterhånden, som vi kom tættere på Hanstholm så vi flere og flere Wind og Kitesurfere, der trodsede det hidsige vejr, og dyrkede deres sport ude på vandet. Det var meget imponerende, at se hvor manøvredygtige de var, og hvor hurtigt de kunne surfe. Ved Roshage var der et bølge energi eksperiment igang, det sagde lidt om vejret, at selv dette var indstillet for dagen grundet de høje bølger.
Wave Energy
Lige som vi ankom til busstationen i Hanstholm ankom bussen mod Thisted, vi røg derfor straks ombord, og benyttede busturen til at gnide grus ud af øjnene og aftage nogen af de mange lag tøj. Alt i alt kunne Roger og jeg prale med 100 kilometer tilbagelagt i noget af Danmarks flotteste natur. Jeg elsker bare at gå langs kysten!
Lidt observationer om grej jeg brugte.
GoLite Shangri-La 1 er et super solo shelter til denne slags ture, lav profil, du kan slå det op overalt og god plads. Jeg brugte det sammen med et Tyvek footprint.
Aarn Featherlite Freedom rygsæk, for stor til turen, men for f…… den sidder bare godt på mig. Kan heldigvis komprimeres når den ikke er fuld.
GoLite Ultralite 1+ Sæson quilt, den er rated til 4 grader, og var taget med, som et kalkuleret valg, da det godt kunne vise sig at blive koldere om natten end det. Det gik fint med lidt ekstra tøj den ene nat det var koldere end de 4 grader. Behøvede ikke at tage armstrækkere om natten 🙂
Inov-8 Roclite 400, verdens letteste Goretex støvle og min første vandretur med dem. Super støvle, ingen problemer whatsoever med fødderne, og var glad for den ekstra beskyttelse membranen giver i stærk vind, så tæerne ikke nedkøles og fryser. (Vandreturen beskrevet her var i oktober 2011, siden da har jeg gået 300 km mere i støvlerne, de er stadig fremragende).
Hilsen
Niels

4 thoughts on “4 dage i oktober på Nordsøstien langs Jammerbugten

  1. pedro siger:

    Hej Niels,
    Fin turbeskrivelse.
    Hvad bruger du af sokker i støvlen?
    /Peter

    Like

  2. Niels siger:

    Hej Pedro
    Sjovt du spørger, for jeg er lige nu ved at “teste” nye sokker.
    På den pågældende tur brugte jeg nogle uldstrømper fra 70 mile kaldet trail, de er udmærkede, men fnullerer for hurtigt synes jeg.
    Lige nu afprøver jeg en Teko model kaldet SIN3ERGI light hiking. God støtte, god pasform, god blanding af uld og polyester, så de tørrer hurtigt. Den er meget lovende.
    Derudover har jeg har bestilt nogle uld modeller fra Defeet, jeg skal prøve henover foråret, sommeren. Vandreguruen Andrew Skurka bruger dem, så jeg vil se om de gør en forskel.
    Jeg bruger ikke en indersok, og skifter mellem 2 par på en normal tur.
    Hilsen
    Niels

    Like

  3. oleejnar siger:

    Hej Niels
    Dejligt at høre om en tur langs vestkysten. Hvad vejer dit letvægts udstyr?

    Like

  4. oleejnar siger:

    Syntes i øvrigt godt om din: kun døde ting bevæger sig ikke

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: